HLVK00009U Litteraturvidenskab/Moderne kultur: Forløb 1a: Sorg og skrift

På kurset vil vi arbejde med litteratur skrevet i og om sorg og diskutere, hvilke problemstillinger der er indbygget i disse tekster, der henvender sig til, mindes eller bearbejder tabet af nogen, der ikke er her mere.

Tekster om sorg har tendens til at mime og citere hinanden. Sorgens fysiske udtryk (gråden, at rive håret ud af hovedet, at blive afsindig af sorg) er også universelle og findes beskrevet i de ældste tekster, vi har. Og sorgens sociale genrer, fx reqiuem, nekrolog, mindetale, kondolence, gravstensinskription, har et generisk, mimetisk/gentagende præg. Samtidig er det, der er gået tabt ved et dødsfald, netop det enestående særlige, som dette menneske var, og som ingen andre er – og dermed er et af paradokserne i de tekster, vi skal læse, et ønske om at indfange dette enestående i former, udtryk og sprog, som netop er det modsatte.

 En af kursets hovedtekster er Jacques Derridas værk Chaque fois unique, la fin du monde (am.: The work of mourning), som er en samling af Derridas nekrologer (begyndende med Roland Barthes’) hvorigennem der fremtræder en teori om sorg, der behandler dette paradoks. Derudover omfatter pensum litterære fremstillinger af sorg som Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, værker af Joan Didion og Inger Christensen samt uddrag fra antikke tekster.