HDAK0047EU DAN; Guldalderens nihilisme – og Nietzsches

Årgang 2021/2022
Engelsk titel

The Nihilism of the Danish Golden Age – and that of Friedrich Nietzsche

Uddannelse

Dansk (dette kursus kan også tages under den gymnasierettede profil på kandidatuddannelsen i Dansk)

Kursusindhold

Den danske guldalder – tidsrummet fra ca. 1800 til 1870 – beskrives gerne som en harmoniserende tid. Det gælder, hvad enten man taler om en organismetænkning, der prøver at sammentænke tilværelsens modsætninger til en helhed, eller om en Biedermeierkultur, der søger idyllen. Rigtigt er det også, at denne ”søgen efter midten”, som man har kaldt det, er en væsentlig del af periodens signalement.

Men tidens forfattere og tænkere var i høj grad bevidste om de sprækker af meningsløshed, som viste sig i harmonien, og om et truende mørke bag idyllen. Man interesserede sig for det dæmoniske, for sindssygen og det perverse og for muligheden af Guds død eller værdiernes opløsning. Normalt taler man om disse fænomener som ”det interessante” (med et begreb hentet fra den tyske filosof Friedrich Schlegel). Men er det dækkende? Allerede i 1837 udmøntede forfatteren og filosoffen Poul Martin Møller ordet ”Nihilisme” til at betegne det værdisammenbrud, som ville følge, hvis man med venstrehegelianerne anfægtede den personlige udødelighed. Det var ca. 50 år før, Friedrich Nietzsche i sine notesbøger forkyndte nihilismens ankomst. Måske er det et bedre begreb? Eller hvad er omvendt forskellen på guldalderens nihilisme og Nietzsches?

På kurset skal vi fordybe os i denne tidlige udforskning af tilværelsens skyggesider og skrøbelighed – inden vi ender hos Nietzsche. Vi skal læse noveller af Steen Steensen Blicher, romaner af Carl Bagger, Søren Kierkegaard og M.A. Goldschmidt, digte af Schack Staffeldt, Paludan-Müller og Emil Aarestrup samt eventyr af B.S. Ingemann og H.C. Andersen. Et par udenlandske islæt bliver der også plads til, idet vi ud over Nietzsche skal læse Mary Shelleys roman Frankenstein (1818). Desuden skal vi læse og diskutere sekundærlitteratur, som giver forskellige bud på periodens karakteristik.

Kurset udfylder modulet ”Litteraturhistoriografi” på kandidatuddannelsens litterære spor.

Målbeskrivelser

Kursusspecifikke mål for KA-studerende:
Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om:

  • de væsentligste problemstillinger i studiet af den danske guldalder
  • centrale dele af det litteraturhistoriske studiums begreber, teorier og metoder
  • den historiske dimension i det litteraturhistoriske studium selv (: litteraturhistoriografi).


Færdigheder i at:

  • præsentere og diskutere den eller de væsentligste problemstillinger inden for studiet af den danske guldalder på en klar og nuanceret måde og med brug af områdets begreber
  • redegøre for det litteraturhistoriske studiums teorier og metoder og diskutere begge dele selvstændigt
  • anvende det litteraturhistoriske studiums analytiske værktøjer på relevant materiale.


Kompetencer i at:

  • fokusere på og perspektivere den danske guldalder i en samtidig og historisk dimension
  • formulere og belyse nye problemstillinger inden forlitteraturhistorien selvstændigt og på videnskabelig vis
  • tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde
  • sammenfatte og formulere sig med præcision og klarhed under overholdelse af fagets grundlæggende akademiske standarder.


Kursusspecifikke mål for BA-studerende:
Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om:

  • den danske guldalder med forståelse for dens betydning i en bredere faglig sammenhæng
  • relevante teorier og metoder.

 

Færdigheder i at:

  • anvende det litteraturhistoriske studiums analyseredskaber og metoder samt begrunde anvendelsen af disse i forhold til den givne problemstilling
  • give en reflekteret og selvstændig analyse af væsentlige problemstillinger inden for studiet af den danske guldalder
  • formidle et fagligt stof og en faglig diskussion på en klar og veldokumenteret måde i overensstemmelse med akademiske normer.


Kompetencer i at:

  • indsætte den danske guldalder i en relevant teoretisk sammenhæng og forholde sig til demetoder, der anvendes på feltet
  • arbejde selvstændigt med et emne

 

Studieordninger
Kurset kan læses under følgende studieordninger på Dansk:

Kandidatuddannelser:
2015-ordningen
2019-ordningen

KA-tilvalg
2019-ordningen
 

BA-tilvalg:
2019-ordningen (enkeltstående BA-tilvalg) 

Alle studieordningerne findes her.

Der gives holdundervisning med indlagte forelæsninger og med fremlæggelser ved de studerende. Hovedvægten vil dog ligge på den fælles samtale om de læste værker.
Der tilbydes individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivningen.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 146,5
  • I alt
  • 412,5
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri hjemmeopgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Hvis kurset tages som Specialiseringsmodul 3 på Dansk KA 2015-ordningen eller som Danskfagligt emne 1 på Dansk KA 2019-ordningen, er der dog ekstern censur.
Reeksamen

Fri hjemmeopgave, jf. Særlige bestemmelser i studieordningen