HHIK09782U HIS 78. projektplanlægning

Historisk kerneområde 4: Historisk område med projektplanlægning
HIS 78. projektplanlægning
Alle studerende med centralt fag på kandidatniveau i Historie (2015-ordningen) skal gå til en obligatorisk eksamen i Historisk område med projektplanlægning, inden de begynder at skrive speciale. Kurset er for alle, der skal begynde at skrive speciale i det kommende semester. Modulet er normalt placeret på 3. semester og består af et fagelement, som er et historisk kerneområde, der samtidig er specialeforberedende.

Formålet er at komme godt i gang med at søge, læse og forholde sig til den relevante forskning inden for specialets emnekreds, og på den baggrund formulere en velbegrundet og velfungerende problemstilling for det kommende speciale. Det er derfor væsentligt, at man allerede ved kursets begyndelse har taget hul på overvejelser om sit kommende specialeemne, da en meget væsentlig del af kurset har form af sparring og vejledning i forhold til det individuelle emnes problemstilling, forskningslitteratur, kildesøgning mv.

Forud for kurset vil underviserne holde et fælles introduktionsmøde, hvor vi fortæller om, hvordan man arbejder frugtbart med emnefelter i idéfasen. Et spørgeskema til deltagerne om foreløbige ideer til emnefelter vil blive lagt i kursusrummet til besvarelse inden kursusstart. Disse emnefelter er ikke bindende, men skal bruges til planlægning af undervisningen.

Kurset afsluttes med en porteføljeeksamen indeholdende tre elementer:
1. En forskningsdiskussion, der med udgangspunkt i en individuel problemformulering egnet til gennemførelse af en større historisk undersøgelse belyser, hvordan problemstillingen er behandlet hidtil, samt hvordan den planlagte undersøgelse placerer sig i forskningsfeltet.
2. En præsentation og diskussion af relevant kildemateriale, herunder dets tilgængelighed og anvendelse til besvarelse af problemformuleringen.
3. En arbejdsplan, der beskriver de forskellige trin, specialeundersøgelsen består af.

Kompetencemål for modulet, jf. studieordningen
Fagelementet giver den studerende en omfattende, velstruktureret viden om et fagligt væsentligt område af historien, defineret i tid og rum, som led i opbygningen af en generel forståelse for historiske processer. Det styrker og videreudvikler den studerendes erfaringer med og færdigheder i komparation, abstraktion og generalisering, som momenter i den historiske erkendelse, ligesom det styrker evnen til at anvende overordnede teoridannelser og teorielementer, samt metodisk bevidste overvejelser på det historiske stof. Endelig forbereder det den studerende til at træffe et personligt begrundet og fagligt reflekteret valg af emne til kandidatspeciale, samt et valg af metode og udarbejdelse af en procesplan i tilknytning hertil.

Undervisnings- og arbejdsformer
Forud for kurset - senest to uger før kursusstart- skal deltagerne uploade en foreløbig tilkendegivelse af specialeemne, evt. flere mulige. De danner grundlag for holdinddeling, som oftest fordelt efter historisk periode; og for det videre arbejde på kurset.

Kurset består i holdundervisning, kombineret med arbejdsgrupper samt gruppevis og individuel vejledning i tilsammen normalt 42 timer. Dertil kommer sideløbende vejledning fra den kommende specialevejleder i sammenlagt 6 timer inkl. vejleders forberedelse.

Undervisning og vejledning knytter sig til arbejdsprocessen: Emneindkredsning, indhentning af den første litteratur, arbejde med problemformulering, yderligere litteratursøgning og -læsning, disposition for og indhold af forskningsdiskussionen, samt procesplan for det videre specialeforløb.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• søge og udvælge den forskningslitteratur, som er relevant for undersøgelsen, bl.a. ved hjælp af digitale redskaber 
• behandle denne litteratur struktureret med fokus på den planlagte problemstilling 
• positionere problemstillingen teoretisk, metodisk og begrebsmæssigt i forhold til den behandlede forskningslitteratur 
• identificere kilder/kildegrupper, der er egnede til at besvare den planlagte problemstilling, redegøre for kildematerialets tilgængelighed og reflektere over dets styrker og begrænsninger
• opstille en realistisk arbejdsplan for den planlagte undersøgelses gennemførelse inden for den tidsramme, der er til rådighed