ASTK18409U Boomere og børn: Betydningen af familiebånd og generationsskel for politisk adfærd

Årgang 2022/2023
Engelsk titel

Boomers and babies: The role of family ties and generational divides in political behaviour

Uddannelse

Bachelor- og kandidatuddannelser i statskundskab

Kandidatuddannelsen i samfundsfag

Kandidatuddannelsen i Security Risk Management

 

Bemærk:Det er kun muligt at følge ét kursus med 3-dages bunden skriftlig hjemmeopgave som eksamensform, da eksamensperioden er sammenfaldende.

Kursusindhold

 

Individers sociale bånd kan have essentiel betydning for deres politiske adfærd og holdninger. Familien er her en vigtig arena i forhold til både politisk socialisering, interpersonel indflydelse, fostring af solidaritet og udveksling af viden. Samtidig er det en arena, hvor individer oftest interagerer på tværs af generationer, og oplevelser og vidensdeling her kan have betydning for de generationsskel i holdninger, der er blevet tydelige i forbindelse med blandt andet vertikal omfordeling i en aldrende velfærdsstat, inter-generationel retfærdighed i klimapolitik og solidaritet i forbindelse med COVID19-krisen.

 

Dette kursus sigter mod at give en bredt funderet oversigt over:

 

Betydningen af familiebånd og nære relationer for politisk adfærd:
Herunder politisk socialisering, relationelle identiteter, betydningen af forældreskab for holdningsdannelse og betydning af informationsspredning mellem familiemedlemmer og andre sociale kontakter for politisk adfærd

Generationsskel i holdningsdannelse:
Herunder betydningen af aldersbaseret egeninteresse for holdning til vertikal omfordeling i velfærdsstaten og betydningen af generationelle, sociale identiteter i holdningsdannelse samt tilgange til hvordan generationer forstås og defineres

Hvordan holdninger og inter-generationelle relationer kan defineres og måles.
Herunder primært brugen kvantitative metoder til afdækning af holdninger.

 

Herudover sigter kurset mod at give indsigter i betydningen af inter-generationel solidaritet i forbindelse med politisk adfærd i det aldrende (velfærds)samfund.

 

Dele af kurset vil bygge oven på klassisk litteratur inden for holdningsdannelse og politisk adfærd som er introduceret i DAK1-3 (eller Almen Statskundskab og Sammenlignende Statskundskab for studerende på 2012-studieordningen) på grunduddannelsen.

 

Kurset sigter mod at give en oversigt over både teoretiske og metodiske overvejelser inden for feltet. Den teoretiske del af kurset vil fylde mest, men der vil også være kursusgange med primært metodisk indhold. Den metodiske del af kurset bygger oven på Metode 1- 3 fra grunduddannelsen (Metode 1-2 for studerende på 2012-studieordningen).

Målbeskrivelser

Viden:

Forståelse af teorier inden for forskningen i betydning af familiebånd, nære relationer og generationsskel i politisk adfærd

 

Forståelse af metoder til afdækning af politisk holdninger samt familierelationer og sociale bånd inden for forskning i politisk adfærd

 

Sammenligne og vurdere styrker og svagheder ved forskellige teorier og metoder, der anvendes inden for feltet

 

Færdigheder:

Diskutere og kritisk analysere empiriske studier inden for feltet, herunder evaluere både forskellige teoretiske og metodiske tilgange

 

Argumentere selvstændigt, analytisk og systematisk for teoretiske og metodiske valg inde for feltet

 

Selvstændigt perspektivere teoretiske og empiriske indsigter til aktuelle politiske spørgsmål omkring emnet

 

Kompetencer:

Kritisk forholde sig til eksisterende litteratur og forsøge at bidrage med nye teoretiske og empiriske indsigter

 

Benytte forskellige teorier inden for feltet til at analysere politiske problemstillinger relateret til emnet

 

Udvikle og kommunikere egne videnskabelige argumenter

Pensum udgør ca. 1000-1100 sider og vil primært bestå af videnskabelige artikler suppleret med enkelte bogkapitler

 

Eksempler på pensumlitteratur:

  • Berinsky, A. J. (2017) Measuring public opinion with surveys. Annual review of political science 20: 309-329.
  • Bhatti, Y., Hansen, K. M., Naurin, E., Stolle, D. & Wass, H. (2019) Can you deliver a baby and vote? The effect of the first stages of parenthood on voter turnout, Journal of Elections, Public Opinion and Parties, 29:1, 61-81
  • Busemeyer, M. and Lober, D. (2020): Between Solidarity and Self-Interest: The Elderly and Support for Public Education Revisited, Journal of Social Policy, 49, 2, pp. 425-444
  • Daatland, S. O., Veenstra, M. & Herlofson, K. (2012). Age and Intergenerational Attitudes in the Family and the Welfare State. Advances in Life Course Research. Vol.17, pp.133-144
  • Danckert, B. (2017): Facing Unemployment: Personal and Vicarious Unemployment Experiences Generate Favourable Perceptions of Unemployed People, European Sociological Review, vol. 33, No. 6, pp. 779-790
  • Diamond, E. P. (2020): The Influence of Identity Salience on Framing Effectiveness: An Experiment, Political Psychology, vol. 41, no. 6, pp.1133-1150
  • Fox, S., Hampton, J., M., Muddiman, E. and Taylor, C. (2019) Intergenerational Transmission and Support for EU Membership in the United Kingdom: The Case of Brexit, European Sociological Review, vol. 35, No. 3, pp.380-393
  • Paskov, M., & Weisstanner, D. (2022). Cross-Class Embeddedness through Family Ties and Support for Income Redistribution. European Sociological Review, 38(2), 286-303.
  • Prinzen, Katrin (2017) The Moral Economy of Intergenerational Redistribution in an Ageing Society: A Qualitative Analysis of Young Adults' Beliefs in the United States, Social Policy &
  • , vol. 51, No. 7, pp. 1267-1286
  • Ross, A., Rouse, S., M. and Mobley, W. (2019): Polarization of Climate Change Beliefs: The Role of Millenial Generation Identity, Social Science Quarterly, vol. 100, number 7, pp. 2625-2640
  • Zeng, C. (2021). A Relational Identity-based solution to group polarization: can priming parental identity reduce the partisan gap in attitudes toward the COVID-19 pandemic. Science Communication, 43(6), 687-718
Metode 1-3 samt Dansk og Komparativ Politik 2 på grunduddannelsen eller tilsvarende.

Kurset kan følges uanset om man tidligere har fuldt kurset videregående kvantitativ metode eller ej
Kurset vil i høj grad være diskussionsbaseret og involvere en kombination af plenumdiskussion, gruppeøvelser og oplæg fra underviseren.

Der vil i løbet af kurset være en prøveeksamen med peer feedback. Prøveeksamen skal ikke bestås for at kunne gå til eksamen, men alle studerende forventes at deltage i peer feedback sessionen og kommentere på medstuderendes arbejde.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Peer feedback på prøveeksamen

Kollektiv, mundtlig feedback på prøveeksamen  

Mulighed for individuel mundtlig feedback på eksamen

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Prøveformsdetaljer
3-dages bunden skriftlig hjemmeopgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: 3-dages bunden skriftlig  hjemmeopgave

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse

Kriterier for bedømmelse

  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.