HHIK07746U HIS 74. Danske landskabshavers kulturhistorie 1780-1830: Natur og kunst, magt og kapital

HIS 74. Danske landskabshavers kulturhistorie 1780-1830: Natur og kunst, magt og kapital
Det danske samfund oplevede i årtierne på begge sider af århundredskiftet 1800 en række store forandringer. Politiske frihedsidealer og dannelsen af en borgerlig offentlighed, tiltagende dyrkelse af arbejdsomhed og økonomisk egennytte, og utallige teknologiske fornyelser lagde tilsammen grunden til noget, der også i datiden opfattedes som fundamentalt anderledes end ”det gamle regime”. Og eftersom samfundsøkonomien helt overvejende var baseret på landbrugsproduktion, var landskabet genstand for nogle de mest radikale forandringer. Ud af et vådt, stenet, træbevokset og altså temmelig rodet mosaiklandskab opstod i løbet af få årtier et rationelt ordnet agrart produktionsapparat, der gennem 1800-tallet udviklede sig til verdens mest produktive: ”Quadratisch. Praktisch. Gut”.

Sideløbende med denne bølge af landskabsmodernisering anlagde en række jordejere imidlertid nye, store haver præget af træk, der i mange henseender syntes at pege tilbage mod det gamle landskab før reformerne. Måske skete det som en form for æstetisk-følelsesmæssig kompensation for det tab, som enhver fornyelse uundgåeligt indebærer. Men sikkert er det, dels at inspirationen kom fra England, og dels at sådanne landskabshaver var vanvittigt kostbare at anlægge. Der var altså virkelig tale om en form for ”conspicuous consumption”.Haverne repræsenterede endvidere en tidlig gentrificering af landbosamfundet, idet de dannede udgangspunkt for nye former for kulturmøder mellem moderne borgere og undrende bønder. Endelig kom havernes formsprog til at sætte sig dybe spor i eftertidens – herunder nutidens – natursyn.

Det er disse landskabshaver, som vi i dette kursus vil gøre til genstand for en undersøgelse af Landboreformperiodens mangeartede moderniseringsprocesser. Vi vil bl.a. se på kapitalkoncentration og globalisering, eftersom den nødvendige finansiering i ganske mange tilfælde stammede fra international handel med ikke mindst slaver; på sammenhængende forandringer i synet på den ydre (landskabelige) og den indre (menneskelige) natur; på kropslighedens og kønsidentitetens ændrede manifestationer og en ofte uhæmmet dyrkelse af følelser; og (selvfølgelig) på landskabsarkitekturens brede vifte af virkemidler og udtryksformer mellem botanik og æstetik.

Kursets kildeanalytiske fokus vil konkret komme til udtryk i arbejde med teorier og metoder, der knytter sig til analyser af ikonografiske udtryk, materialitet, og rumlige organisationsformer. Vi vil i den forbindelse inddrage en række forskellige kildetyper såsom billeder, kort/haveplaner, eksisterende og/eller rekonstruerede relikter af landskabshaver, rejseskildringer, breve, dagbøger. plantelister osv.

Vores fokus på akademisk skriftlighed vil komme til udtryk på mindst to forskellige måder. Dels vil vi gennem hele kurset bruge skrivning i forskellige formater som læringsform. Og dels skal det jo munde ud i frie, skriftlige hjemmeopgaver baseret på selvstændigt arbejde med kilder til udvalgte havers eller temaers historie.

Som baggrundslæsning inden semesterstart forventes deltagerne at læse de periode-relevante dele af Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bd. 9-10, København 1990 (elektronisk udgave i http://denstoredanske.dk). På baggrund af læsningen skal alle uploade en kort tekst inden kursusstart (mere herom på kursushjemmesiden i Absalon).

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• gøre rede for den engelske landskabshaves baggrund, udvikling og     funktioner i 17-1800-årene danske samfundshistorie 
• diskutere ikonografiske, materalitetsorienterede og spatiale metoders teoretiske fundament og kulturhistoriske anvendelsesmuligheder 
• anvende udvalgte kulturhistoriske metoder kritisk på relevant kildemateriale