HFIB00723U FILO, Valgfag 3: Metaetik AFLYST

Hvor man i normativ etik og politisk filosofi forsøger at besvare spørgsmål om handlingers, personers og institutioners normative status, behandler man i metaetikken grundlagsproblemer indenfor etisk og politisk teori. Er moralske egenskaber eller kendsgerninger en del af verdens beskaffenhed, og i givet fald hvordan? Kan sætninger, som udtrykker moralske vurderinger, være sande eller falske? Er det muligt at opnå viden om, hvad der er rigtigt og forkert?

Mange af os har lidt konfliktfyldte intuitioner angående metaetiske spørgsmål, på den ene side en ide om at moral er noget subjektivt og relativt, og på den anden side en intuition om, at når vi synes at fx nazisme og tortur af uskyldige mennesker er forkert, så er det ikke bare noget vi synes, og dvs. ikke noget andre på velbegrundet vis kan mene noget andet om. Metaetikken hjælper os med at finde ud af, hvad vi skal mene om sådanne grundlagsspørgsmål.

Der vil på kurset desuden være et særligt fokus på moralrelativisme: Hvilke former for moralrelativisme findes der, underminerer de muligheden for moralsk erkendelse, og har de implikationer for, hvordan vi skal forholde os til dem, der mener noget andet end os selv (fx at vi skal være tolerante overfor andre kulturer)?

Vi vil også have en diskussion af metode i normativ etik og politisk teori: Indenfor disse discipliner er der bestemte måder at begrunde normative synspunkter på, der ofte er implicitte. For eksempel antages det ofte, at moralske intuitioner er relevante for begrundelse. Vi skal i lyset af metaetiske diskussioner se nærmere på, om disse begrundelsesidealer er plausible.

Der vil være fokus på det 20. og 21. århundredes metaetik, og vi skal læse klassiske metaetiske primærtekster af fx AJ Ayer, R Hare og J Habermas, såvel som nyere metaetikere. Desuden skal vi læse en glimrende grundbog om metaetik, der giver en samlet og oversigtsskabende fremstilling af de grundliggende metaetiske problemstillinger, positioner og argumenter.