HHIB17051U HIS 1005. Mikrohistorie: Hverdagsliv og sociale relationer i 1700-tallets danske landbosamfund

Årgang 2016/2017
Engelsk titel

HIS 1005. Mikrohistorie: Hverdagsliv og sociale relationer i 1700-tallets danske landbosamfund

Uddannelse

Historie (tilvalg)
Modul 4A: Kulturel afstand og historisk forståelse (HHIB10051E) [Bachelortilvalg, 2013-ordningen]

Kursusindhold

Mikrohistorie: Hverdagsliv og sociale relationer i 1700-tallets danske landbosamfund
Hvordan var hverdagen for 1700-tallets almindelige mænd, kvinder og børn? Boede de sammen i storfamilier? Blev de fastholdt i et feudalt hierarki, eller var det muligt at avancere socialt? Hvem var udstødte, og hvem bestemte? Hvor meget mærkede man i det daglige til staten? Og hvordan var de selv? Var de mere voldelige end vi? Fandt de deres partner ved romantiske forelskelser eller praktiske arrangementer? Eksisterede barndommen eller var den endnu ikke ”socialt konstrueret”? Og hvor ”moderne” var de egentlig, disse 1700-talsmennesker? Det er på spørgsmål som disse, at vi sammen vil forsøge at finde svar.

Kurset har tre formål. Du vil 1) få et godt kendskab til det danske landbosamfunds historie i 1700-tallet, 2) få rig lejlighed til at overveje muligheder og begrænsninger ved mikrohistoriske tilgange til historien og såkaldte ”community studies”, samt 3) stifte bekendtskab med nogle af de kildetyper (f. eks. kirkebøger, tingbøger, forskellige officielle indberetninger og dagbøger) og metoder (bl. a. familierekonstitution og rekonstruktion af sociale netværk ved hjælp af fadderlister), som hyppigt anvendes i forbindelse med mikrohistoriske analyser af tidlig moderne tid. Vi vil forsøge at håndtere den ”eksotisering”, som man ofte oplever ved beskrivelse af kulturer, der forekommer fremmede fra vore egne. Og vi vil lægge megen vægt på skriftlig historieformidling og de store narrative potentialer, som netop mikrohistorie har.

Undervisningen vil veksle mellem lærer- og studenteroplæg, diskussioner af centrale tekster og praktiske kildeøvelser i grupper.  Jeg regner også med, at vi besøger Frilandsmuseet.

Undervisningen vil være struktureret tematisk, således at vi i fællesskab gennemgår en række centrale problemstillinger og kildetyper. De individuelle opgivelser vil derfor typisk kunne bestå af generel litteratur om mikrohistorie og 1700-tallet som fælles stof, mens du forventes at specialisere dig med henblik på den skriftlige hjemmeopgave inden for et af en række på forhånd fastlagte temaer som f. eks. stigmatisering, social mobilitet, familiestrukturer, voldsanvendelse eller kønsroller.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• gøre rede for udvalgte aspekter 1700-tallets danske samfundshistorie
• diskutere mikrohistoriens historiografi, teoretiske fundament og anvendelsesmuligheder
• anvende udvalgte historisk-antropologiske metoder kritisk på relevant kildemateriale

Som baggrundslæsning inden semesterstart anbefales det at læse Ole Feldbæk: Den lange fred 1700-1800. Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bd. 9. København 1990 (elektronisk udgave i http:/​/​denstoredanske.dk/​Danmarkshistorien/​Den_lange_fred).

Som fælles grundbøger vil vi på kurset arbejde med følgende:
- Signe Trolle Gronemann: Hvor tæt kan man komme? Tingsted sogn 1740-50 – et community-studie. Landbohistorisk Selskab, 2007 (digital udgave i Absalon).
- Tyge Krogh: Det store Natmandskomplot. Kochs Forlag, 2010 (kan bl.a. købes på www.almueboeger.dk).
- Bo Fritzbøger: En lumpen stodder. Liv og landskab i 1700-tallets Midtjylland. GAD, 2016.

Herudover skal vi læse en række teoretisk og historiografisk orienterede artikler om fænomenet mikrohistorie, som der vil blive linket til i Absalon.

Holdundervisning / seminar, forelæsning
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • Forberedelse
  • 175
  • Holdundervisning
  • 84
  • I alt
  • 388,5