HHIB07504U  HIS 50. Staten og Individet i det klassiske Grækenland, ca. 500-322 f.Kr.

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

HIS 50. Staten og Individet i det klassiske Grækenland, ca. 500-322 f.Kr.

Uddannelse

Historie
Modul 1A:
Område 1: Introduktion til historievidenskab med studieteknik (HHIB00501E)
[Bacheloruddannelsen, 2013-ordningen]

Kursusindhold

HIS 50. Staten og Individet i det klassiske Grækenland, ca. 500-322 f.Kr.
Kursets overordnede formål er (a) at give deltagerne en grundig indføring i det klassiske Grækenlands historie og (b) at gøre deltagerne særligt fortrolige med en velafgrænset problemstilling, som indtager en central rolle i forståelsen af den behandlede periodes historie. Sideløbende sigter kurset tillige mod at videreudvikle deltagernes evne til at analysere, tolke og formidle relevant historisk stof – mundtligt såvel som skriftligt –, og til at sætte de derved vundne indsigter i en større historisk sammenhæng, herunder at relatere dem til deres egen tid.

Kurset består af to dele. Den første del sigter imod at skabe overblik over periodens vigtigste begivenheder samt over de sammenhænge, som kan siges at eksistere imellem disse begivenheder og nogle centrale historiske nyskabelser (fx opståen af specifikke politiske systemer, samfundsinstitutioner m.m.). Et vigtigt delmål her er at stifte bekendtskab med hovedlinjerne i moderne historieskrivning inden for området og at blive introduceret til de kilder, som danner basis for vores viden herom. Undervisningsforløbet vil i denne del blive baseret dels på gennemgang af en bred, moderne historisk fremstilling, dels på læsning af udvalgte antikke kilder (i oversættelse). Kursets anden og længere del er viet en systematisk og dybtgående behandling af en konkret problemstilling. I det 5. og 4. årh. f.Kr. opstod i Grækenland en ny slags politisk tænkning og en ny regeringsform, som primært var baseret på idéen om ’lighed’, nemlig demokratiet. En stat, Athen, adskiller sig i denne sammenhæng fra alle andre, ikke mindst pga. den relativt store mængde kilder, som er bevaret derfra. Som bekendt har både idéen om demokratiet og det athenske demokrati som en historisk styreform øvet (og øver fortsat) afgørende indflydelse på den moderne verden.

Det er derfor yderst relevant nærmere at studere de tanker, som lå til grund for det athenske demokrati og ikke mindst de institutioner, som gjorde dets virke muligt i hverdagen. Ligeså relevant er det imidlertid også at se, om (og i hvilket omfang) disse tanker og institutioner kan genkendes i vor egen tid. For at belyse denne problemstilling skal vi sætte fokus på tre relaterede emner: (1) Ledelse, (2) Filantropi og (3) Social sammenhængskræft (disse vil blive yderligere forklaret ved undervisningens start). I forbindelse med hvert af disse emner skal vi gennemgå (a) antikke kilder, (b) moderne historiske analyser og (c) moderne teorier.

Undervisningen vil tage form af forelæsninger (2 timer hver uge) og seminarer (3 timer hver uge). I forelæsningerne er det primært underviseren, som præsenterer og gennemgår dagens stof. I seminarerne er det derimod de studerende der overtager ansvaret for fremlæggelse og diskussion af dagens stof. Man forventes derfor at deltage aktivt i kurset.


Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• redegøre for hovedlinjerne i det klassiske Grækenlands historie 
• diskutere samt tage stilling til de vigtigste forskningssynspunkter om det athenske demokrati 
• selvstændigt strukturere og formidle et afgrænset emne med relation til såvel det athenske demokrati som til fokus-emnerne Ledelse, Filatropi og Social sammhængskræft
• kritisk analysere, vurdere og tolke de gennemgåede antikke kilder mhp. historiske rekonstruktioner 
• perspektivere de gennemgåede problemstillinger og fokus-emner ved at sætte den inden for en teoretisk ramme eller/og i en større historisk ramme

Oplyses i Absalon.

Holdundervisning / seminar
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse
  • 203
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • I alt
  • 388,5