AØKB20004U Samfundsbeskrivelse B

Årgang 2022/2023
Engelsk titel

Descriptive Economics B

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i økonomi – Obligatorisk fag på 2. semester

 

Kursusindhold

Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner og metoder:

Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).

- Brug af lommeregner (ved eksamen kun ved brug af tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet tilknyttede PC’ere) til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk ændringsberegninger, procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger, procentberegninger, vækstbidragsberegninger, produktivitets­beregninger, kvotientberegninger, implicitprisindeks­beregninger og real­beregninger.

- Formålet med og indretningen af de europæiske økonomiske og monetære politikker.

- EU-budgettets væsentligste poster.

- Forklaringer på udviklingen i ØMU-politikkerne, udvalgte EU-landes gæld/budgetter, statsobligationsrenter og statsgældskrisen samt udviklingen i de væsentligste poster på budgettet.

- Begreberne handelspolitik, konkurrencedygtig, konkurrenceevne og eksportformåen.

- De udenrigsøkonomiske statistikker, herunder forskellen mellem udenrigshandelstal/handelsbalance, betalingsbalances løbende poster og kapital poster, kapitalbalance og nationalregnskabets udlandskonto, herunder sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto og udviklingen i udlandsstillingen (kapitalbalancen).

- Forklaringer på udviklingen i udvalgte udenrigsøkonomiske nøgletal.

- Formålet med pengepolitikken, pengepolitikkens redskaber, formålet med valutapolitikken, valutapolitikkens redskaber samt sammenhængen mellem statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik. Definitionen af rente, fordringer og likviditet samt forskellige finansielle instrumenter og markeder.

- Forklaringer på udviklingen i udvalgte valutaer, lange renter, korte renter og rentespænd.

Fertilitetsbegreberne og dødelighedsbegreberne samt befolkningsudviklingen historisk og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af fremskrivningerne.
- Forklaringer på udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal.

- Definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to definitioner. De fire offentlige delsektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre hovedpolitiske målsætninger.

- Formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske fordeling, herunder overførsler til husholdningerne og offentligt forbrug, den funktionelle fordeling og opgave-byrde fordelingen. Formålet med samt hvad som er omfattet af den statslige udgiftsstyring og hvad er Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).

- Skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper.

- Forskellen mellem engangsindtægter og øvrige indtægter, finanspolitikkens indtægtsinstrumenter og udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU-saldo og strukturelle budgetsaldo samt finanslovscyklussen. 

- Forskellen mellem nettofinansieringsbehov og brutto­finansierings­behov samt mellem ØMU-gæld og statsgæld samt mellem indenlandsk statsgæld og udenlandsk statsgæld, herunder formålet med og normen for de to gældstyper.

- Forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, udvalgte offentlige udgiftsposter, herunder offentlige overførsler og offentligt forbrug, skattetryk, udvalgte skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i ØMU-gælden.

- Arbejdsmarkedet funktionsmåde, arbejdsmarkedsstatistikkerne og deres grundbegreber, overenskomstsystemet, arbejdsmarkedspolitikken samt koblingen mellem beskæftigelse, ledighed og arbejdsmarkedspolitik.

- Forklaringer på udviklingen i udvalgte arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.

- Redskaber til udarbejdelse af en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til nye statistikker, præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne samt forklaringer til årsagen til den beskrevne udvikling i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.

Målbeskrivelser

Der er tale om et kursus på Økonomi med særlig fokus på, at de studerende opnår viden/​færdigheder/​kompetencer i at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker, præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne samt forklare årsagerne til den beskrevne udvikling med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode. Kurset er af praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor.

Den studerende har ved afsluttet kursusforløb opnået:

Viden:

Udarbejdelsen af en rapport om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.

  • Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).
  • Brugen af lommeregner, Excel og ved eksamen brug af tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet tilknyttede computere til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk ændringsberegninger, procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger, procentberegninger, vækstbidragsberegninger, produktivitets­beregninger, kvotientberegninger, implicitprisindeks­beregninger og real­beregninger.
  • Formålet med og indretningen af de europæiske økonomiske og monetære politikker samt EU-budgettets væsentligste poster samt forklaringer på udviklingen i ØMU-politikkerne, udvalgte EU-landes offentlige gæld/budgetter, statsgældskrisen, statsobligationsrenter samt udviklingen i de væsentligste poster på budgettet.
  • Udarbejdelsen af en rapport om et gennemgået samfundsbeskrivende.
  • Begreberne handelspolitik, konkurrencedygtig, konkurrenceevne og eksportformåen, de udenrigsøkonomiske statistikker, herunder forskellen mellem udenrigshandelstal/​handelsbalance, betalingsbalances løbende poster og kapital poster, kapitalbalance og nationalregnskabets udlandskonto, herunder sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto og udviklingen i udlandsstillingen (kapitalbalancen).
  • Forklaringer på udviklingen i udvalgte udenrigsøkonomiske nøgletal.
  • Formålet med pengepolitikken, pengepolitikkens redskaber, formålet med valutapolitikken, valutapolitikkens redskaber samt sammenhængen mellem statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik, definitionerne af rente, fordringer og likviditet, forskellige finansielle instrumenter og markeder samt forklaringer på udviklingen i udvalgte valutaer, lange renter, korte renter og rentespænd.
  • Demografiens komponenter bl.a. fertilitetsbegreber og dødelighedsbegreber, befolkningsudviklingen historisk og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af fremskrivningerne samt forklaringer på udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal.
  • Definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to definitioner, de fire offentlige delsektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre hovedpolitiske målsætninger.
  • Formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og opgave-byrde fordelingen, formålet med samt hvad som er omfattet af den statslige udgiftsstyring og Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).
  • Skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper.
  • Statens engangsindtægter og øvrige indtægter, finanspolitikkens indtægtsinstrumenter og udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU-saldo og strukturelle budgetsaldo samt finanslovscyklussen. 
  • Statens nettofinansieringsbehov og brutto­finansierings­behov samt mellem ØMU-gæld og statsgæld samt mellem indenlandsk statsgæld og udenlandsk statsgæld, herunder formålet med og normen for de to gældstyper.
  • Forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, udvalgte offentlige udgiftsposter, skattetryk, udvalgte skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i ØMU-gælden.
  • Arbejdsmarkedets funktionsmåde, arbejdsmarkedsstatistikkerne og deres grundbegreber, overenskomstsystemet, arbejdsmarkedspolitikken samt koblingen mellem beskæftigelse, ledighed og arbejdsmarkedspolitik samt forklaringer på udviklingen i udvalgte arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.
  • Udarbejdelsen af en rapport om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.

 

Færdigheder:

  • Bruge Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).
  • Foretage relevante beregninger på lommeregner, i regnearks-programmet Excel og ved eksamen tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet tilknyttede computere.
  • Udvælge centrale økonomiske og monetære politikker, budgetposter samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i det europæiske samarbejde, når emner skal beskrives. Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i ØMU-politikkerne, statsgældskrisen, i centrale EU-landes offentlige gæld/budgetter, statsobligationsrenter og i de væsentligste poster på EU-budgettet.
  • Udvælge relevante nøgletal, definitioner, politikker og begreber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i udenrigsøkonomien, når udviklingen skal beskrives. Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i udenrigsøkonomiske nøgletal.
  • Udvælge relevante nøgletal, definitioner, politikker, begreber, instrumenter, markeder og redskaber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i den finansielle sektor. Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i nøgletal inden for valutaer, lange renter, korte renter og rentespænd.
  • Udvælge relevante nøgletal, definitioner, begreber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede demografiske emner, når udviklingen skal beskrives samt udvælge centrale forklaringer på udviklingen i demografiske nøgletal.
  • Udvælge relevante nøgletal, definitioner, opgaver, målsætninger, udgiftsfordelinger, politikker, udgiftsposter, indtægtsposter, skattetryk, skatter, saldi, finanseffekt, finansieringsbegreber, gældsbegreber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i den offentlige sektor, når udviklingen skal beskrives.
  • Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, offentlige udgiftsposter, indtægter, skattetryk, udvalgte skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i ØMU-gælden.
  • Udvælge relevante nøgletal, definitioner, politikker og begreber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i arbejdsmarkedspolitikken, når udviklingen skal beskrives, Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i de arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.
  • Udarbejdelsen af en rapport i et gennemgået samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.

 

Kompetencer: 

  • Bruge Danmarks Statistiks statistikbank i andre sammenhænge
  • Bruge lommeregner og Excel og de forskellige typer af beregninger i andre sammenhænge
  • Bruge viden og færdigheder om de europæiske økonomiske politikker/ØMU, finansielle sektor, udenrigsøkonomien, demografien, den offentlige sektor og arbejdsmarkedet i andre sammenhænge.
  • Udarbejde en rapport om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.
  • Seneste udgave af Statistisk Tiårsoversigt fra Danmarks Statistik i fysiske udgave (Den elektroniske udgave må ikke benyttes til eksamenen).

  • Mikael Trier og Per Ulstrup Johansen: Praktisk Statistisk metode for økonomer, seneste udgave.

  • Mikael Trier og Per Ulstrup Johansen Danmarks Økonomi siden 1980, seneste udgave.

  • Hjarn Zernichow Borberg: EU - Et overblik, seneste udgave.

  • Thomas Larsen og Niels Jørgen Mau Pedersen: Den offentlige sektor, seneste udgave.

  • Niels Henning Bjørn: Arbejdsmarkedspolitik, seneste udgave.

  • Hjarn Zernichow Borberg: Handelspolitik, konkurrenceevne og udenrigsøkonomi, seneste udgave.

  • Hjarn Zernichow Borberg og Robert Wederkinck: Penge, valuta og de finansielle markeder, seneste udgave.

  • Marianne Frank Hansen, Peter Stephensen og Thomas Nyvang Dalgaard: Befolkning og samfund, seneste udgave.

Økonomistudiets formelle adgangskrav.
Samfundsbeskrivelse A fra Bacheloruddannelsen i Økonomi, Københavns Universitet, eller tilsvarende.

Det forudsættes, at den studerende behersker evnen til at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker samt præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode.
Forelæsninger og holdundervisning.

Holdundervisningen vil både specifikt fokusere på at understøtte forelæsningerne og selvstændigt gennemgå særlige dele af pensum.

I forbindelse med undervisningen stilles der løbende skriftlige opgaver til dels at støtte gennemgangen af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende samfundsbeskrivende materiale.

Restriktioner vedr en pandemi:
Undervisningen i dette kursus kan blive ændret til hel eller delvis online undervisning i tilfælde af en pandemi. Hvis dette sker, vil ændringen blive oplyst i Absalon og i studie beskeder på KUnet (for indskrevne studerende).
Lektionsplan:

Efterår 2022:
2 timers forelæsninger én gang pr uge fra uge 6-20 (minus helligdage).
2x2 timers holdundervisning pr uge fra ca uge 6/7 til uge 21 (minus helligdage).

Forår 2023:
2 timers forelæsninger én gang pr uge fra uge 6-20.
2x2 timers holdundervisning pr uge fra ca uge 6/7 til uge 21.

Tid og sted:
Tidspunkt og lokale kan ses ved at trykke på linket/ et af linkene til holdene under "Se skema" i højre side. Forelæsningens tider vises under hvert link (E står for Efterår, F for forår med årstal først)

Hvis linket ikke virker, kan det samme ses her:
https:/​/​skema.ku.dk/​ku2223/​dk/​module.htm
-Vælg: “2200-Økonomisk Institut” (vent tålmodigt)
-Vælg: “2200-E22; [Navn på kursus]” eller “2200-F23; [Navn på kursus]”
-Vælg: ”Liste - ugedage”
-Vælg “Efterår/Autumn” eller “Forår/Spring"
-Tryk: “Se skema”

Bemærk venligst:
- At de studerende selv skal tilmelde sig kurset i selvbetjeningen.
- At de studerende placeres på holdene af studieadministrationen efter principperne angivet i KUnet.
- At et hold kan blive lagt sammen med et andet ved for få tilmeldte studerende eller ved manglende undervisningsressourcer.
- At det ikke er tilladt at skifte hold efter at eftertilmeldingsperioden er slut
- At det ikke er tilladt at deltage på et hold, man ikke er tilmeldt.
- At holdunderviseren ikke kan rette opgaver fra andre end holdets tilmeldte studerende undtagen ved gruppeaflevering på tværs af holdene.
- At forelæsninger og hold kan ændre dag og tid uden accept af de tilmeldte. Hvis dette sker vil du kunne se de nye tider i dit personlige skema på KUnet og i myUCPH-appen samt via linkene i højre side og ovenstående link.
- At det er den studerendes eget ansvar løbende gennem uddannelsen at holde sig orienteret om sit studie, sin undervisning, sit skema, sine eksamener mv. via studieordningen, studiesiderne og studiebeskeder på KUnet. Dertil via kursusbeskrivelserne, Digital Eksamensportalen, Absalon, det personlige skema på KUnet og myUCPH-appen mm.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 116
  • Eksamen
  • 6
  • I alt
  • 206
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv

 

I forelæsningerne anvendes det interaktive redskab Socrative, hvor de studerende kan få feedback på om de forstår, hvad der bliver forelæst om.

I holdundervisningen modtager de studerende individuel og kollektiv feedback via opgaveregningen på klassen og via deres skriftlige afleveringer. 

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 6 timer med opsyn.
Prøveformsdetaljer
ITX-eksamen i universitetets eksamenslokaler.

Ændringer pga pandemiske restriktioner:
I tilfælde af en pandemi kan påvirke afholdelsen af de skriftlige ITX- eksamener, vil eksamensformen på den ordinære eksamen og reeksamen kunne blive ændret til en 6 timers skriftlig hjemmeeksamen. Ændringerne vil blive oplyst i studie beskeder på KUnet og i Digital Eksamensportalen.

Hjemmeeksamener er individuelle. Under eksamen må der under ingen omstændigheder kommunikeres med nogen om eksamensopgaven eller løsning af opgaven. Data vedr. løsning af opgaven eller andre informationer må ikke deles med nogen. Hvis dette eller lignende handlinger foretages, sidestilles det med eksamenssnyd og plagiering.
Krav til indstilling til eksamen

Den studerende skal løbende over semesteret og til de angivne frister aflevere obligatoriske hjemmeopgaver, hvor 

- 4 ud af de 5 afleveringsopgaver skal være godkendt for at den studerende kan deltage i eksamen.

 

To af opgaverne er af eksamenslignende karakter (lynprøver), der gennemføres i holdundervisningen. 

Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt

Forelæseren oplyser, hvilke hjælpemidler er tilladt til eksamen.

 

Hvis den skriftlige ITX-eksamen omlægges til en hjemmeeksamen pga COVID-19, vil hjemmeeksamen være med alle hjælpemidler.

 

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

Den ordinære eksamen foregår:

For efterårssemesteret 2022: 

24 januar 2023

 

For forårssemesteret 2023:

20. juni 2023

 

Eksamensoplysninger:

Præcis tidspunkt og sted oplyses i Digital Eksamen midt i semesteret. I særlige tilfælde besluttet af Instituttet, kan eksamen ændres til en anden dato og et andet tidspunkt samt sted end oplyst.

Læs om eksamensregler, hjælpemidler mm på eksamenssiderne for  bachelor

Reeksamen

Den skriftlige reeksamen foregår:

For E22:

20 Februar 2023

 

For F22:

23. august 2023

 

Reeksamensoplysninger:

Flere informationer oplyses i Digital Eksamen i februar/august. I særlige tilfælde besluttet af Instituttet, kan eksamen ændres til en anden form, dato og et andet tidspunkt samt sted end oplyst.

Læs mere om eksamensregler, hjælpemidler mm på  bachelor

Kriterier for bedømmelse

Bedømmelseskriterierne er baseret på indholdet i målbeskrivelsen.

 

For at opnå den højeste karakter "12" skal den studerende med en fremragende præsentation og med ingen eller få uvæsentlige mangler, demonstrere at han/hun lever op til fagets målbeskrivelse og de opstillede punkter for viden, færdigheder og kompetencer.

 

For at opnå beståelseskarakteren ”02” skal den studerende med en tilstrækkelig præstation, demonstrere minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets målbeskrivelse og de opstillede punkter for viden, færdigheder og kompetencer.