HHIB08563U HIS 56. Fra Xenia til SpaceX - udpluk og udvikling i velgørenhedens historie

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

HIS 56. Fra Xenia til SpaceX - udpluk og udvikling i velgørenhedens historie

Uddannelse

Historie
Modul 3A:
Område 3: Historieformidling med formidlingsteori (HHIB00561E)
[Bacheloruddannelsen, 2013-ordningen]

Kursusindhold

Modul 3A: Område 3: Historieformidling med formidlingsteori (3. semester)
Fra Xenia til SpaceX - udpluk og udvikling i velgørenhedens historie
Velgørenhed kan opfattes som begreb, som fænomen og som en institution i forskellige udgaver, og alle tre niveauer har en lang, vigtig og begivenhedsrig historie; dens historie som den institution der på oldgræsk betegnes euergetisme, er formentlig den klarest kronologisk afgrænsede, dvs. hellenistisk tid, mens begrebshistorien er mindst lige så gammel som de første større tekstværker med reflekterende indhold. Fænomenologisk er velgørenhedens historie sandsynligvis lige så lang som eksistensen af sociale livsformer, hvortil mennesket hører, og mindst ligeså vigtig og begivenhedsrig som krige og kulturkampe. Alle tre niveauer vil blive skænket opmærksomhed i forbindelse med dette kursus i det omfang det giver mening i forhold til de enkelte emner og kilder, vi vil arbejde med.


Det ligger allerede i ordet selv at velgørenhed betyder ”det at gøre godt”, hvilket jo er meget ligetil, men det bliver lynhurtigt meget kompliceret, så snart man begynder at spørge til, hvad man forstår ved ”godt”, hvordan velgørenheden bør udføres, hvem den bør rettes mod, og med hvilket formål. Disse centrale spørgsmål, vil vi følgelig arbejde med under dette kursus, ligesom vi også vil drøfte velgørenhedens funktion i forskellige historiske sammenhænge, og om man kan spore nogen generel udviklingstendens, og hvori en sådan i så fald består.


Er det overhovedet muligt at forestille sig samfund og civilisation uden velgørenhed? Er der forskel på hvilke former for velgørenhed forskellige samfund og civilisationer praktiserer, og er velgørenheden selv bestemmende for, hvordan de forskellige samfund og civilisationer definerer og udvikler sig?


Velgørenhed beskrives og dyrkes som oftest med fokus på dens økonomiske funktion, men måske der også kan observeres såvel en social som en politisk funktion, der endog kan være bestemmende for tilblivelsen eller opløsningen af hele samfund, alt efter hvordan og hvor godt den håndteres. Det er der i hvert fald nogle mere eller mindre eksplicitte men uanset hvad særdeles tankevækkende og nutidsrelevante bud på i kursuslitteraturen, som utvivlsomt vil give anledning til en mængde akademiske diskussioner undervejs, der forhåbentlig vil vise sig at være mindst lige så udbytterige, som de må forventes at blive ophedede.


Kursuslitteraturen vil bestå i et højst mangeartet materiale i form af både mere eller mindre historiske og deskriptive tekster og filosofisk præskriptive sådanne, foruden indskrifter, videoer samt selvfølgelig nogle relevante moderne værker af såvel generel som teoretisk karakter.


Kronologisk og geografisk vil to fokusområder fylde mest: 1) oldtidens Grækenland i hellenistisk tid og 2) Danmark i 1800-tallets anden halvdel, to epoker med nogle særlig illustrative og lærerige forskelle og ligheder i deres velgørenhedspraksis, og ikke mindst med hver deres særegent spændende kildemateriale. Disse to fokusområder befinder sig imidlertid inden for en bred temporal ramme, der går fra storhedstiden for det aristokratiske gæstevenskab (Xenia) i den arkaiske græske verden til vore dages SpaceX, der netop i disse år er midt i bestræbelserne på at sende mennesker til Mars med henblik på denne planets kolonisering. Dette er således den brede kronologiske ramme, inden for hvilken vi løbende vil foretage kritisk observerende og analyserende nedslag i vor søgen efter brud og kontinuitet i et komplekst fænomens endnu mere komplekse historie. Hensigten hermed er at oparbejde historiefaglige kompetencer, som vil gøre os i stand til at såvel forstå som forklare denne historie.

Historieformidling og formidlingsteori vil være en integreret del af kurset med henblik på at styrke den studerendes kommunikative kompetencer.

Udover at deltagelse på kurset i sagens natur vil være personligt velgørende, kan den studerende også forvente at opnå nedenstående faglige mål.


Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• præsentere grundig indsigt i, og solid evne til at redegøre for velgørenhed som historisk fænomen, dvs. i dets forskellige fremtrædelsesformer og funktioner på udvalgte steder og tidspunkter gennem primært vesteuropæisk historie
• vise kendskab til et udpluk af relevante teorier og metoder, der muliggør forskellige former for historisk analyse af velgørenhed
• udvise evne til at se velgørenhed i et større perspektiv, og som følge heraf tage begrundet stilling dertil og tilføre faglig tyngde i diskussioner om muligheder og rationaler for, samt konsekvenser og legitimitet af forskellige former for velgørenhed

Holdundervisning / seminar, forelæsning
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • Forberedelse
  • 175
  • Holdundervisning
  • 84
  • I alt
  • 388,5