AØKB08004U Samfundsbeskrivelse B

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

Descriptive Economics B

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i økonomi – Obligatorisk fag på 2. semester

Sidefagsuddannelsen i Økonomi/Erhvervsøkonomi - valgfag på BA delen

Kursusindhold

Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner og metoder:

  • Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).
  • Fertilitetsbegreberne og dødelighedsbegreberne samt befolkningsudviklingen historisk og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af fremskrivningerne.
  • Forklaringer på udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal.
  • Forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel.
  • Brug af lommeregner (ved eksamen kun ved brug af tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet tilknyttede PC’ere) til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk ændringsberegninger, procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger, procentberegninger, vækstbidragsberegninger, produktivitets_beregninger, kvotientberegninger, implicitprisindeks_beregninger og real_beregninger.
  • Definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to definitioner. De fire offentlige delsektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre hovedpolitiske målsætninger.
  • Formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og opgave-byrde fordelingen. Formålet med samt hvad som er omfattet af den statslige udgiftsstyring og hvad er Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).
  • Skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper.
  • Forskellen mellem engangsindtægter og øvrige indtægter, finanspolitikkens indtægtsinstrumenter og udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU-saldo og strukturelle budgetsaldo samt finanslovscyklussen. 
  • Forskellen mellem nettofinansieringsbehov og brutto_finansierings_behov samt mellem ØMU gæld og statsgæld samt mellem indenlandsk statsgæld og udenlandsk statsgæld, herunder formålet med og normen for de to gældstyper.
  • Forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, udvalgte offentlige udgiftsposter, skattetryk, udvalgte skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i ØMU-gælden.
  • Arbejdsmarkedet funktionsmåde, arbejdsmarkedsstatistikkerne og deres grundbegreber, overenskomstsystemet, arbejdsmarkedspolitikken samt koblingen mellem beskæftigelse, ledighed og arbejdsmarkedspolitik.
  • Forklaringer på udviklingen i udvalgte arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.
  • Begreberne handelspolitik, konkurrencedygtig, konkurrenceevne og eksportformåen.
  • De udenrigsøkonomiske statistikker, herunder forskellen mellem udenrigshandelstal/handelsbalance, betalingsbalances løbende poster og kapital poster, kapitalbalance og nationalregnskabets udlandskonto.
  • Forklaringer på udviklingen i udvalgte udenrigsøkonomiske nøgletal.
  • Formålet med pengepolitikken, pengepolitikkens redskaber, formålet med valutapolitikken, valutapolitikkens redskaber samt sammenhængen mellem statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik. Definitionen af rente, fordringer og likviditet samt forskellige finansielle instrumenter og markeder.
  • Forklaringer på udviklingen i udvalgte valutaer, lange renter, korte renter og rentespænd.
  • Redskaber til udarbejdelse af en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til nye statistikker, præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne samt forklaringer til årsagen til den beskrevne udvikling i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.
Målbeskrivelser

Der er tale om et kursus på Økonomi med særlig fokus på, at de studerende opnår viden/​færdigheder/​kompetencer i at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker, præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne samt forklare årsagerne til den beskrevne udvikling med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode. Kurset er af praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor.

Den studerende har ved afsluttet kursusforløb opnået:

Viden:

  • Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).
  • Brugen af lommeregner, Excel og ved eksamen brug af tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet tilknyttede computere til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk ændringsberegninger, procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger, procentberegninger, vækstbidragsberegninger, produktivitets_beregninger, kvotientberegninger, implicitprisindeks_beregninger og real_beregninger.
  • Demografiens komponenter bl.a. fertilitetsbegreber og dødelighedsbegreber, befolkningsudviklingen historisk og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af fremskrivningerne samt forklaringer på udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal.
  • Den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel.
  • Definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to definitioner, de fire offentlige delsektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre hovedpolitiske målsætninger.
  • Formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og opgave-byrde fordelingen, formålet med samt hvad som er omfattet af den statslige udgiftsstyring og Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).
  • Skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper.
  • Statens engangsindtægter og øvrige indtægter, finanspolitikkens indtægtsinstrumenter og udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU-saldo og strukturelle budgetsaldo samt finanslovscyklussen. 
  • Statens nettofinansieringsbehov og brutto_finansierings_behov samt mellem ØMU gæld og statsgæld samt mellem indenlandsk statsgæld og udenlandsk statsgæld, herunder formålet med og normen for de to gældstyper.
  • Forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, udvalgte offentlige udgiftsposter, skattetryk, udvalgte skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i ØMU-gælden.
  • Arbejdsmarkedets funktionsmåde, arbejdsmarkedsstatistikkerne og deres grundbegreber, overenskomstsystemet, arbejdsmarkedspolitikken samt koblingen mellem beskæftigelse, ledighed og arbejdsmarkedspolitik samt forklaringer på udviklingen i udvalgte arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.
  • Begreberne handelspolitik, konkurrencedygtig, konkurrenceevne og eksportformåen, de udenrigsøkonomiske statistikker, herunder forskellen mellem udenrigshandelstal/​handelsbalance, betalingsbalances løbende poster og kapital poster, kapitalbalance og nationalregnskabets udlandskonto samt forklaringer på udviklingen i udvalgte udenrigsøkonomiske nøgletal.
  • Formålet med pengepolitikken, pengepolitikkens redskaber, formålet med valutapolitikken, valutapolitikkens redskaber samt sammenhængen mellem statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik, definitionerne af rente, fordringer og likviditet, forskellige finansielle instrumenter og markeder samt forklaringer på udviklingen i udvalgte valutaer, lange renter, korte renter og rentespænd.
  • Udarbejdelsen af en rapport om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.

 

Færdigheder:

  • Bruge Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).
  • Foretage relevante beregninger på lommeregner, i regnearks-programmet Excel og ved eksamen tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet tilknyttede computere.
  • Udvælge relevante nøgletal, definitioner, begreber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede demografiske emner, når udviklingen skal beskrives samt udvælge centrale forklaringer på udviklingen i demografiske nøgletal.
  • Udvælge relevante nøgletal, definitioner, opgaver, målsætninger, udgiftsfordelinger, politikker, udgiftsposter, indtægtsposter, skattetryk, skatter, saldi, finanseffekt, finansieringsbegreber, gældsbegreber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i den offentlige sektor, når udviklingen skal beskrives.
  • Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, offentlige udgiftsposter, indtægter, skattetryk, udvalgte skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i ØMU-gælden.
  • Udvælge relevante nøgletal, definitioner, politikker og begreber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i arbejdsmarkedspolitikken, når udviklingen skal beskrives, Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i de arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.
  • Udvælge relevante nøgletal, definitioner, politikker og begreber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i udenrigsøkonomien, når udviklingen skal beskrives. Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i udenrigsøkonomiske nøgletal.
  • Udvælge relevante nøgletal, definitioner, politikker, begreber, instrumenter, markeder og redskaber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i den finansielle sektor. Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i nøgletal inden for valutaer, lange renter, korte renter og rentespænd.
  • Udarbejdelsen af en rapport i et gennemgået samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.

 

Kompetencer: 

  • Bruge Danmarks Statistiks statistikbank i andre sammenhænge
  • Bruge lommeregner og Excel og de forskellige typer af beregninger i andre sammenhænge
  • Bruge viden og færdigheder om demografien, den offentlige sektor, arbejdsmarkedet, finansielle sektor og udenrigsøkonomien i andre sammenhænge.
  • Udarbejde en rapport om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.

     

 

  • Seneste udgave af Statistisk Tiårsoversigt fra Danmarks Statistik i fysiske udgave (Den elektroniske udgave må ikke benyttes til eksamenen).
  • Mikael Trier og Per Ulstrup Johansen: Praktisk Statistisk metode for økonomer, seneste udgave.
  • Mikael Trier og Per Ulstrup Johansen Danmarks Økonomi siden 1980, seneste udgave.
  • Thomas Larsen og Niels Jørgen Mau Pedersen: Den offentlige sektor, seneste udgave.
  • Anne Vejen Mathiasen: Arbejdsmarkedspolitik, seneste udgave.
  • Hjarn Zernichow Borberg: Handelspolitik, konkurrenceevne og udenrigsøkonomi, seneste udgave.
  • Danmarks Nationalbank: Pengepolitik i Danmark; seneste udgave.
  • Danmarks Nationalbank: Statens Låntagning og gæld, seneste udgave.
  • Marianne Frank Hansen, Peter Stephensen og Thomas Nyvang Dalgaard: Befolkning og samfund, seneste udgave.
Det forudsættes, at den studerende fra Samfundsbeskrivelse A behersker evnen til at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker samt præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode.
Under forelæsningerne bliver der anvendt et interaktivt redskab Socrative, som gør at du som studerende undervejs kan se, om du forstår, hvad der bliver forelæst om.

Holdundervisningen vil både specifikt fokusere på at understøtte forelæsningerne og selvstændigt gennemgå særlige dele af pensum.

I forbindelse med undervisningen stilles der løbende skriftlige statistiske opgaver. Formålet med disse er dels at støtte gennemgangen af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende samfundsbeskrivende materiale.

Der stilles tre større hjemmeopgaver, som vil hænge tæt sammen med gennemgangen af pensum. Derudover bliver der to lynprøver i løbet af semesteret.
Lektionsplan:

Efterår 2018:
2 timers forelæsninger én gang pr uge fra uge 36 til 50 (minus uge 42).
2x2 timers holdundervisning pr uge fra uge 36/37 til 51 (minus uge 42). .

Forår 2019:
2 timers forelæsninger én gang pr uge fra uge 6-20 (minus helligdage).
2x2 timers holdundervisning pr uge fra ca uge 6/7 til uge 21 (minus helligdage).

Tid og sted:
Tidspunkt og lokale kan ses ved at trykke på linket/ et af linkene til holdene under "Se skema" i højre side. Forelæsningens tider vises under hvert link (E står for Efterår, F for forår med årstal først)

Hvis linket ikke virker, kan det samme ses her:
https:/​/​skema.ku.dk/​ku1819/​dk/​module.htm
-Vælg: “2200-Økonomisk Institut” (vent tålmodigt)
-Vælg: “2200-E18; [Navn på kursus]” eller “2200-F19; [Navn på kursus]”
-Vælg: ”Liste - ugedage”
-Vælg “Efterår/Autumn – uge 30-5” eller “Forår/Spring – uge 5-30”
-Tryk: “Se skema”

Bemærk venligst:
- At de studerende placeres på holdene af studieadministrationen efter principperne angivet i KUnet.
- At holdændring ikke er muligt efter eftertilmeldingsperioden er afsluttet.
- At hold kan ændre dag og tid op til studiestart uden accept af de tilmeldte. Hvis dette sker vil det fremgå af linkene i højre side, i det personlige skema på KUnet og i MyUCPH-appen.
- At et hold kan blive lagt sammen med et andet ved for lidt tilmeldte studerende eller ved manglende undervisningsressourcer.
- At det ikke er tilladt at deltage på et hold, man ikke er tilmeldt, da lokalet kun har plads til de tilmeldte studerende.
- At holdunderviseren ikke kan rette opgaver fra andre end holdets tilmeldte studerende undtagen ved gruppeaflevering på tværs af holdene.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 6
  • Forberedelse
  • 47,5
  • Forelæsninger
  • 28
  • Øvelseshold
  • 56
  • I alt
  • 137,5
Point
5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 6 timer med opsyn.
____
Krav til indstilling til eksamen

4 af 5 hjemmeopgaver/lynprøver skal godkendes før at man kan blive indstillet til eksamen.

____

Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt

Forelæseren oplyser, hvilke hjælpemidler er tilladt til eksamen.

____

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
____
Eksamensperiode

Eksamen foregår:

For efterårssemesteret 2018: 

Lørdag d 19. januar 2019

 

For forårssemesteret 2019:

24. juni 2019

 

Eksamensoplysninger:

Den skriftlige eksamen foregår i universitetets eksamenslokaler på universitetets computere. Ca. midt i semesteret oplyses tidspunkt og eksamenslokale i Digital Eksamens portalen.

I særlige tilfælde kan eksamensdatoen ændres til en anden dag og tidspunkt indenfor eksamensperioden.

Indskrevne studerende kan læse mere om eksamen, regler, hjælpemidler og se hele listen af eksamensdatoer mm på eksamenssiderne for bachelorstuderende.

____

Reeksamen

Reeksamen foregår:

For efterårssemesteret 2018: 

19. februar 2019

 

For forårssemesteret 2019:

26. august 2019

 

Reeksamensoplysninger:

Den skriftlige reeksamen foregår i universitetets eksamenslokaler på universitetets cpmputere. Primo august oplyses tidspunkt og eksamenslokale i Digital Eksamensportalen.

I særlige tilfælde eller ved få tilmeldte kan reeksamen ændres til en anden dag eller til en mundtlig eksamination inklusiv ændring af dato, tid og sted, hvilket vil blive oplyst af Eksamenskontoret.

Indskrevne studerende kan læse mere om reeksamen, regler, hjælpemidler og se hele listen af reeksamensdatoer mm på eksamenssiderne for bachelorstuderende.

Kriterier for bedømmelse

Bedømmelseskriterierne er baseret på indholdet i målbeskrivelsen.

For at opnå den højeste karakter skal den studerende med en fremragende præsentation og med ingen eller få uvæsentlige mangler, demonstrere at han/hun lever op til fagets målbeskrivelse og de opstillede punkter for viden, færdigheder og kompetencer.

 

For at opnå topkarakter i Samfundsbeskrivelse B skal de studerende vise, at de opfylder målbeskrivelsen og det forudsættes, at den studerende for at opnå topkarakter også skal evne de krav, der fremgår af formålet med Samfundsbeskrivelse A