ASTK18419U Lobbyisme og politisk kommunikation

Private og offentlige aktører udøver lobbyisme hver dag i kampen for indflydelse – på Christiansborg, i embedsværket og i landets kommuner og regioner. Hvordan foregår den lobbyismen i praksis? Og hvordan hænger den sammen med organisationernes formål og strategi?

Moderne lobbyisme anvender en lang række politologiske og kommunikative discipliner. Koblingen mellem politologi og kommunikation er udgangspunktet for faget, hvor to professionelle lobbyister udfolder, hvordan statskundskaberens værktøjskasse kan bruges til effektiv lobbyisme. Faget giver de studerende et unikt indblik i feltet og konkrete kompetencer, der efterspørges af offentlige og private arbejdsgivere.

Efter faget har den studerende både den praktiske viden og det teoretiske fundament til at kunne redegøre for forskellige lobbyisme-discipliner, forstå og analysere strategiske valg blandt aktører, der udøver lobbyisme, og de nødvendige indsigter til aktivt at kunne diskutere lobbyisme ikke bare som en enkeltstående handling, men som en essentiel proces i den politiske offentlighed.

Faget bygger på akademisk litteratur om interessevaretagelse, magtteori, politisk kommunikation, og politisk adfærd. Undervisningen bruger cases fra Danmark, de studerendes egne erfaringer og oplæg fra politikere, embedsmænd og lobbyister.

Foreløbig oversigt over kursusgange (kan blive justeret):

1. Introduktion til faget og feltet: Introduktion til faget, eksamen og forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Vi tager det første dyk ned i litteraturen om, hvordan organisationer søger politisk indflydelse gennem strategisk lobbyisme.

2. Hvem er lobbyisterne: Organisationer, virksomheder, bureauer, alliancer, institutioner, partier og ministerier. Vi ser nærmere på, hvem der udøver lobbyisme i Danmark, og hvad de hver især er gode til.

3. Forhold mellem lobbyisme og strategi: Lobbyisternes organisationer har ofte mange dagsordener og hensyn til omdømme, medlemmer og ressourcer, der skal balanceres. Vi diskuterer, hvornår lobbyisme er det rette greb.

4. Arenaer: Kommunen, regionen, ministeriet, Folketinget og EU. Vi ser nærmere på de arenaer, som lobbyister kan udøve indflydelse i. Hvilke regler og normer gælder for de forskellige arenaer, og hvilke krav stiller det til os som lobbyister?

5. Medierne: De klassiske medier er stadig afgørende for flertallet af lobbyindsatser i Danmark. Vi ser på hvordan man den rigtige historie i medierne, og hvilke logikker, der er dominerende på redaktionerne.

6. Digitale medier og data: Sociale og digitale medier spiller en større og større rolle i politik. De giver hidtil usete muligheder for at kommunikere direkte til forskellige målgrupper, hvilket både åbner for endnu større indflydelse hos den enkelte aktør – og en fragmenteret offentlig debat generelt. Hvad betyder det for lobbyisten?

7. Opgaveworkshop. Vi er halvvejs og fokuserer på den gode opgave. Hvad er en god case, og hvilke krav stiller vi til den selvstændige analyse?

a. Lowery, D. (2013). Lobbying influence: Meaning, measurement and missing. Interest Groups & Advocacy, 2(1), 1-26. (26 sider).

8. Magtens første ansigt: Den synlige indflydelse. Lobbyisme er tydeligst, når to sider af en sag er åbenlyst og offentligt uenige. Når Aktør A vil have Aktør B til at gøre noget, B ellers ikke ville have gjort. Det gælder når lobbyfraktioner er i konflikt, og når politikere skal overbevises. Vi ser nærmere på magtens første ansigt.

9. ”Insidere” og ”outsidere”: Den der lever stille, lever godt. Eller hvad? I denne lektion diskuterer vi, om NGO'ernes demonstrationer skaber mere indflydelse end finanssektorens white papers.

10. Den subtile indflydelse: Lobbyisme og politikudvikling afgøres oftest længe inden afstemningen i Folketingssalen. Derfor skal vi ud over magtens første ansigt og se, hvordan indflydelse kan udøves ved at skabe den nyeste viden og påvirke mediernes dagsordenen.

11. Framing: Framing teori forklarer, hvordan psykologiske og kognitive bias påvirker vores valg og politiske holdninger. Vi diskuterer, hvad indsigterne betyder for vores lobbyarbejde.

12. Mobilisering og alliancer: Organisationer står stort set aldrig alene med sine synspunkter, men udøver lobbyisme i både løse og tætte, formelle alliancer. Samtidig har organisationer mulighed for at mobilisere de personer, virksomheder eller andre, som bliver berørt. Men hvor effektive er lobbyalliancer og mobiliseringsindsatser?

13. Kritikerne: Litteraturen om lobbyisme har store problemer med at dokumentere lobbyisternes indflydelse. Det rejser både en række spørgsmål om metode og metodologi, men lige så mange om, hvor rationelt det overhovedet er at udøve lobbyisme. Men hvorfor er investeringerne i lobbyisme er steget i Danmark?

14. Afslutning og sidste spørgsmål: Vi samler op og diskuterer spørgsmål og problemstillinger i cases og opgaver.