ASTK18432U Bureaukrati og besvær: Mødet mellem individer og offentlige organisationer

Årgang 2023/2024
Engelsk titel

Bureaucracy and hassles: The encounter between individuals and public organisations

Uddannelse

Bachelor- og kandidatuddannelser i statskundskab

Kandidatuddannelsen i samfundsfag

Kandidatuddannelsen i Security Risk Management

 

The course is open to:

  • Credit students from Danish Universities
  • Open University students
Kursusindhold

Offentlige bureaukratiske organisationer er uomgængelige i et moderne velfærdssamfund. Hvad end man er borger eller offentligt ansat, konfronteres man som individ med bureaukratiet gennem regler, dokumentationskrav og administrative procedurer hver gang man interagerer interagerer med en offentlig organisation.

Forskning viser, at besværet ved disse interaktioner kan have konsekvenser for bl.a. motivation, trivsel, produktivitet, velfærd og lighed. Ligeledes har en dansk offentlig debat om forenkling og frisættelse været mere eller mindre fremtrædende siden 1980'erne. Men hvorfor har vi så ikke for længst afbureaukratiseret os ud af alt bøvlet?

Siden Weber for 100 år siden beskrev det idealtypiske bureaukrati har forskere diskuteret organisationsformen i et spektrum mellem 'rationalitet' og 'patologi'. Mens selve bureaukrati-feltet har udviklet sig i sin egen ret, har det samtidig affødt en række literaturer om mødet mellem mennesker og bureaukrati: Red tape; Regulations; Ordeals; Administrative byrder, og senest; Bureaucratic Sludge – hver fra sin egen disciplin, med sit eget distinkte empiriske fokus.

Dette kursus har til formål at introducere den studerende for centrale begreber, teorier og problemfelter inden for forvaltningsforskningen i samspillet mellem individer og bureaukrati.

Hvordan kan vi forstå og forklare denne friktion, der tilsyneladende klæber til bureaukratiet? Hvordan kan vi måle eller identificere forekomsten af friktion i en offentlig organisation? Hvordan kan vi forholde os til, hvor meget bureaukrati, der er ”unødvendigt” og hvor meget der ikke er?

Ved at tage udgangspunkt i klassiske forvaltningsmæssige og sociologiske debatter om bureaukratiets rationalitet kontr. patologier forsøger kurset at skabe et fælles teoretisk fundament, ud fra hvilket den studerende kan diskutere og vurdere forskelle, styrker og svagheder ved de nyere konceptualiseringer og tilgange til studiet af individ-stat-interaktioner – samt relatere disse begreber til den offentlige diskussion om afbureaukratisering og forenkling, der finder sted i praksis.

Dertil vil de studerende blive introduceret til en række forskellige empiriske tilgange til studiet af individ-stat-interaktioner – herunder case-studier, surveys, eksperiementer og design thinking-metoder – med henblik på selv at kunne udvælge og begrunde design- og metodevalg ud fra et selvvalgt forskningsspørgsmål om individ-stat-interaktioner.

 

Kurset er organiseret som følger:

Modul 1: Introduktion og bureaukratiets begrebshistorie

Modul 2: Begreber for friktion i individ-stat encounters: Red tape, ordeals, burdens, bureaucratic sludge

Modul 3: Empiriske tilgange til studiet af individ-stat interaktioner

Modul 4: Opsamling og fremtidige perspektiver

Målbeskrivelser

Viden:

  • Redegøre for centrale begreber, teorier og problemfelter inden for forskningen i interaktioner mellem individer og bureaukrati.
  • Beskrive og vurdere forskellige konceptuelle og metodologiske tilgange til at studere interaktioner mellem individer og bureaukrati

 

Færdigheder:

  • Diskutere forskellige begreber og tilgange inden for feltet herunder styrker og svagheder, deres indbyrdes historiske relationer og underliggende normative implikationer
  • Argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk i dialog med faglige problemstillinger inde for fagets emneområder
  • Formidle en teoretisk styret empirisk undersøgelse af en aktuel problemstilling i den offentlige sektor med brug af fagets teorier og tilgange.

 

Kompetencer:

  • Kritisk forholde sig til den eksisterende litteratur og aktivt forsøge at bidrage til den med nye teoretiske og empiriske indsigter
  • Selvstændigt anvende, overføre og perspektivere fagets begreber og tilgange til en analyse af aktuelle spørgsmål inden for offentlige forvaltning.
  • Omsætte teoretiske og empiriske indsigter til konkrete policy anbefalinger

Pensum vil udgøre godt 900 sider. Foreløbigt inklusiv følgende:

 

Artikler (foreløbige eksempler):

  • Bozeman, Barry (1993). „A Theory of Government "Red Tape". Journal of Public Administration Research and Theory 3(3): 273–303.
  • Bozeman, Barry (2012). „Multidimensional Red Tape: A Theory Coda“. International Public Management Journal 15(3): 245–265.
  • Burden, Barry C., David T. Canon, Kenneth R. Mayer & Donald P. Moynihan (2012). „The Effect of Administrative Burden on Bureaucratic Perception of Policies: Evidence from Election Administration“. Public Administration Review 72 (5): 741–751.
  • Bækgaard, Martin & Tara Tankink (2022). „Administrative Burden: Untangling a Bowl of Conceptual Spaghetti“. Perspectives on Public Management and Governance 5 (1): 16–21.
  • Hattke, Fabian, David Hensel & Janne Kalucza (2020). „Emotional Responses to Bureaucratic Red Tape“. Public Administration Review 80 (1): 53–63
  • Jakobsen, Mads Leth Felsager (2009). „Bureaukratisering som begreb: Fra politisk skældsord til videnskabeligt analyseobjekt“. Politica 41 (2): 135–149.
  • Loon, Nina M. van, Peter L. M. Leisink, Eva Knies & Gene A. Brewer (2016). „Red Tape: Developing and Validating a New Job-Centered Measure“. PublicAdministration Review 76 (4): 662–673.
  • Madsen, Jonas K., Kim S. Mikkelsen & Donald P. Moynihan (2021). „Burdens, Sludge, Ordeals, Red tape, Oh My!: A User’s Guide to the Study of Frictions“. Public Administration: 1–19.
  • Madsen, Jonas Krogh & Kim Sass Mikkelsen (2022). „How salient administrative burden affects job seekers’ locus of control and 
  • responsibility attribution: Evidence from a survey experiment“. International Public Management Journal 25 (2): 241–260.
  • Mills, Stuart (2020). „Nudge/sludge symmetry: on the relationship between nudge and sludge and the resulting ontological, normative and transparency implications“. Behavioural Public Policy: 1–24
  • Shahab, Sina & Leonhard K. Lades (2021). „Sludge and transaction costs“. Behavioural Public Policy: 1–22.
  • Soman, Dilip, Daniel Cowen, Niketana Kannan & Bing Feng (2019). Seeing Sludge: Towards a Dashboard to Help Organizations Recognize Impedance to End-User Decisions and Action. SSRN Scholarly Paper ID 3460734. Rochester, NY: Social Science Research Network.
  • Sunstein, Cass R. (2019). „Sludge and Ordeals“. Duke Law Journal 68 (8): 1843–1883.
  • Sunstein, Cass R. (2020). „Sludge Audits“. Behavioural Public Policy: 1–20.
  • Zeckhauser, Richard (2021). „Strategic sorting: the role of ordeals in healthcare“. Economics & Philosophy 37: 64–81.
  •  

    Uddrag af bøger:

  • Sunstein, Cass R. (2021). Sludge: What Stops Us from Getting Things Done and What to Do about It. Cambridge, UNITED STATES: MIT Press
  • Herd, Pamela & Donald P. Moynihan (2018). Administrative burden: policymaking by other means. New York: Russell Sage Foundation
  • Bozeman, Barry & Mary Feeney (2011). Rules and red tape: A prism for Public Administration Theory and research. London: M.E. Sharpe
  • Andersen, Heine, Hans Henrik Bruun & Lars Bo Kaspersen, ed. (2003). Max Weber: Udvalgte tekster. Vol. 1 & 2. København: Hans Reitzel
  • Bozeman, Barry (2003). Bureaucracy and red tape. Upper Saddle River: Prentice-Hall
  • Kaufman, Herbert (1977). Red tape, its origins, uses, and abuses. Washington: Brookings Institution
  • Albrow, Martin (1970). Bureaucracy. London: Macmillan
  • Morstein Marx, Fritz, ed. (1959). Elements of public administration. 2. ed.
  • Merton, Robert K, Alisa P. Gray, Barbara Hockey, & Hanan C. Selvin, ed. (1952). Reader in bureaucracy. New York: The Free Press.
  •  

    (Underviseren tager forbehold for ændringer til den foreløbige pensumliste)
Offentlig Forvaltning 1-2 på bacheloren eller tilsvarende kendskab til begreber, problematikker og diskussioner inden for feltet samt grundlæggende kendskab til samfundsvidenskabelige undersøgelsesdesign og kvalitativ/kvantitativ metode.
Kurset vil i høj grad være diskussionsbaseret og involvere en kombination af plenumdiskussion, gruppeøvelser og oplæg fra underviseren.

Portfolio 1 tager form af en skriftlig aflevering i løbet af kurset og portfolio 2 skal afleveres som en skriftlig eksamensopgave. I forbindelse med begge vil der være indlagt peer feedback-sessioner forud for aflevering, hvor alle studerende forventes at deltage aktivt og kommentere på deres medstuderendes arbejde.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Prøveformsdetaljer
Portfolio
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave  

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.