ASTK18420U Geoøkonomi: Rivaliseringer og magtkampe i en forandret verdensøkonomi

Årgang 2022/2023
Engelsk titel

Geoøkonomi: Rivaliseringer og magtkampe i en forandret verdensøkonomi

Uddannelse

Bachelor- og kandidatuddannelser i statskundskab

Kandidatuddannelsen i samfundsfag

Kandidatuddannelsen i Security Risk Management

 

I foråret 2023 tilbydes kurset også til studerende på

 

- Kandidatuddannelsen i Social Data Science

- Bachelor- og kandidatuddannelsen i Økonomi

 

Indskrevne studerende tilmelder sig kurset gennem Selvbetjeningen. Kontakt venligst studieadministrationen på de enkelte uddannelser for spørgsmål vedrørende tilmelding.

 

Kursusindhold

Geoøkonomi er inden for IP og IPØ litteraturen et stærkt omdiskuteret begreb, der typisk forstås som økonomisk magtmidler og diplomati indenfor for udenrigspolitik og geopolitik. Der er ikke en forkert forståelse. Geoøkonomi har altid været et dimension af international politik og udenrigspolitik, som har formet den politiske verdensorden. Specielt ukrainekrigen har bragt geoøkonomien tilbage på dagsorden. Men det er ikke den eneste forståelse. Geoøkonomi kan også forstås som en mere strukturel, strategisk kamp om fremtidig konkurrenceevne, vækst og teknologisk udvikling.    

 

Teoretisk knyttes geoøkonomi ofte tæt sammen med realistisk IP og IPØ, som ’the weaponization of the economy’. Geoøkonomi er en form for krigsførelse med andre midler. Man skal blot være varsom med at se geoøkonomi udelukkende som et magtmiddel inden for geopolitikken. Flere ’geoøkonomer’ ser geoøkonomi som modsætningen til geopolitik. Hvor geopolitik er styret af staterne, en territorialiseret kamp om magtposition, vækst og sikkerhed, ser geoøkonomerne det anderledes. Geoøkonomi er en kamp, som staterne ikke kan kontrollere. Sanktioner har utilsigtede effekter. Geoøkonomi er grundlæggende formet af sammenstødet mellem en territorialiseret og de-territorialiseret verdensøkonomi. Geoøkonomiske magtmidler virker anderledes end andre magtmidler. Geoøkonomi har nogle andre spilleregler end andre magtkampe. Økonomi kan bruges som våben - men omkostningerne kan være overraskende store, og effekterne kan være utydelige.  

 

Kurset vil først undersøge hvordan geopolitik forstås og analyseres indenfor IP og IPØ, bl.a. kontrastere tre klassiske IPØ perspektiver med hinanden, fx Luttwak skolen, Gilpins IPØ realisme, og Stranges globalistiske IPØ forståelse. mv. Kurset vil i anden del se nærmere på politikpraksis, både den historiske og helt aktuelle brug af sanktioner i geopolitikken, diskutere sekundære sanktioner, deres effekt og legitimitet, undersøge brug af handelspolitiske magtmidler, fx handelsbarrierer, markedsincitamenter, se på alternative sanktioner, fx kulturboykotter og importforbud som reaktion på brud af menneskerettigheder. Ikke overraskende vil netop Ruslandssanktioner og Kinasanktioner fylde en del på kurset, men geoøkonomi har en lang forhistorie, og der er mange andre ’geoøkonomiske kampzoner’ i verdensøkonomien, som kan analyseres gennem forskellige geoøkonomiske perspektiver

Målbeskrivelser

Viden:

  • beherske sikker viden om teorier og begreber inden for international og global politisk økonomi, grundlæggende institutioner i styringen af verdensøkonomien, magtfulde aktørers økonomiske udenrigspolitik, herunder krisestyring, energi, industri- og konkurrenceevnepolitik, handels og finanspolitik og grøn omstillingspolitik 
  • forklare den politiske proces og dynamikker i selvvalgte problemområder inden for økonomisk udenrigspolitik

 

Færdigheder:

  • forstå og anvende teorier og begreber fra international og global politisk økonomi
  • demonstrere analytiske og formidlingsmæssige evner på et konkret område af international og global politisk økonomi

 

Kompetencer:

  • skriftlig formidlingsevne  

O’brian & Williams

 

Mastanduno, Michael 2016. “Economic Statecraft”, in Steve Smith, Amelia Hadfield and Tim Dunne Foreign Policy: Theories, Actors, Cases. Third Edition. Oxford: Oxford University Press, chapter 12, 222-241.

 

Luttwak, E. N. (1990) ‘From Geopolitics to Geo-economics: Logic of Conflict, Grammar of Commerce’, The National Interest, 20, 17–23. https:/​/​soeg.kb.dk/​permalink/​45KBDK_KGL/​1f0go08/​cdi_jstor_primary_42894676

 

Skak, Mette (2018): Geoøkonomi - nye læsere kan begynder her, Udenrigs, Nov. 2018, pp. 2-13 (12 sider)

 

Blanchard, J-M.F. and N.M. Ripsman 2008. ‘A Political Theory of Economic Statecraft’, Foreign Policy Analysis 4 (2008), pp. 371–98.

 

Farrell, H. and Newman, A. H. (2019) ‘Weaponized Interdependence: How Global Economic Networks Shape State Coercion’, International Security 2019, 44 (1), pp. 42–79

 

Scholvin, Sören & Mikael Wigell (2018) Power politics by economic means: Geo-economics as an analytical approach and foreign policy practice, Comparative Strategy, 37:1, 73-84, DOI: 10.1080/​01495933.2018.1419729

 

Wigell, Mikael, Sören Scholvin and Mika Aaltol (2019): Geo-Economics and Power Politics in the 21st Century The Revival of Economic Statecraft, Routledge.

 

Woolcock, Stephen and Nicholas Bayne 2013. “Economic Diplomacy”, in The Oxford Handbook of Modern Diplomacy, Edited by Cooper, Heine, and Thakur, Aug 2013, 17 pages https:/​/​soeg.kb.dk/​permalink/​45KBDK_KGL/​1f0go08/​cdi_askewsholts_vlebooks_9780191652622 12

 

Forrer, John J. (2018): Økonomiske sanktioner som politisk værktøj, Udenrigs, Nov. 2018, pp. 26-36 (11 sider)

 

Nicholas Mulder (2022): The Sanctions Weapon, Finance & Development, June 2022, pp. 20-23, https:/​/​www.imf.org/​en/​Publications/​fandd/​issues/​2022/​06/​the-sanctions-weapon-mulder

 

Flint, Colin & Xiaotong Zhang 2021. Why and Whither the US-China Trade War?: Not Realist ‘Traps’ but Political Geography ‘Capture’ as Explanation, Journal of World Trade 55(2), 335-358. https:/​/​kluwerlawonline.com/​journalarticle/​Journal+of+World+Trade/​55.2/​TRAD2021013

 

Mortensen, Jens L. (2018): Fra Truman til Trump, fra koldkrig til handelskrig, Udenrigs, Nov. 2018, pp. 14-24 (13 sider)

 

Mortensen, Jens L. (in progress): Talking Trade, Thinking Strategically? Geo-economics and the transformation of EU Trade Policy, Draft prepared for Workshop: Talking EU Trade - Democratic, Transparent, Sustainable and Geopolitical? May 6th 2022, Ghent University

 

Hamilton, Daniel (2022): A new Atlanticism? Transatlantic relations in an era of persistent confrontation and ongoing disruption, i K. Fisher & H. Mouritzen (eds.), Danish Foreign Policy Review 2022, DIIS, 48-73.

 

Institut Jacques Delor (2022): Leveraging Trade Policy For The Eu’s Strategic Autonomy, Policy Brief June 2022, tilgængelig på LEVERAGING TRADE POLICY FOR THE EU’S STRATEGIC AUTONOMY - Institut Jacques Delors (institutdelors.eu)

 

Helwig, Niklas & Mikael Wigell (2022): The EU's Quest For Geoeconomic Power - Pursuing Open Strategic Autonomy, Fiia Briefing Paper 334, March 2022, pp. 1-7 

 

Alden, Chris & Amnon Aran 2017. Chapter 6: Foreign Policy, Globalization and the Study of FPA, in Foreign Policy Analysis - New approaches, 2nd edition, Routledge, pp. 107-124 https:/​/​soeg.kb.dk/​permalink/​45KBDK_KGL/​1pioq0f/​alma99123245091705763

Kendskab til teorier inden for International Politik, International Politisk Økonomi og udenrigspolitikanalyse samt fx globaliseringsdebatten er en fordel. Nogen kendskab til grundlæggende økonomisk teori, fx teorier om komparativ fordele, og nogen kendskab til grundlæggende folkeret, fx basal EU eller international handelsret (WTO), vil være en fordel, men ikke et krav, da kurset vil introducere dette.
Undervisningen vil anvende et mix af forelæsninger på hold, blandet med gruppeøvelser i fagets første del, der fokusere på vil teori, historik og tilgange til emnet, efterfulgt af mere case-centreret undervisningsgange i kursets anden del. Afslutningsvis tilbydes der vejledning af projekter i forskellige formater, fra tematiske grupper til enkelte individuel vejledning. Der må forventes enkelte ekspert gæsteoplæg.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Mundtlig
Individuel
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Prøveformsdetaljer
Fri opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave  

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.