ASTK18397U ”Uregerlige storbyer” og ”udkantsdanmark” – by og land i politologisk perspektiv

Årgang 2021/2022
Engelsk titel

Engelsk: Unruly cities and peripheral Denmark – Political perspectives on the urban-rural divide

Uddannelse

Bachelor: 7,5 ECTS

Kandidat: 7,5 ECTS

Kursusindhold

”Dette er jo helvede” mumler præsten i Henrik Pontoppidans roman De dødes rige, da han første gang ankommer til Københavns hovedbanegård. Kontrasterne mellem by og land har altid vakt stærke følelser. Men i de seneste årtier har by- og landopsplitningen også fået øget politisk og mediemæssig bevågenhed. Begreber som ”udkantsdanmark” og ”den rådne banan” er vundet frem i den offentlige samtale, og gennem udflytning af fx statslige arbejds- og uddannelsespladser søges væksten i landets største byer modsvaret af politiske initiativer, der skal sikre et ”Danmark i balance”. Dette kursus undersøger by- og landopsplitningen i et politologisk perspektiv. Gennem læsning af en række klassiske og nyere samfundsfaglige tekster undersøger vi nogle af de centrale udviklingstendenser, som har bidraget til det aktuelle politiske fokus på by- og landområder og forskellene imellem dem. Derigennem vil kurset komme ind på centrale spørgsmål omkring ”stedets politik”: Hvad betyder fx lokalområdet for den politiske interessevaretagelse? På hvilke historiske og teoretiske baggrunde kan man forstå den voksende opmærksomhed omkring by- og landopsplitning i den politiske debat? Og hvad er fremtidsperspektiverne for landets centrale byer og udkant?

 

For at belyse spørgsmålene er kurset opdelt i tre tematiske søjler:

 

  1. By og land i historisk og teoretisk perspektiv

Vi lægger ud med en række historiske nedslagspunkter i udviklingen af by- og land relationen, blandt andet gennem læsning af en række analyser af den tidlige industrialiserings migration fra land til by. I denne del kommer vi også omkring klassiske by-definitioner og -typologier, som de eksempelvis findes i Max Webers bysociologi.

 

  1. Urbanisering og globalisering

For at forstå nogle af de centrale rammebetingelser for den akutelle udvikling i by- og landrelationen, undersøger vi i den anden del af kurset de forbundne tendenser mod øget urbanisering og global økonomisk integration. Vi skal blandt andet studere litteraturen, der ser tegn på fremkomsten af ”den globale storby”, og diskutere hvorvidt urbaniseringen er et uafvendeligt vilkår i den globale ”videns-økonomi”.

 

  1. By og land som politisk interessemarkør

Tredje del af kurset fokuserer på by- og landopsplitningens betydning for den politiske interessevaretagelse. Vi skal blandt andet diskutere Lipset og Rokkans klassiske teori om ”politiske andet diskutere Lipset og Rokkans klassiske teori om ”politiske skillelinjer” og vurdere anvendeligheden i forhold til en række aktuelle cases. I denne del af kurset diskuterer vi også ”borgmesteren” som politisk leder og de muligheder og begrænsninger, der ligger i rollen.

Målbeskrivelser

Viden:

Når kurset er gennemført, vil den studerende kunne:

  • Forstå den aktuelle diskussion om by- og land opsplitning i kontekst af historiske udviklingstendenser i land- og byrelationen.
  • Have kendskab til centrale teorier om byer, urbanisering og globalisering og kunne anvende dem på konkrete og aktuelle cases.
  • Have opnået forståelse for ”stedets” betydning for den politiske interessevaretagelse og identitetsdannelse og om rammerne for det lokale selvstyre og politiske lederskab.
     

Færdigheder:

Ved kursets afslutning vil eleverne kunne:

  • Analysere aktuelle udviklingstendenser i land- og byrelationen med udgangspunkt i centrale teorier indenfor bysociologi og –politologi.
  • Redegøre for empiriske og teoretiske sammenhænge i et let forståeligt sprog.  
  • Forholde sig kritisk til den aktuelle diskurs om voksende land- og byopsplitning.

 

Kompetencer:

Ved kursets afslutning vil eleverne kunne:

  • Forklare og forsvare forskellige teoretiske holdninger om byudvikling og lokalpolitik
  • Formidling af komplekse faglige problemstillinger.
  • Netværksdannelse med beslutningstagere i universitets omverden.

Til brug for undervisningen vil der blandt andet blive taget udgangspunkt i følgende litteratur:

Max Weber, Economy and Society, University of California Press, 1978.

Georg Simmel, “Storbyen og det åndelige liv” i Hvordan er Samfundet Muligt, Samleren, 1998.

Henri Lefebvre, The Production of Space, John Wiley and Sons, 1991.

Tristram Hunt, Building Jerusalem – The Rise and Fall of the Victorian City, Phoenix, 2004

E.P. Thompson, The making of the English working class, Penguin Classics, 1963.

Edward Glaeser, Triumph of the City, Macmillan, 2011.

Saskia Sassen, The Global City, Princeton University Press, 2002.

Lipset og Rokkan, Party systems and voter alignments: cross-national perspectives, Free Press, 1967.

Rikke Berg, ”Kommunale Styreformer – Erfaringer fra ind- og udland”, i Politologiske Skrifter nr. 5, 2004.

Benjamin Barber, If mayors ruled the world, Yale University Press, 2014.

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at følge kurset, men en åbenhed overfor tværfaglige tilgange og en lyst til at bidrage og diskutere aktivt i timerne er en betydelig fordel. Herudover lægges der vægt på kursusdeltagernes skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
Kurset vil være en blanding af oplæg fra underviseren og holdarbejde, hvor de studerende arbejder med en række aktuelle cases. Som en del af kurset vil centrale nuværende og tidligere beslutningstagere fra stat og kommuner blive inviteret ind som gæsteforelæsere. De studerende vil som en del af kurset bidrage med korte skriftlige og mundtlige oplæg, som behandler en række empiriske spørgsmål i forhold til temaet. Der lægges i den forbindelse vægt på at skærpe evnen til skriftlig og mundtlig formidling i kort, præcist og let tilgængeligt sprog.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri skriftlig opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave

På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.