HHIK04061U HIS 6. Demokratiske problemstillinger og dansk pressehistorie

Årgang 2023/2024
Engelsk titel

HIS 6. Demokratiske problemstillinger og dansk pressehistorie

Uddannelse

KA-område 6: historiefaglig proces (HHIK03961E)
[Kandidatdelen af sidefaget i historie [kun for studerende, hvis centrale fag hører under et andet hovedområde end humaniora], 2022-ordningen]

KA-område 6: historiefaglig proces (HHIK13961E)
[Kandidattilvalg i historie, 2022-ordningen]

Kursusindhold

Få overblik på:
- Historie, KA-2019, ét-faglig, lektionskatalog forår 2024
- Historie, KA-sidefag-2019, lektionskatalog forår 2024
- Historie, KA-2022, ét-faglig, lektionskatalog forår 2024
- Historie, KA-sidefag-2022, lektionskatalog forår 2024

HIS 6. Demokratiske problemstillinger og dansk pressehistorie

Det danske demokrati er i udlandet på mange måder blevet betragtet som en velfungerende idealtilstand: uden korruption, høj deltagelse, høj folkeligt ejerskab, fri og kvalificeret debat, høj inklusion og høj solidaritet. Men det danske demokrati er ikke ’kommet af sig selv’. Det er blevet til i en stadig dialog med folkelige og sociale bevægelser organiseret omkring ideer, grupper, klasser, særinteresser, sager og enkeltspørgsmål, som krævede en løsning. De sociale bevægelsers indflydelse på demokratiet har derfor været både mobiliserende i den demokratiske participation og dagsordenfastsættende for den danske demokratiske samtale. Forventningerne til demokratiet er blevet så stor, at forskere og politikere konstant taler om demokratiets krise.

I undervisningsforløbet vil vi karakterisere udviklingen af den danske demokratiske tradition ved bl.a. at undersøge konkrete sociale bevægelsers udvikling, karakter og ’impact’. I forlængelse heraf vil vi inddrage teorier om sociale bevægelser virke, dynamik, rekruttering, ressourcemobilisering, aktivitetsrepertoire, medier, politisk dagsordensfastsættelse og beslutningsprocesser.

Vi vil løbende arbejde med at stille strategiske og relevante spørgsmål til forskelligt kildemateriale og dermed åbne op for forståelsen af demokratiets vilkår. Særligt vil vi interessere os for vilkårene for den ’demokratiske samtale’ gennem læsning af uddrag fra småskrifter, magasiner og især gennem studier i dagspressen. Dagspressen 1850-2022 er tilgængeliggjort på Mediestream, hvor man med lidt opfindsomhed og ihærdighed kan søges på emneord, begreber, navne og sager. Også en digitalisering af Folketingstidende (stenografisk referat af Folketingets forhandlinger) er på vej og foreligger nu digitalt fra 1953.

Videre vil vi undersøge, hvordan fortællingen om demokratiet er præsenteret og problematiseret i forskellige historiske fremstillinger og medier. Formålet er at forberede den studerende på selvstændigt at undersøge, diskutere og præsentere ’vores’ demokratiske fortælling ud fra eget valg af fokus.

- Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bd. 10-14. Redaktion Olaf Olsen [e-adgang].
* Bd. 10 (Claus Bjørn: Fra reaktion til grundlov, 1990)
* Bd. 11 (Kristian Hvidt: Det folkelige gennembrud og dets mænd, 1850-1900, 1990)
Bd. 12 (Niels Finn Christiansen: Klassesamfundet organiseres 1900-1925, 1990)
* Bd. 13 Tage Kaarsted: Krise og krig 1925-1950, 1991.

Grundbøger:
- Jørn Loftager: Politisk offentlighed og demokrati i Danmark. 2004 [ e-adgang].
- Jørn Loftager: Samtalens magt, IN: På sporet af magten. Red.: Peter Munk Christiansen og Lise Togeby. 2003 (p. 74-86) [ e-adgang].
- Flemming Mikkelsen m.fl: Bevægelser i Demokratiet [ e-adgang].

Holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 203
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • I alt
  • 388,5
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet med opsyn.
Krav til indstilling til eksamen

Aktuelle studieordninger for Historie og Studiehåndbogen [KA].

Kriterier for bedømmelse