HKUK03312U Kunsthistorie: Kunsthistoriefaget i dag: Historicitet, materialitet og medialisering

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

Art history: Art History Today: Historicity, Materiality, and Medialization

Kursusindhold

I kurset ”Kunsthistoriefaget i dag” ser vi på, hvad kunsthistorie egentlig er i dag  og hvor kunsthistoriefaget bevæger sig hen. Igennem undersøgelser af aktuelle teoretiske og metodiske problemstillinger i fagfeltet genbesøges og udfordres kunsthistoriske grundlagsproblemer i lys af de transdisciplinære åbninger og dialoger, som præger kunsthistoriefagets virkefelt i dag. Kurset er bygget op af tre tematiske moduler, der danner ramme for skiftende teoretiske og metodiske nedslag under overskrifterne ’historicitet’, ’materialitet’, og ’medialitet’. Disse tre moduler er baseret på aktuel forskning og vil give indsigt i samspillet mellem teoretiske spørgsmål og det faktiske arbejde, kunsthistorikere udøver i dag.

 

MATERIALITET (v. Maria Fabricius Hansen)
Modulet ”materialitet” retter fokus mod de forskellige måder som spørgsmål om materialitet og materialismer er blevet taget op på i kunsthistoriefaget. Med afsæt i renæssancens billedkunst og arkitektur ser vi på, hvilke sammenhænge, der kan drages mellem materialitet og betydning, teknik, form og udtryk. Der er tale om en periode, hvor en række traditionelle materialer og teknikker erstattes eller suppleres med nye, samtidig med, at periodens visuelle kultur antager nye former og funktioner. Modulet er baseret på læsning af en række nyere kunstvidenskabelige tekster kombineret med kildetekster fra perioden og introducerer også kort til ’teknisk kunsthistorie’, som er betegnelsen for en faglighed, hvor iagttagelser baseret på tekniske undersøgelser i forbindelse med restaureringspraksis bringes i spil i kunsthistoriske analyser.

 

HISTORICITET (v/Kristian Handberg)
Historicitetsmodulet skal åbne for bevidstheden om forskellige kulturelle historieopfattelser og hvorledes nutiden former (kunst)historiske perspektiver. Dette inkluderer spørgsmål så som museal og kuratorisk fremstilling af historicitet, det historiske som væsentlig tematik i kunsten i dag, og de historiesyn, der kommer til syne i kunsthistoriske forskningspraksisser. Modulet vil belyse dette gennem ny kunsthistorisk litteratur om historie, tid og erindring, sammenhænge mellem forskellige historiske perioder og forsøg på at genskrive kunsthistorien. Som særlig case vil vi se på de seneste års forskning i en mere globalt udbredt kunsthistorie med fokus på modernisme. Her har det været et hovedærinde at genudvikle kunsthistorie som disciplin ud over den (vestlige) kanon i en kritisk bevidsthed om centrale strukturer og etableret praksis af kunsthistorie og afsøgningen af alternative muligheder både igennem ny empiri og udtænkning af teoretiske positioner. Som tema i modulet historicitet rejser emnet spørgsmål om forhold mellem global samtidskunst og nationale kunsthistorier, herunder forståelsen af dansk og nordisk kunst. Der er også tale om en tendens, der er markant afspejlet i den museale virkelighed, som talrige udstillinger og institutionelle tiltag viser.

 

MEDIALITET (v/Signe Havsteen)

Dette modul vil behandle centrale spørgsmål vedr. de måder, hvorpå kunsthistorieforskningen forholder sig til nye medieteknologier, og hvorledes disse har været med til at forandre fagets praksisser og fremstillingsformer i et historisk perspektiv. Modulet fokuserer på, hvordan kunstfagene har forholdt sig til udviklingen ikke bare af trykte bogmedier, fotografi og filmmedier, men også af moderne massemedier som avisen, telegrafen, skrivemaskinen, radioen, fjernsynet og internettet. Med særligt udgangspunkt i den betydning nye reproduktionsteknikker fik for kunsthistoriefaget i løbet af 1800-tallet, vil vi diskutere, hvordan fagets egne teoretiske fremstillinger og praksisser er under forandring i samspil med denne udvikling, og hvordan kunsthistorikeren i dag arbejder kunstfagligt teoretisk og praktisk med de potentialer og udfordringer, som denne udvikling skaber.

Kurset er baseret på et kompendie med tekster til fælles læsning.

 

Som baggrundslæsning anbefaler vi:

 

Elkins, James. What Painting Is. How to Think about Oil Painting, Using the Language of Alchemy, 9-39. London: Routledge 1999

Farr, Ian (ed.). Memory (Documents of Contemporary Art) Whitechapel Gallery/MIT Press 2014

Moxey, Keith. Visual Time. The Image in History, Duke University Press, 2013

Osborne, Peter: “The Fiction of the Contemporary” in Anywhere or not at all: The philosophy of contemporary art, Verso 2013, s. 15-35

Ross, Christine. The Past is the Present. It’s the Future Too. The Temporal Turn in Contemporary Art. Continuum, 2012

Spieker, Sven. The Big Archive. Art from Bureaucracy. Cambridge: MIT Press 2008

 

Kurset er struktureret omkring tre blokke om hhv. materialitet, historicitet og medialitet, suppleret med fælles kursusgange og en fælles hel ekskursionsdag med museumsbesøg undervejs og et fælles, afsluttende seminar.
Undervisningen består af forelæsninger og øvelser, hvor de studerende arbejder aktivt med stoffet i grupper og individuelt. Kursuslitteraturen præsenterer et solidt udvalg af aktuel litteratur, som skal være udgangspunkt for individuel litteratursøgning og orientering i kunsthistoriefaget i dag.
I løbet af kurset producerer de studerende tre skriftlige øvelser: 1) Et paper på 1 side med beskrivelse af et emne og ”et problem”, 2) en synopsis med problemstilling på 2 sider og 3) et mindre essay på 3-5 sider. Feedback på disse og målrettet vejledning i udarbejdelsen af synopsis vil også indgå i kurset
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 280
  • Eksamen
  • 84
  • I alt
  • 420
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Der gives feedback undervejs ved mundtlige og skriftlige øvelser, både individuelt og i grupper. Desuden benyttes peerfeedback ved diverse øvelser i forbindelse med undervisningen.

Der gives mundtlig feedback sammen med karakteren i forlængelse af den mundtlige eksamen

Point
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Prøveform: Fri mundtlig prøve med skriftlig synopsis under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse.
Den aktive undervisningsdeltagelse består af:
• 3 skriftlige opgaver: position paper (1 side), synopsis (2 sider) og essay (3-5 sider).
Omfang: 30 minutter inkl. votering. Der gives ingen forberedelse. En skriftlig synopsis på max. 3 sider indleveres før prøven.
Pensum: 1000-1200 normalsider.
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse