HKUK03311U Kunsthistorie: Kunsthistoriefaget i dag: Historicitet, materialitet og medialisering

I kurset ”Kunsthistoriefaget i dag” ser vi på, hvad kunsthistorie egentlig er i dag og hvor kunsthistoriefaget bevæger sig hen. Igennem undersøgelser af aktuelle teoretiske og metodiske problemstillinger i fagfeltet genbesøges og udfordres kunsthistoriske grundlagsproblemer i lys af de transdisciplinære åbninger og dialoger, som præger kunsthistoriefagets virkefelt i dag. Kurset er bygget op af tre tematiske moduler, der danner ramme for skiftende teoretiske og metodiske nedslag under overskrifterne ’historicitet’, ’materialitet’, og ’medialisering’. Disse tre moduler er baseret på aktuel forskning og vil give indsigt i samspillet mellem teoretiske spørgsmål og det faktiske arbejde, kunsthistorikere udøver i dag.

HISTORICITET  (v. Bart Pushaw. Undervisning i dette modul vil være på engelsk).
The module “historicity” discusses how different cultural perceptions of history shapes art historical perspectives. More specifically we will examine how art history’s investment in periodization—a distinct era of history or style—has created uneven methods of evaluation across the subfields of the discipline. Challenging art history’s Eurocentric bias, we will read and debate new art historical writing about the Americas, Asia, and Africa regarding how artists negotiate rupture, foster resilience, and reinvent tradition under complex cultural conditions and global exchange across five centuries of colonialism, enslavement, and modernity. The module explores how art historians confront enduring biases that shape notions of continuity and change in their specialization, including cultural extinction, the corruption of authenticity, and timelessness.

MATERIALITET (v. Amalie Skovmøller):

Modulet ”materialitet” retter fokus mod de forskellige måder som spørgsmål om materialitet og materialismer er blevet taget op på i kunsthistoriefaget. Med afsæt i det hvide marmor, ser vi på hvordan det ikoniske skulpturmateriale afsøges, udvindes, cirkuleres og anvendes til skulptur fra antikken til i dag, og på hvilke måder der kan drages sammenhænge mellem stenenes materialitet og betydning, billedhuggernes teknik og kunstneriske processer, og skulpturernes skiftende former og udtryk. Modulet er baseret på læsning af en række nyere kunstvidenskabelige tekster kombineret med kildetekster fra relevante historiske perioder.  

MEDIALISERING (v/Mathias Danbolt)

Modulet “medialisering” tager op spørgsmål om betydningen af reproduktion, cirkulation og masseproduktion af billeder i kunsthistorien. Mere specifikt vil vi se nærmere på hvorledes billeder bevæger sig mellem forskellige medier og materialer, og antager nye betydninger, funktioner og værdier på vejen. Med baggrund i diskussion af den betydning nye reproduktionsteknikker fik for kunsthistoriefaget i løbet af 1700- og 1800-tallet, vil vi bl.a. genbesøge den såkaldte “buste-sag” på Kunstakademiet i efteråret 2020 hvor en moderne gipsversion af Salys buste af Frederik V blev fjernet fra Kunstakademiets Festsal og sænket i Københavns havn. Udover at rejse en heftig debat om relationen mellem kunst og kolonihistorie i en dansk kontekst, synliggjorde debatten også en manglende forståelse af hvad en buste er for en størrelse og den tradition for reproduktion og massedistribution som klæber sig til denne skulpturform. Ved at se nærmere på den betydning som afstøbningssamlinger så vel som souvenirer, miniaturer og kopier har haft i vestlig kunsthistorie inviterer modulet til en diskussion af den rolle som reproduktionsteknologier har haft og har for kunsthistoriefaget i dag.