HDAK0034EU DAN; Navne som magtmiddel, identitetsmarkør og branding

Et navn er ikke bare et navn! Navne er en central del af vores sprog, for hvordan skulle man kunne referere til hinanden og til steder uden de ord, vi kalder navne? Som udgangspunkt tjener navne det praktiske formål at identificere og udpege bestemte personer eller steder fra andre, men navne rummer også et væld af sociale konnotationer, bevidste eller ubevidste intentioner, og i nogle tilfælde kan de ligefrem udtrykke magt. Navne og navngivning kan virke tilfældig og uden særlig betydning, men navnevalg spejler individets eller sprogbrugerkredsens motivation, intention og strategi.

Navne er både historie og samtid. De er tydelige markører for kulturelle strømninger - også i nutiden. Den magtfulde jernaldermands navn var ikke tilfældigt, og de ældste personnavne er i stor udstrækning overleveret gennem fx stednavne på ‑lev, som vi endnu i dag orienterer os efter i landskabet. Ligeledes spiller navnet en rolle for individets eller gruppens, fx familiens, selvforståelse, identitet og tilhørsforhold.

Vikingernes runesten står som visuelle magtmanifestationer med stormændenes navne og bedrifter hugget i sten. Da vikingerne slog sig ned i England, gav de både nye og eksisterende bebyggelser danske stednavne, nogle af dem endda opkaldt efter de enkelte høvdinge, hvilket var med til at vise englænderne, hvem de nye magthavere var. Kristendommens indvirkning gennem middelalderen reflekteres i stednavne som Kirkerup og Munkebo, og identitetsmarkøren ”kristen” er karakteristisk for middelalderens personnavnerevolution fra Thorkil til Thomas. Stednavnet Løvenborg vidner om storhed og overlegenhed i 1700-tallet, mens et navn som Slottet til et faldefærdigt hus vidner om det stik modsatte. Når for længst uddøde personnavne som Asger og Helga bliver reintroduceret i 1800-tallet, er der tale om en direkte udløber af romantikkens dyrkelse af den nordiske fortid.

Stednavne som magtmiddel finder vi også i kolonitiden, hvor de danske koloniherrer indførte danske stednavne i Vestindien, Guldkysten og Trankebar, såvel som i Grønland. Mens danske gadenavne endnu er bevaret i Vestindien (nu U.S. Virgin Islands) af kulturhistoriske årsager, udgør spørgsmålet fortsat et ophedet emne i det postkoloniale forhold mellem Danmark og Grønland, hvor grønlandske stednavne officielt har afløst de fleste danske former. Alligevel er der fra nogle politiske sider i Danmark fortsat argumentation for en dansk stednavnebrug.

Navngivningen i nutiden finder sted hele tiden, fx når et nyt projekt skal have navn eller når man vælger personnavn, fx ændrer sit eget efternavn eller navngiver et barn. Efternavnet Jensen fortæller én ting - fornavnet Altan noget helt andet! Bevidst brug af bemærkelsesværdige navne, som fx når et byrum kaldes Superkilen eller når et barn får et navn som Awesome eller Sagafryd, må forstås som branding af sted eller barn med et ønske om at dette af omgivelserne tildeles særlig opmærksomhed og forhåndsbestemt identitet. Den personlige branding er et forhold som ser ud til at være forskelligt fra tidligere tiders mere traditionsbundne navnevalg.

Dette kursus vil omhandle person- og stednavnes brug som magtmiddel, identitetsmarkør og branding. Fokus vil være på materiale og eksempler med relation til Danmark, men problemstillingerne vil være af generel international gyldighed. Undervisningen vil veksle mellem forskellige hovedtemaer, teori og metode og inkludere en række praktiske øvelser, hvor det tillærte afprøves ved hjælp af litteratur, kilder og arkivmaterialer. Resultatet af disse øvelser fremlægges og diskuteres løbende i plenum. Der trækkes tråde fra ældre tiders navneskikke, magtmanifestationer, selvforståelse og markedsføring for at kunne forstå hvorfor vi hedder, det vi hedder, og forstå navnevalg og navngivningsstrategier i nutiden. Herved gives en bred indsigt i navneskikkens sammenhæng over tid, i navnes mange forskellige funktioner i relation til de kulturer, som påvirker og indvirker i samfundet, sprogforandring, kultur- og litteratur, moderne medier og nutidens SoMe.