HDAK0052EU DAN; Medieteori og metode - Medier og mediehistorie

Årgang 2023/2024
Uddannelse

Dansk (dette kursus kan også tages under den gymnasierettede profil på kandidatuddannelsen i Dansk)

Kursusindhold

Mediernes historie er det moderne samfunds historie. Fra 19. århundredes masseproducerede trykte medier over 20. århundredes elektroniske medier (radio, tv) til vore dages digitale medier har medierne i stadigt skiftende konstellationer fungeret som informations-, propaganda- og underholdningskanaler. Ofte står dagens aktuelle medier i centrum for medieæstetiske og –politiske analyser, men medierne har en historie, der rækker tilbage til tiden langt før 2004 (facebook). Det samme har mediehistorieskrivningen.

 

Kurset har tre formål, som tidsmæssigt vil fylde nogenlunde lige meget på kurset:

 

  • Vi skal undersøge, hvordan forskellige mediehistorikere har arbejdet: Hvad er deres objekt (værkerne, folkene bag, teknologien …)? Hvilken historie er det egentlig, de skriver (æstetik-, teknologi–, virksomheds-, receptions-, socialhistorie)? Hvilke kilder har de brugt (medieprodukterne, medievirksomhederne, brugernes tekster om medierne)? Hvad er deres erkendelsesinteresser?
  • Vi skal undersøge centrale medier og deres udvikling gennem de sidste omkring 150 år.
  • VI skal selv skrive mediehistorie og undersøge formidlende mediehistorie. I tre mindre opgaver skal de studerende i semesterets løb selv finde og arbejde med fx mediehistoriske kilder, metoder og formidlinger af forskellig art.

 

I kurset indgår besøg på et eller flere museer, der formidler mediehistorie: Enigma – Museum for Post, Tele og Kommunikation, Filmmuseet og/eller Radiomuseum Ringsted.

Målbeskrivelser

Kursusspecifikke mål for KA-studerende:
Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om:

  • Mediehistoriske og mediehistoriografiske emner og forhold
  • centrale dele af mediehistoriens og mediehistorieskrivningens begreber, teorier og metoder.

 

Færdigheder i at:

  • præsentere og diskutere den eller de væsentligste problemstillinger inden for mediehistoriens og mediehistorieskrivningen på en klar og nuanceret måde og med brug af områdets begreber
  • redegøre for mediehistoriske og mediehistoriografiske teorier og metoder og diskutere begge dele selvstændigt
  • anvende medieanalytiske værktøjer på relevant materiale.

 

Kompetencer i at:

  • formulere og belyse nye problemstillinger inden formediehistorie og mediehistorieskrivning] selvstændigt og på videnskabelig vis
  • tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde
  • sammenfatte og formulere sig med præcision og klarhed under overholdelse af fagets grundlæggende akademiske standarder.


Kursusspecifikke mål for BA-studerende:
Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om:

  • et udvalgt mediehistorisk og mediehistoriografisk emne med forståelse for dets betydning i en bredere faglig sammenhæng

  • relevante teorier og metoder.

 

Færdigheder i at:

  • anvende mediehistoriske og mediehistoriografiske videnskabelige analyseredskaber og metoder samt begrunde anvendelsen af disse i forhold til den givne problemstilling
  • give en reflekteret og selvstændig analyse af væsentlige problemstillinger inden for mediehistorisk og mediehistoriografisk emne
  • formidle et fagligt stof og en faglig diskussion på en klar og veldokumenteret måde i overensstemmelse med akademiske normer.

 

Kompetencer i at:

  • indplacere det valgte emne i en relevant mediehistorisk og mediehistoriografisk sammenhæng og forholde sig til de metoder, der anvendes på det pågældende felt
  • arbejde selvstændigt med et emne.


Studieordninger
Kurset kan læses under følgende studieordninger på Dansk:

Kandidatuddannelser:
2015-ordningen
2019-ordningen


KA-tilvalg
2019-ordningen
 

BA-tilvalg:
2019-ordningen (enkeltstående BA-tilvalg) 

Alle studieordningerne findes her.

Litteratur (foreløbig liste)

Allen R. & Gomery, D. (1985). Film History – an Introduction. New York. McGraw-Hill.

Bondebjerg, Ib (2002) “Scandinavian Media Histories. A Comparative Study. I Nordicom Review Vol. 23, No. 1-2: 61-79.

Bordwell, D. & Thompson, K. (1994). ”History, Historiography, and Film History” in Film History – An Introduction.

Bruhn Jensen, Klaus (2016) (red.) “Indledning” in Dansk Mediehistorie 1. København: Samfundslitteratur.

Bruun, Hanne (m.fl.) (2000). ”Indledning” in Bruun, Hanne (m.fl.)(red.): TV 2 på skærmen. København: Samfundslitteratur.

Elsaesser, Thomas (1986). The New Film History, Sight & Sound, vol. 55, nr. 4. (bestilt på rex – og scannet)

Drotner, K. (2011). Mediehistorier. København: Samfundslitteratur.

Elsaesser, Thomas. 1990. "General Introduction" In Elsaesser, Thomas & Adam Barker (eds.): Early Cinema. Space, Frame, Narrative. London: British Film Institute: 1-8. (scannet)

Jensen, Helle Strandgaard (2017). ”Digitale arkiver som medskabere i ny historieskrivning”. I Drotner, K. & Iversen, Sara Mosberg (red.) Digitale metoder. At skabe, analyse og dele data. København: Samfundslitteratur.

Jensen, K.B. (red.) (2016). Dansk Mediehistorie 1-4. København: Samfundslitteratur.

Lauridsen, P.S. (2022). Sherlock Holmes i danske mediekulturer. København: Samfundslitteratur (e-bog)

Lehrman, Ulrik (2017). ”Medieskred. Medielandskabelige forvandlingsbilleder”. In Lauridsen, Palle Schantz & Svendsen, Erik: Medieteori. København: Samfundslitteratur.

Poulsen, Ib (2006). ”Hvilken slags mediehistorie?” in Radiomontagen og dens rødder – et studie i den danske radiomontage med vægt på dens radiofoniske grundforudsætninger. København: Samfundslitteratur. 51-61

Svendsen, E. (2017). Mediehistorie. I Lauridsen, P.S. & Svendsen, E. Medieteori. København: Samfundslitteratur.

 

Forelæsninger og studenteraktivitet (både i forbindelse med opgaverne og på holdet i øvrigt)
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 146,5
  • I alt
  • 412,5
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
15 ECTS
Prøveform
Portfolio
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Hvis kurset tages som Specialiseringsmodul 3 på Dansk KA 2015-ordningen eller som Danskfagligt emne 1 på Dansk KA 2019-ordningen, er der dog ekstern censur.
Reeksamen

Portfolio, jf. Særlige bestemmelser i studieordningen