ASTK18438U Demokratiet i en klimakrise – hvordan udfordrer behovet for hurtig grøn omstilling vores demokrati?

Årgang 2023/2024
Engelsk titel

Democracy in a climate crisis – how is the need for urgent green transition challenging our democracy?

Uddannelse

Full-degree students enrolled at the Department of Political Science, UCPH

  • Bachelor- og kandidatuddannelser i statskundskab
  • Kandidatuddannelse i samfundsfag
  • Kandidatuddannelsen i Security Risk Management

 

Full-degree students enrolled at the Department of Social Science, UCPH

  • Master programme in Social Data Science

 

The course is open to:

  • Credit students from Danish Universities
  • Open University students

 

Indskrevne studerende tilmelder sig kurset gennem Selvbetjeningen. Kontakt venligst studieadministrationen på de enkelte uddannelser for spørgsmål vedrørende tilmelding.

 

Kursusindhold

Klimakrisen udfordrer vestens demokratier. Det kræver handling nu og her at nedbringe drivhusgasserne i tråd med Paris aftalen. Men truslen, som skal afværges, påvirker endnu ikke hverdagen for et flertal af borgere. Den grønne omstilling indvarsler store forandringer i samfundsøkonomien. Men ansatte i landområdernes produktionsvirksomheder eller landbrug oplever større usikkerhed i forhold til deres beskæftigelsessituation end storbyens kontorarbejdere. Opgaven er at sikre alle en fremtid uden katastrofale klimaforandringer, men omkostninger og gevinster i omstillingsprocessen er ikke ligeligt fordelt.

Samtidig er demokratier fortsat langt fra at indfri målene i Parisaftalen. I Danmark har lovgiverne ifølge klimarådet endnu ikke fremlagt planer, som kan levere klimalovens målsætning om 70 procents reduktion i 2030. Og mange steder mødes grønne regler, skatter og infrastruktur med stedvise protester og tilbageslag, som da ”de gule veste” gik på gaden i Frankrig bl.a. i protest mod en ny afgift på benzin.

Statsledere – og deriblandt Mette Frederiksen – har omtalt klimakrisen som ”vor tids udfordring”, men er demokratiet klar til opgaven? Eller er klimaets krise også demokratiets krise, hvor vi får svært ved at komme igennem den ene, uden samtidig at få løst den anden?

For at søge svar på sådanne spørgsmål, fokuserer kurset på teorier om demokratiet, dets roller og udfordringer i mødet med den globale klimakrise. Nærmere bestemt vil kurset komme omkring spørgsmålet ved at fokusere på tre temaer: 

  1. Demokratiets rolle:

Kurset indledes med en læsning af en række klassiske og moderne tekster inden for demokratiteori for at stille skarpt på demokratiets muligheder og begrænsninger som ”problemløser” i en global klimakrise.

  1. Demokratiets udfordringer:

Kursets anden del fokuserer på forskellige måder, hvorpå klimakrisen kan siges at udfordre demokratiet. Vi læser bl.a. aktuelle bidrag til diskussioner om demokratiets håndtering af risici, teknologisk udvikling, populisme og ”short-termism”.  

  1. Nye former for ”grønt” demokrati:

I kursets tredje og sidste del fokuserer vi på nogle af de nye ideer om demokrati og deltagelse som aktualiseres og præges af udviklingstendenser i klimakrisen, bl.a. klimaborgerting, missionsdrevet innovation, øko-fællesskaber mv.  

Målbeskrivelser

Viden:

Når kurset er gennemført, vil den studerende kunne:

  • Forstå den aktuelle diskussion om klima og demokrati i kontekst af Danmarks mål om 70% reduktion af klimagasser senest i 2030.
  • Have kendskab til centrale teorier om demokrati og klimapolitik og kunne anvende dem på konkrete og aktuelle cases.
  • Have opnået forståelse for klimakrisens betydning for demokratisk handlekraft og legitimitet.

 

Færdigheder:

Ved kursets afslutning vil eleverne kunne:

  • Analysere aktuelle udviklingstendenser i klimaindsatsen og klimadebatten med udgangspunkt i centrale teorier inden for sociologi og politologi.
  • Redegøre for empiriske og teoretiske sammenhænge i et let forståeligt sprog.  
  • Forholde sig kritisk til den aktuelle diskussion af Danmarks mål, forpligtelser og resultater i arbejdet for at realisere Paris aftalen.

 

Kompetencer:

Ved kursets afslutning vil eleverne kunne:

  • Forklare og forsvare forskellige teoretiske holdninger om demokrati og klima
  • Formidle komplekse faglige problemstillinger.
  • Have udvidet deres netværk til centrale aktører i dansk klimapolitik

Til brug for undervisningen vil der blandt andet blive taget udgangspunkt i følgende litteratur:

  • David Runciman – How democracy ends
  • Lars Tønder – Magt i den antropocæne tidsalder
  • Anders Blok og Rasmus Willig – Den bæredygtige stat
  • Jane Bennet – Vibrant Matter
  • Bruno Latour – Facing Gaia
  • Ulrich Beck – The metamorhopsis of the world.
  • Jan Werner Müller – What is populism
  • Mariana Mazzucato – Mission Economy
  • Andreas Malm – How to dismantle a pipeline 
  • John Dryzek – the politics of the earth
  • Og mere…
Der kræves ingen særlige forudsætninger for at følge kurset, men en åbenhed overfor tværfaglige tilgange og en lyst til at bidrage og diskutere aktivt i timerne er en betydelig fordel. Herudover lægges der vægt på kursusdeltagernes skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
Kurset vil være en blanding af oplæg fra underviseren og holdarbejde, hvor de studerende arbejder med en række aktuelle cases. Som en del af kurset vil beslutningstagere fra offentlige, private og civilsamfundsinstitutioner blive inviteret ind som gæsteforelæsere.

De studerende vil som en del af kurset bidrage med korte skriftlige og mundtlige oplæg, som behandler en række empiriske spørgsmål i forhold til temaet. Der lægges i den forbindelse vægt på at skærpe evnen til skriftlig og mundtlig formidling i kort, præcist og let tilgængeligt sprog.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)

 

 

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Prøveformsdetaljer
Fri skriftlig opgave
Krav til indstilling til eksamen

.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave

På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.