HHIB08534U  HIS 53. By og bogstav (500-300 f.v.t.)

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

HIS 53. By og bogstav (500-300 f.v.t.)

Uddannelse

Historie
Modul 2A:
Område 2: Arkiv og museum med håndskriftlæsning (HHIB00531E)
[Bacheloruddannelsen, 2013-ordningen]

Kursusindhold

HIS 53. By og bogstav (500-300 f.v.t.)
Skriftsprogets indførelse markerer afslutningen på den epoke i antikkens historie som ofte omtales som den græske middelalder, på engelsk, The Dark Ages (ca. 1100-750 f.v.t.). Skriften både følger og blotlægger for historikeren begyndelsen for et andet vigtigt fænomen, nemlig den græske bystat. Denne statsform, hvor en by og dens opland udgjorde en selvstændig stat, blev grundlaget for middelhavets mennesker over de følgende tusinde år. Vores viden om livet i de over 1000 græske bystater vi kender til stammer i vid udstrækning fra tusindevis af tekster skrevet på og indhugget i uforgængelige materialer som for eksempel sten og keramik (epigrafik). Disse indskrifter omhandler snart sagt alle aspekter af livet som det formede sig i de antikke bystater, men historikerens brug af dem stiller hende overfor en række interessante udfordringer.

”Det er vedtaget af folket”
I dette kursus stiller vi skarpt på en enkelt af disse bystater, nemlig Athen. Udbredelsen af skriftsproget i Athen er tæt knyttet indførelsen, i 508/7 f.v.t., af en ny og radikal styreform, demokratiet. Athens politiske institutioner, særligt den demokratiske folkeforsamling, blev over de følgende århundreder (ca. 500-300 f.v.t.) en storproducent af indskrifter på sten og gennem disse tekster får vi et særligt indblik i athenske demokrati institutionelle opbygning og udvikling. Men spørgsmålene trænger sig på: hvorfor indskrive fælles beslutninger på sten? Hvorfor nogle og ikke andre beslutninger? Hvem skulle læse dem? Og hvem kunne læse dem?

Studiet af athenske demokratis historie udgør kursets kerne, men det epigrafiske materiale gør det også muligt for os at undersøge andre aspekter af bystatslivet, både det individuelle og det fælles: familien og slægten, mødet med guderne, forholdet til de døde, slavernes og de fremmedes vilkår, og meget andet.

Tekst og kontekst
Indskrifter på sten udgør et interessant møde mellem tekst og arkæologi. Som en del af arbejdet med det epigrafiske kildemateriale vil vi lægge særligt vægt på teksternes materialitet og oprindelige kontekst. Hvordan informerer konteksten, det vil som oftest sige stenen, dens placering og funktion, vores forståelse af en epigrafisk tekst? Som anslag til at besvare disse spørgsmål vil vi opsøge og studere de græske indskrifter, der findes på københavnske museer og i forlængelse heraf diskutere indskrifternes ”efterliv” som pryds- og museumsgenstande.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• 

- M.H. Hansen: Athenian Democracy in the Age of Demosthenes. University of Oklahoma Press, 1991.
Epigraphic Evidence: Ancient History from Inscriptions. Ed.: J. Bodel. London, Routledge, 2001.

Holdundervisning / seminar, forelæsning
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 84
  • Forberedelse
  • 175
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • I alt
  • 388,5