HHIK08722U  HIS 72. En kritisk introduktion til postkoloniale studier med Grønland som eksempel

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

HIS 72. En kritisk introduktion til postkoloniale studier med Grønland som eksempel

Uddannelse

Historie
Modul 1: Historisk forskningsdiskussion og akademisk skriftlighed (30 ECTS):
- Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03721E) [15 ECTS]
- Metodiske og analytiske redskaber (HHIK03731E) [15 ECTS]
[Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

For studerende, hvis centrale fag hører under et andet hovedområde end humaniora, forlænges kandidatsidefaget med 30 ECTS-point, der skal udgøres af fagelementerne Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03721E) og Metodiske og analytiske redskaber (HHIK03731E) (se 2015-studieordningen for det centrale fag på kandidat-niveau i Historie).
[Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Kursusindhold

Modul 1: Historisk forskningsdiskussion og akademisk skriftlighed (30 ECTS)
En kritisk introduktion til postkoloniale studier med Grønland som eksempel
Postkoloniale studier er et akademisk felt, der undersøger konsekvenserne af den europæiske kolonialisme og imperialisme. Betegnelsen dækker over en mangfoldighed af teoretiske og analytiske tilgange til studiet af koloniale og postkoloniale samfund.

Mange af de tidlige værker i den postkoloniale tradition var litterære studier, som ret hurtigt fik indflydelse på discipliner som historie og kulturstudier. Senest er indsigter og analytiske greb fra feltet imidlertid blevet inkorporeret i arbejder indenfor eksempelvis middelalderstudier, statskundskab og sociologi. Samtidigt har kritikere dog sat spørgsmålstegn ved postkoloniale studiers kritiske potentiale og/eller relevans. På kurset vil vi betragte postkoloniale studier, og den kritik feltet har mødt, fra et samfundsvidenskabeligt og kulturvidenskabeligt ståsted. Dette åbner op for en grundlæggende diskussion af, hvad kolonialisme er, og hvorvidt denne dominansform kræver særlig analytisk opmærksomhed.

På denne baggrund skal vi arbejde med konkrete problemstillinger i Grønlands historie, primært i perioden fra ca. 1800 til i dag. Grønland er et interessant eksempel, ikke mindst fordi Danmark og Grønlands fælles historie i høj grad præger den aktuelle relation mellem de to lande. Især i medierne trives diskussioner, om hvorvidt Grønland overhoved var en koloni, om Danmark bør sige undskyld for det koloniale projekt og om karakteren af arven fra kolonitiden.

Modul 1 omfatter to fagelementer: Historisk kerneområde 1 og Metodiske og analytiske redskaber. I vores undervisning integrerer vi disse to fagelementer, således, at vi både arbejder med teoretiske og metodiske problemkomplekser og forholder os til Grønland som case. Undervejs fokuserer vi på skriftlighed, ved at arbejde med den akademiske artikelform (med velfungerende forskningsoversigt), som eksamensopgaven i det historiske kerneområde skal udarbejdes efter.

Kursuslitteraturen vil omfatte studier af Grønlands historie og den dansk-grønlandske relation, samt klassiske og nyere værker inden for postkoloniale studier (eksempelvis forfattere som Frantz Fanon, Edward Said, Dipesh Chakrabarty, Gyan Prakash, Ann Laura Stoler, Arif Dirlik, Vivek Chipper, Gurminder Bhambra, Julian Go m.fl.).  


Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:

Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion
• 

Metodiske og analytiske redskaber
• 

Holdundervisning /seminar
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 112
  • Forberedelse
  • 406
  • Eksamensforberedelse
  • 259
  • I alt
  • 777