HLVB0071AU Litteraturvidenskab : Værkkursus: Nathalie Sarrautes Enfance

Årgang 2023/2024
Engelsk titel

Comparative LItterature: The Literary Work: Nathalie Sarrautes Enfance

Uddannelse

Litteraturvidenskab

Kursusindhold

Erindringsværket Enfance (1983) er det måske mest velkendte men samtidig mest atypiske værk i Nathalie Sarrautes (1900-1999) forfatterskab, eftersom det ulig hendes andre værker har direkte autobiografiske træk. Værket er bemærkelsesværdigt, idet Sarraute er kendt for at have udvist dyb skepsis over for autobiografien som genre, og denne skepsis forplanter sig naturligvis i teksten. Ikke alene er Enfance således et portræt af forfatterens barndom men mest af alt af sprogets utilstrækkelighed og utilregnelighed over for erindringen herom. Med Enfance fremhæver Sarraute erindringen som narrativt fænomen i sig selv, hvilket får værket til at forholde sig kritisk til sit eget projekt: Portrætteringen af den erindrede barndoms (u)troværdighed.

 

Nathalie Sarraute bliver ofte nævnt blandt repræsentanterne for den franske nouveauroman, der vandt frem i Frankrig i løbet af 1950’erne og frem til 1980’erne. Karakteristisk for denne retning er en bevægelse væk fra anskuelsen af et værk som resultatet af et forfattersubjekts udtryksvilje hen mod et mere eksperimentelt fokus på skriften som ’vilje’ i egen ret. Med Enfance udfordrer Sarraute forestillingen om og forventningen til erindringsværket som genre, men samtidig også til den ’nye roman’, som hun selv var med til at udforme. Et levn fra den ’nye roman’, som Sarraute tager med ind i sit erindringsværk, er det forhold, at fortællerinstansen ikke nødvendigvis er garant for sandfærdigheden af det fortalte. Vi skal på kurset se nærmere på dette forhold i relation til de paradokser ved sproget, som Sarraute blotlægger gennem kritisk opmærksomhed på klichéen som en lige dele narrativ faldgrube og psykologisk mekanisme, samt hvordan værket konkret undersøger og udfordrer disse paradokser stilistisk.

 

Et af de centrale og gennemgående temaer hos Sarraute er forholdet mellem sprog og selv, nærmere bestemt selvet som et sprogligt konstrueret fænomen, der opstår og udvikler sig i relation til sproget uden dog at have sit eget sprog eller et sprog for ’sig selv’. Konsekvensen heraf bliver en indlejret fremmedgørelse, der påkalder spørgsmålet om, hvordan vi med sproget som erkendelses- og kommunikationsmiddel kan nærme os de indre erfaringer, der unddrager sig sproget. Sarrautes debutværk Tropismes (1939) tilbyder her et relevant perspektiv, og vi læser uddrag af værket, hvor det måtte være relevant både i relation til Enfance og de sekundærtekster, som bliver inddraget undervejs.

 

Kurset åbner desuden for diskussioner af begreber som narrativt begær, dekonstruktivisme og behaviorisme samt for overvejelser om læsningen som sanselig begivenhed og tekstens mulighed for at overskride sit indhold.

 

NB: Vi læser værket i engelsk oversættelse. Kendskab til fransk er ikke en forudsætning, men et velkomment supplement til eventuelle krydslæsninger i arbejdet med tekstnære analyser.

Korte oplæg fra underviser
Gruppearbejde
Diskussioner i plenum
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 42
  • Forberedelse (anslået)
  • 293
  • Vejledning
  • 1
  • Eksamen
  • 84
  • I alt
  • 420
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur