HHIK00811U HIS 81. Køn, klasse, sundhed og samfund i Danmark 1800-1920 og Dataanalyse som historisk metode
HIS 81. Køn, klasse, sundhed og samfund i Danmark 1800-1920 og Dataanalyse som historisk metode
Historie
Område A: akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion
(HHIK03811E) + Metodiske og analytiske redskaber (HHIK03821E)
[Fagstudieordning. Kandidatuddannelsen i historie [almen
profil], 2019-ordningen]
For studerende, hvis centrale fag hører under et andet
hovedområde end humaniora, forlænges kandidatdelen af sidefaget med
30 ECTS, der skal udgøres af fagelementerne:
Område A: akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion
(HHIK03811E) + Metodiske og analytiske redskaber (HHIK03821E)
[Fagstudieordning. Kandidatdelen af sidefaget i historie,
2019-ordningen]
Modul 1: Historisk forskningsdiskussion og akademisk skriftlighed:
Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på
forskningsdiskussion (HHIK03721E) + Metodiske og analytiske
redskaber (HHIK03731E)
[Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie
[almen profil], 2015-ordningen]
For studerende, hvis centrale fag hører under et andet
hovedområde end humaniora, forlænges kandidatsidefaget med 30
ECTS-point, der skal udgøres af fagelementerne
Modul 1: Historisk forskningsdiskussion og akademisk skriftlighed:
Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på
forskningsdiskussion (HHIK03721E) + Metodiske og analytiske
redskaber (HHIK03731E)
[Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie,
2015-ordningen]
Få overblik på
Historie,
KA-2019, ét-faglig, lektionskatalog efterår 2020
Historie,
KA-2015, ét-faglig, lektionskatalog efterår 2020
eller
Historie,
KA-sidefag-2019, lektionskatalog efterår 2020
Historie,
KA-sidefag-2015, lektionskatalog efterår 2020
HIS 81. Køn, klasse, sundhed og samfund i Danmark 1800-1920
og Dataanalyse som historisk metode
Disse to kurser undervises helt integreret med det metodiske i
centrum. Vi underviser i dataanalyse som historisk metode, så alle
kan være med. De, som viser sig at være særligt data-interesserede,
kan få lejlighed til at prøve kræfter med store datasæt og
avancerede it-programmer fra forskningsprojektet Link-Lives (se
Link-Lives.dk), men det er også muligt at bruge analysemetoderne
helt simpelt til at strukturere en analyse af for eksempel 130
læserbreve i Højskolebladet eller 50 artikler i bladet
Husmoderen.
Historisk fokuserer undervisningen på, hvordan mennesker har levet
deres kropslige, økonomiske og sociale liv i 1800-tallets Danmark
med vægt på økonomisk udvikling, indenrigspolitik og de enkelte
menneskers og familiers handlemuligheder. Vi underviser ud fra to
fokusfelter: sociale klasser og krop/sundhed.
Sociale klasser: Under enevælden var folk ved lov inddelt i rang og
stand. Det blev afskaffet ved demokratiets indførelse og andre
store samfundsændringer som urbanisering og industrialisering
ændrede radikalt på samfundets sociale opdeling, men der var stadig
forskel på folk. På kurset underviser vi i forskelle og ligheder
mellem de gamle og de ny sociale klasser og ser på i hvilket
omfang, der var social mobilitet. Vi ser på betydningen af køn,
rigdom, afstamning, anseelse, erhverv, bopæl, smag, alder,
meninger, uddannelse, magt osv., og læser nye og gamle teoretiske
bud (Marx, Weber, Mosca, Pareto, Bourdieu, Clark, Scheidel,
Piketty).
Krop og sundhed: I 1800-tallet ændrede betingelserne for det mest
basale menneskelige sig med usædvanlig høj hastighed. Det gælder
for eksempel barndommen, kønslivet, familien, sundheden,
sygdommene, fødslerne, døden, maskuliniteten, femininiteten, maden,
tryghedsorganiseringerne, risikoprofilerne. Vi arbejder på kurset
med i hvor høj grad selve kroppene ændrede sig (højde, vægt,
arbejdsevne, intelligens, frugtbarhed, sygelighed, sundhed,
aldring, dødelighed). For at få forskellige bud på sammenhænge
læser vi teorier om public health, biopolitik og om kroppens
historicitet (Jackson, Foucault, Bourdieu, Butler, Fogel).
Vi har bygget kurset op, så vi begynder med det metodiske, samtidig
med at hele holdet læser fælles grundbøger, der giver et
vidensgrundlag, så man kan få gode ideer til sin egen opgave. Efter
den første måned fortsætter metodeundervisningen, mens læsningen i
stigende grad fokuseres individuelt om den kommende opgaves
problemformulering. I løbet af metodeundervisningen udarbejdes af
en poster, der analyserer noget af den kommende opgaves
kildemateriale med dataanalyse-metoder. Metodeundervisningen
afsluttes med en mundtlig eksamen i begyndelsen af november.
Fra begyndelsen af november koncentrerer undervisningen sig om
opgaveskrivning med særlig vægt på, hvordan man laver en
velfungerende forskningsdiskussion. Opgaverne skal ligge inden for
kursets overskrift, men ellers er der meget vide rammer. Der kan
både skrives mikrohistoriske opgaver og opgaver med en mere
generaliserende synsvinkel, og tidsperiode kan vælges kortere
eller længere.
Eksempler på opgavers emnefelt inden for feltet sociale klasser kan
være studenternes fremtid, vejen til at blive håndværksmester,
folketingsmedlemmernes vej til at blive valgt, embedsmænd før og
efter 1849, godsernes ejere, herskab og tjenestefolk, de riges og
de fattiges børn, uddannelse, indkomst og bolig.
Eksempler på emnefelter inden for krop og sundhed kan være ulykker
som dødsårsag, syfilis, uægte børn, seksualitet i og uden for
ægteskab, børneantal i ægteskab, kolera, fødevareforsyningen under
første verdenskrig, sygekasser, plejebørn, bortadoption af børn,
fattige børns vækst under opfedningsophold, prostitueredes sundhed
og dødelighed, sædelighedspolitiets arbejde.
Grundbøger på kurset er nedenstående. Oplysninger om den øvrige litteratur lægger vi i Absalon. Vi regner med, at I læser mindst to af de tre værker mærket med * og laver uploads om dem efter anvisninger i Absalon inden kurset begynder, så vi kan komme hurtigt fra start.
* Claus Bjørn: Fra reaktion til grundlov, 1800-1850. Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bd. 10, red. af Olaf Olsen (København, 1990 eller senere). Denne bog giver kendskab til det samfund, der var udgangspunktet for de store omvæltninger senere i perioden. Bemærk net-udgave kan læses på http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien.
* Lorenz Rerup: Tiden 1864-1914, (Gyldendals) Danmarks historie, Bd. 6 (København, Gyldendal, 1989) - den er fremragende og meget relevant for dette kursus, men kan være svær, fordi den er på et højt fagligt niveau.
* Søren Mørch: Den ny Danmarks historie
1880-1960. (Copenhagen: Gyldendal, 1982 eller senere). Giver
en kort, fyndig og til tider provokerende gennemgang med stor vægt
på emner af relevans for dette kursus. Findes på mange
folkebiblioteker eller kan købes antikvarisk.
---
- Robert W. Fogel, Roderick Floud, Bernard Harris & Sok Chul
Hong: The Changing Body: Health, Nutrition, and Human
Development in the Western World since 1700. Cambridge:
Cambridge University Press, 2011.
- Bodil K. Hansen: Familie- og arbejdsliv på landet,
ca. 1870-1900, en undersøgelse af ægteskabsdannelse,
familieforøgelse og arbejdsliv med særligt henblik på ændringerne i
kvindernes arbejde. Auning: Landbohistorisk Selskab, 2006.
- M. Livi-Bacci: The Population of Europe. A
History. Oxford: Blackwell Publishers, 2000.
- Asbjørn Romvig Thomsen: Lykkens smedje?
Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre
sogne i Salling 1750-1850. Landbohistorisk Selskab,
2011.
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 112
- Forberedelse (anslået)
- 406
- Eksamensforberedelse
- 259
- I alt
- 777
Blanketnavn i Selvbetjeningen: Historie: Omr A og
redskaber (30 ECTS), efterår 2020
Ordinær tilmelding: Ved tilmelding betragtes det andet "Omr A
og redskaber" kursus som 2. prioritet. Tjek alle tilmeldinger
inden du logger af Selvbetjeningen. Hvis der opstår problemer
med tilmelding til Historiekurser, kan der i tilmeldingsperioden
ringes på hverdage kl. 10-12 på tlf.: 51 29 98 32.
Eftertilmeldingsperioden: på kurser med ledige pladser anvendes
direkte holdplacering i Selvbetjeningen.
- Point
- 30 ECTS
- Prøveform
- Andet med opsyn.
- Krav til indstilling til eksamen
Aktuelle studieordninger for Historie og Studiehåndbogen (2015 & 2019).
Kriterier for bedømmelse
Aktuelle studieordninger for Historie og Studiehåndbogen (2015 & 2019).
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- HHIK00811U
- Point
- 30 ECTS
- Niveau
- KandidatKandidatsidefag
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
- Se skemalink
- Kurset udbydes også til efter- og videreuddannelse
- Studienævn
- Studienævnet for Saxo-Instituttet
Udbydende institut
- Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Udbydende fakultet
- Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlige
- Anne Løkke (2-6873476f7c7435727c356b72)
- Gunner Lind (4-6e6b7066426a776f306d7730666d)