HLVK03453U Litteraturvidenskab: Forskningsemne/litterær formidling/BA-opgave: Geopoetiske læsninger

Vi får ofte at vide, at verden bliver mindre med globaliseringen. Men måske er der snarere tale om, at afstandene ændrer sig. Det tager lige så lang til at komme til New York som til Nordby på Samsø. Infrastrukturen følger oftest pengene. Centraliseringen gør, at der stadig er afstande, de har blot ændret karakter. Det ændrer, hvad vi føler os nær ved, og hvad vi føler os langt fra, og det ændrer, hvordan fællesskaber strukturerer sig fysisk og virtuelt.

Stedet er materielt og rummer altid en historie og også ofte et system. Der er med andre ord ikke noget frit og uberørt ”udenfor,” hvor man kan tage hen. Men selvom man ikke kan rejse ud af civilisationen, kan man hurtigt havne udenfor et steds gældende orden og lov. Stedet ændrer karakter, alt efter hvordan det opleves, hvordan ens relation er til den orden, der findes.

I dette fag vil vi gennem læsningen af digte, essays, prosa og filosofiske tekster, udforske forskellige måder at være og skildre steder, fænomenologisk, geografisk og litterært. Vi vil undersøge, hvad vi føler os forbundne til og hvorfor. Med Mara Lees När Andra Skrivar (2014) undersøger vi, hvad der sker, når det hjemlige bliver ”hemsk” og med Appudarais ”Grassroot Globalization and the research imagination” (i antologien Globalization Appudarai, red. 2001) vil vi forstå stederne som en måde at færdes, snarere end ud fra essentielle karakteristika.

Her kan byen fungere som en slags ødemark, da jeg’et i Knut Hamsums Sult (1890) ikke har nogen penge eller noget arbejde, og det sydtyrolske landskab skildres som ufremkommeligt og fjendtligt, idet Werner Herzog i Om at gå i is (1995, da. 2014) går i fugleflugt fra München til Paris. Hvad føler vi os nær ved, og hvad føler vi os langt væk fra? Hvad sker der med den verden der perciperes, når man bevæger sig langs med, på tværs af, eller udenfor den gældende orden – økonomisk, infrastrukturelt, lovmæssigt?

Faget vil handle om den historie og viden, der altid findes i objekter og steder. Hvor de kan fremstå som afgrænsede enheder i verden, er der i litteraturen en særlig mulighed for at synliggøre og komplicere, hvad stedet udgøres af og udtrykker. Undersøgelsen af forhandlingen af hvad der er synligt, vil foregå gennem læsningen af centrale primærværker som udover Herzog og Hamsun vil være Thomas Bobergs artikelserie: ”Det de kalder The Jungle” og ”Animal land” i Information i juni 2015, John MacPhees Oranges (1978), Karen Blixens ”Sorg-Agre” fra Vintereventyr (1942).

Væsentlige for læsningerne er også følgende filosofiske perspektiver: Agambens ”Det kommende fællesskab”, Hannah Arendts Menneskets Vilkår, Heideggers essay ”Building Dwelling Thinking” og Deleuze & Guattaris kapitel ”Det glatte og det stribede” fra Tusind Plateauer.