HHIB08564U HIS 56. Elitetori og elitekritik fra Vilfredo Pareto til Donald Trump

Modul 3A: Område 3: Historieformidling med formidlingsteori (3. semester)
Elitetori og elitekritik fra Vilfredo Pareto til Donald Trump
Teorier om eliters fremtrædende rolle i det moderne samfund har været centrale for politisk tænkning og debat siden slutningen af 1800-tallet. Fælles for teorierne er argumentet om, at en minoritet, bestående af fx den økonomiske, politiske eller kulturelle elite, indtager toppositioner inden for samfundets forskellige sektorer, og at denne elites samfundsmæssige dominans unddrager sig statens parlamentariske og demokratiske praksis.

Den italienske økonom og sociolog Vilfredo Pareto var en af de første, der argumenterede for, at elitestyre er uundgåeligt i det moderne samfund i en række undersøgelser af elitegruppers reproduktion, transformation og cirkulation. Paretos teorier er siden blevet videreudviklet af bl.a. den tyske sociolog Robert Michels, den østrigske økonom Joseph A. Schumpeter og den amerikanske sociolog C. Wright Mills, som har fremført ideer om ’oligarkiets jernlov’ (Michels), ’demokrati som en konkurrence mellem eliter’ (Schumpeter) og ’magteliten’ (Mills).

Eliteteoriernes opståen og udbredelse er gået hånd i hånd med en omfattende kritik af eliten – ofte med reference til ”den herskende klasse”, som Karl Marx og Friedrich Engels allerede i midten af 1800-tallet identificerede som en uundgåelig del af det moderne borgerlige samfund. Denne kritik har taget mange former og er blevet rejst fra mange forskellige sider. Siden 1970erne er kritikken imidlertid blevet forstærket og har fået en ny retning. På dette tidspunkt fandt intellektuelle og politikere fra mange forskellige lande og ideologiske baggrunde fælles fodslag ved at tale på vegne af ’det tavse flertal’ imod den moderne stat og dens herskende klasse i form af politikere, bureaukrater og eksperter, der angiveligt forhindrede borgerne i at træffe selvstændige valg og agere eksperter i deres eget liv. Denne udvikling er intensiveret i det sidste årti, hvor teorier om eliten udgør et centralt omdrejningspunkt i debatterne om, hvordan det moderne samfunds økonomi, politik og sociale institutioner bør indrettes, ikke mindst blandt de nye populistiske partier og bevægelser. Det ses fx i USA, hvor en systematisk og profileret elitekritik står centralt i Donald Trumps poltiske retorik.

I dette kursus skal vi se nærmere på, hvordan teorierne om eliten er blevet skabt, og hvordan de har udviklet sig til at blive en central tematik i det moderne samfunds ideologiske debatter og politiske praksisser. Kurset fokuserer i særdeleshed på, hvordan venstreorienterede, neoliberale og populister fandt fælles fodslag i kritikken af eliter i 1970erne, og hvordan denne udvikling har præget et væld af politiske dagsordner siden da.

I tråd med den nyeste internationale forskning vil vi i kurset anskue eliten som et historisk foranderligt begreb, der er blevet udtrykt i skiftende sammenhænge og af skiftende aktører. Kurset vil således give en introduktion til centrale teoretiske og metodiske diskussioner om, hvordan politiske begreber som eliten bliver skabt og brugt, og hvordan de kan studeres.

Historieformidling og formidlingsteori er en integreret del af kurset, der sigter mod at styrke den studerendes kommunikative viden og færdigheder.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• præsentere forskellige former for eliteteorier, og hvordan de er blevet skabt 
• redegøre for hvilke roller eliteori har spillet i politiske ideologi og praksis, og hvordan de har præget politiske og samfundsmæssige dagsordner i de sidste 100 år 
• redegøre for teoretiske og metodiske tilgange til studiet af politiske begreber 
• aflægge skriftlig eller mundtlig eksamen inden for emnet