AØKA08219U Offentlig Forvaltning - Jura og Politik

Formålet med faget er at indføre de studerende i både de retlige rammer om den danske offentlige forvaltning (statsret/forvaltningsret) og i, hvorledes forvaltningen fungerer i praksis (forvaltningslære/forvaltningspolitik). Fokus er såvel på de formelle og normative strukturer som på forvaltningens faktiske opbygning (organisation) og arbejdsformer (funktion). En gennemgående interesse knytter sig til samspil og sammenhænge mellem politik og forvaltning. Faget har grænseflader til en række fag som bl.a. politologi, jura, organisationsteori, økonomi, sociologi, historie.

I lyset af den tiltagende integration mellem national og international forvaltning og politik inddrages komparative forvaltningsaspekter, herunder relationer til EU og EU-forvaltning samt glimt af kontrasterende forhold i andre lande.

De retlige rammer omfatter de forfatningsretlige institutioners organisation, funktion og især deres indbyrdes relationer, herunder vælgerne, politiske partier, Folketinget, regeringen, regenten, forvaltningen, domstolene samt internationale organisationer som EU. Gennemgangen af samspillet mellem statsorganer (Folketing, domstole, regering) omfatter bl.a. magtfordelings-/magtbalancelæren, lovgivningsprocessen etc.

Forvaltningsretten gælder både den statslige og den kommunale forvaltning. Reglerne for forvaltningens aktivitet (Sagsbehandling, serviceudøvelse, forberedelse af politisk beslutningstagen) gennemgås herunder regler om kompetence, hjemmel, habilitet, offentlighed, høring og begrundelse, konsekvenser af fejl i sagsbehandling samt forskellige former for kontrol med forvaltningen. Eksempler på forholdet til EU-ret berøres.
 

Forvaltningens praksis omfatter empirisk kundskab om offentlig forvaltning, men samtidig et kendskab til de videnskabelige discipliner, som over tid har præget forvaltningsudviklingen (forvaltningslære/administrative science). Med det udgangspunkt gennemgås teoretiske hovedtræk omkring politisk-administrative beslutningsprocesser; rationalitet og effektivitet; magt og styring; arbejdsdeling og koordination; skiftende paradigmer (systemteori, new public management public choice, ny-institutionalisme, diskursteori etc.).

Empirisk fokuseres på de politiske relationer mellem de øverste statsorganer, den offentlige forvaltnings organisatoriske struktur, dekoncentration - decentralisering, styringsmidler, planlægning, bevillings- og budgetsystem, offentlig virksomhedsdrift; kontrollen med den offentlige forvaltning, den administrative beslutningsproces, informations- og kommunikationssystemer; det administrative personale; forvaltningskultur; forholdet mellem embedsmænd og politikere.

Tilsvarende berøres den regionale og kommunale forvaltnings særlige træk og funktionsformer, herunder kommunalreformer samt grænseflader og nye udviklingstendenser i forholdet mellem politikere, embedsmænd og borgerne.