HDAK0055EU DAN; Kulturmøder og kultursammenstød i Rigsfællesskabet - Branding og det antropologiske dobbeltblik i dansk, grønlandsk og færøsk litteratur

Årgang 2022/2023
Engelsk titel

Cultural encounters and cultural clashes in ’Rigsfællesskabet’. (Re)branding and the anthropological double gaze in Danish, Greenlandic and Faroese literature

Uddannelse

Dansk (dette kursus kan også tages under den gymnasierettede profil på kandidatuddannelsen i Dansk)

Kursusindhold

Kender vi hinanden i Rigsfællesskabet eller er vi ved at (gen)opdage hinanden? I takt med en stadig stærkere nordatlantisk/arktisk selvbevidsthed og i lyset af regionens globale opmærksomhed f.eks. i klimadiskussionen er Rigsfællesskabet blevet et aktuelt emne i litteraturen.

Kurset sætter fokus på kulturmøder og nye identitetspositioner inden for Danmarks riges grænser med særligt henblik på dansk-grønlandske og dansk-færøske kulturmøder i nyere dansk, grønlandsk og færøsk litteratur.

Kurset gennemgår værker, som på forskellig vis fremstiller litteraturens gentilegnelse af det koloniale-kontinentale blik på Arktis og Nordatlanten som et antropologisk dobbeltblik og som selveksotiseringer. Vi undersøger, hvordan de udvalgte værker tematiserer rigets forestillede geografier som koloniale skygger og som assymmetriske magtforhold. Et andet væsentligt aspekt bliver rejsens og rejseperspektivets betydning, hvor kulturmøderne beskrives som berigende. Rejse-temaet relateres både til ‘nye’ eksistentielle-antropologiske erkendelser og til den igangværende rebranding af Nordatlanten som en ‘ny’, populær turistdestination i litteratur og i tv-serier. I denne forbindelse ser vi på, hvordan værkerne fremstiller et moderne Nordatlanten, hvor den gamle ‘nation building’ udvides til en kosmopolitisk ‘destination building’ (Moberg, 2021). Litteraturens rejseperspektiver bærer stærkt præg af en destinationsopbygning, der både repræsenterer en ny selvopfattelse og en ny samfundsudvikling/økonomi.

Kurset gennemgår værker af Naja Maria Aidt, Siri Ranva Hjelm Jacobsen, Iben Mondrup, William Heinesen, Jørgen-Frantz Jacobsen, Lisbeth Nebelong.

Teoretisk er fokus på stedet herunder spatiale forhold, der forbinder det lokale, det nationale, det regionale og det globale. Af særlig interesse i denne kontekst er, hvordan forestillingen om sted udfoldes i lyset af dimensionerne syd-nord, øer-kontinent, metropole og ikke-metropole samfund. Foruden postkolonialisme inddrages teoretiske tekster fra nyere ’studies’ som Island Studies, Tourism Studies, Border Studies og Mobility Studies.

Målbeskrivelser

Kursusspecifikke mål for KA-studerende:
Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om:

  • Ændringer i Rigsfællesskabet, der danner grobund for nye narrativer, kulturmøder og selvforståelser i dansk, grønlandsk og færøsk litteratur herunder selveksotiseringer.

  • Centrale dele af postkolonialismens (litteraturgeografi/​verdenslitterær kritik) begreber, teorier og metoder.

  • Hvordan postkolonialismen indgår i en større historisk sammenhæng i danskfaget.


Færdigheder i at:

  • Præsentere og diskutere den eller de væsentligste problemstillinger inden for postkolonialismen og litteraturgeografien på en klar og nuanceret måde og med brug af områdets begreber.
  • Redegøre for postkolonialismens og litteraturgeografiens teorier og metoder og diskutere begge dele selvstændigt.
  • Anvende postkolonialismens og litteraturgeografiens analytiske værktøjer på en relevant materiale.

 

Kompetencer i at:

  • Fokusere på og perspektivere postkolonialismen og litteraturgeografien i en samtidig og historisk dimension.
  • Formulere og belyse nye problemstillinger inden for postkolonialismen og litteraturgeografien selvstændigt og på videnskabelig vis.
  • Tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde.
  • Sammenfatte og formulere sig med præcision og klarhed under overholdelse af fagets grundlæggende akademiske standarder.


Kursusspecifikke mål for BA-studerende:
Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om:

  • Ændringer i Rigsfællesskabet, der danner grobund for nye narrativer, kulturmøder og selvforståelser i dansk, grønlandsk og færøsk litteratur.

  • Relevante teorier og metoder.


Færdigheder i at:

  • Anvende postkolonialismens og litteraturgeografiens videnskabelige analyseredskaber og metoder samt begrunde anvendelsen af disse i forhold til de givne problemstillinger.
  • Give en reflekteret og selvstændig analyse af væsentlige problemstillinger inden for postkolonialismen og litteraturgeografien m.s.h.p. stedet som en historisk foranderlig størrelse og hvordan værkernes kosmopolitiske forestillinger om stedet kæder forskellige stedsforestillinger sammen: det lokale, nationale, regionale og globale sammen.
  • Formidle det faglige stof og de dermed forbundne faglige diskussioner på en klar og veldokumenteret måde i overensstemmelse med akademiske normer.

 

Kompetencer i at:

  • Indplacere modernitetens forestillede geografier i en teoretisk sammenhæng og forholde sig til de metoder, der anvendes inden for postkolonialismen og litteraturgeografien.
  • Arbejde selvstændigt med forskellige forestillinger om stedet.


Studieordninger
Kurset kan læses under følgende studieordninger på Dansk:

Kandidatuddannelser:
2015-ordningen
2019-ordningen

KA-tilvalg
2019-ordningen
 

BA-tilvalg:
2019-ordningen (enkeltstående BA-tilvalg) 

Alle studieordningerne findes her.

Holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 146,5
  • I alt
  • 412,5
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Prøveformsdetaljer
Bunden hjemmeopgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Hvis kurset tages som Specialiseringsmodul 3 på Dansk KA 2015-ordningen eller som Danskfagligt emne 1 på Dansk KA 2019-ordningen, er der dog ekstern censur.
Reeksamen

Bunden hjemmeopgave