HHIB09604U HIS 60. Marked og samhandel i klassisk og hellenistisk tid

Modul 5: Bachelorprojekt (5. semester)
HIS 60. Marked og samhandel i klassisk og hellenistisk tid
‘Klassisk tid’ defineres som den periode i Grækenlands historie, der starter ca. 500 f.Kr. og slutter ved Alexander den Stores død i 323 f.Kr. Hellenistisk tid betegner de efterfølgende tre hundrede års historie (indtil 31 f.Kr.), som nu udfolder sig i et langt  større geografisk rum, strækkende sig fra Italien til Indien og fra Sortehavet til Ægypten. Fra at være indbyggere i mindre, relativt simple samfund primært baseret på husholdningen, oplever samtidens befolkninger i løbet af disse to perioder en fundamental ændring af deres vilkår. Urbanisering, befolkningstilvækst, velstandsvækst, mobilitet, institutionel innovation, teknologisk og kulturel fremgang--alle disse er både resultater af og ledende dynamiker bag denne ændring; i øvrigt modbeviser  kilderne til hvert af disse forhold utvetydigt påstanden om de præ-industrielle samfunds skæbnesvangre stagnation. Centralt for denne udvikling er samhandlen (både mellem individer og mellem samfund), og endnu mere central er selve den institution, der muliggør samhandlen: Markedet.

Nærværende Bachelorprojekt kursus har til formål at introducere deltagerne til de vigtigste historiske aspekter af antik samhandel og begrebet markedet mhp. gennemførelse af et batchelorprojekt i et nærmere afgrænset emne. Overordnet vil fokus være på marked-begrebets to grundbetydninger: (1) den éne er konkret og henviser til et bestemt område, hvor transaktioner/udveksling af varer og tjenester finder sted; (2) den anden er abstrakt og henviser til de institutioner, procedurer og prissættende mekanismer, som faciliterer køb og salg. Udover at give mulighed for både kildebaserede og teoretiske studier, lægger disse to anskuelsesmåder op til behandling af en lang række forskelligartede specialemner. Følgende er et blot et kort idékatalog. A: Markedspladsen (agora) som et politisk, religiøst og økonomisk samlingssted; som en del af byernes arkitektoniske DNA; som et hotspot for beskatning; eller som overklassens udstillingsmontre for æresbevisninger. Ydermere, B: Markeder afholdt i forbindelse med religiøse fester; markeder som forsynings-infrastruktur for landhærer og krigsflåder, som knudepunkter for handelsmænds netværk; markeder for bestemte varer og tjenester, både i konkret og asbtrakt forstand: f.ex. kornmarkedet, vinarkedet, pengemarkedet eller markedet for lejesoldater (dvs. verdens første arbejdsmarked) og markederne knyttet til fjernhandlen. Sidst men ikke mindst skal nævnes spørgsmålet om, hvorvidt man kan tale om en markedsøkonomi, og i så fald hvorledes denne adskiller sig fra nutidens markedsøkonomi.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
•