ASTK18371U Europæisk udenrigspolitisk samarbejde og EU som international aktør

Årgang 2023/2024
Engelsk titel

European Foreign Policy Cooperation and the EU as an International Actor

Uddannelse

Full-degree students enrolled at the Department of Political Science, UCPH

  • MSc in Political Science
  • MSc in Social Science
  • MSc in Security Risk Management
  • Bachelor in Political Science

 

Full-degree students enrolled at the Faculty of Social Science, UCPH 

  • Master Programme in Social Data Science

 

The course is open to:

  • Credit students from Danish Universities
  • Open University students

 

Bemærk: Det er kun muligt at følge ét kursus med 3-dages bunden skriftlig hjemmeopgave som eksamensform, da eksamensperioden er sammenfaldende

NB! Det kan ikke lade sig gøre at tage både dette kursus og Jean Monnet kurset ”The EU as an International Actor”, i F24 da der er for stort overlap i pensum og indhold. En væsentlig indholdsmæssig forskel er, at dette kursus lægger større (pensummæssig) vægt på det relationelle forhold mellem EU og medlemsstaternes udenrigspolitik.

 

Kursusindhold

Indhold: Fagets formål er at give indsigt i centrale spørgsmål i forbindelse med det udenrigspolitiske samarbejde i EU og EU som udenrigspolitisk aktør såvel empirisk som teoretisk. Det underliggende spørgsmål er, hvorvidt EU er en særlige type aktør på det udenrigspolitiske område både hvad angår beslutningstagning, politik og dets indflydelse på medlemsstaternes udenrigspolitik.

Strukturen i valgfaget er at analysere tre væsentlige niveauer i forbindelse med EU´s udenrigspolitiske samarbejde: 1) Europas/EU´s udenrigspolitiske governance (EU-niveaut), 2) Forholdet mellem medlemsstaternes og EU´s udenrigspolitik (det statslige niveau), 3) EU som international aktør (det internationale niveau). I forbindelse med hvert niveau behandles relevante empiriske og teoretiske spørgsmål. Valgfaget består på denne baggrund af 4 generelle pinde:

 

- Diskussion af teoretiske tilgange til studiet af det udenrigspolitiske samarbejde i EU og EU som international aktør (neorealisme, neoliberal institutionalisme, konstruktivisme/poststrukturalisme. Integrationsteoretiske tilgange mm.). Disse teoretiske problematikker løber igennem de tre nedenstående pinde, idet de i lidt forskellig form genfindes og diskuteres på alle tre niveauer. Diskussionerne vil forme sig som en bred vurdering af de forskellige tilganges frugtbarhed.

 - Hvordan kan EU´s udenrigspolitiske beslutningssystem forstås? (En eller flere EU- udenrigspolitikker, den institutionelle udvikling, aktørerne i EU´s udenrigspolitik, udenrigspolitisk governance, samspillet og spændingen mellem den nationale udenrigspolitik og EU´s udenrigspolitik). Hvad er konsekvenserne af Lissabontraktaten?

-Hvad er forholdet mellem medlemsstaternes udenrigspolitik og EU´s udenrigspolitik? Hvordan påvirker deltagelse i EU´s udenrigspolitik medlemsstaternes udenrigspolitik? I hvilken grad fører medlemsstaterne udenrigspolitik igennem EU? Har EU´s udenrigspolitik betydet et brud med traditionel statslig udenrigspolitik og i givet fald, hvordan ser den nye model ud). Til at belyse dette spørgsmål empirisk fokuseres på Frankrig, Tyskland, Sverige og især Danmark.

- Hvad er EU´s internationale rolle? (på hvilke områder spiller EU en rolle som udenrigspolitisk aktør, hvordan kan denne rolle karakteriseres, hvilken rolle spiller militære midler, er EU en markedsmagt/normativ magt?). Der gennemgås udvalgte politikområder (bl.a. Ukraine, Iran; Arktis, klima, det militære område).

NB! Det kan ikke lade sig gøre at tage både dette kursus og Jean Monnet kurset ”The EU as an International Actor”, da der er for stort overlap i pensum og indhold. En væsentlig indholdsmæssig forskel er, at dette kursus lægger større (pensummæssig) vægt på det relationelle forhold mellem EU og medlemsstaternes udenrigspolitik.

 

Målbeskrivelser

Viden:

 

  • Redegøre for den formelle beslutningstagning i EU's udenrigspolitik
  • Præsentere centrale tilgange til at forstå beslutningstagning i EU´s udenrigspolitik inklusive medlemsstaternes rolle
  • Præsentere de teoretiske hovedtilgange til at analysere EU som en international aktør og deres implikationer for konkret analyse
  • Kende og forstå baggrunden for de funktionelle og geografiske områder, hvor EU er en aktør/ikke aktør. Forstå distinktionen strukturel-konventionel magt.
  • Forstå debatten om EU som markeds/normativ magt
  • Kunne strukturere den teoretiske debat om EU´s betydning for medlemsstaternes udenrigspolitik, herunder europæisering. Kunne give eksempler.

 

Færdigheder:

  • Forstå de gennemgåede teoriers og begrebers relevans for tolkningen af centrale empiriske emner i europæisk udenrigspolitik inden for 3 dimensioner: 1) udenrigspolitiske beslutningsprocesser og governance 2) EU som international aktør, 3) Forholdet mellem national og EU-udenrigspolitik (medlemsstaternes betydning for EU's udenrigspolitik og omvendt med udgangspunkt i udvalgte medlemsstater).

 

Kompetencer:

 

  • Evner til selvstændigt at tolke aktuelle og fremadrettede empiriske spørgsmål vedrørende europæisk udenrigspolitik og EU som international aktør med brug af de gennemgåede teoretiske og begrebslige værktøjer. Blik for de forskellige tolkningsmuligheder, som teorierne giver.

Pensum er på lidt over 900 sider

 

Foreløbig litteraturliste:

 

S. Ghstöhl and S. Schunz) (eds), The External Action of the European Union: Concepts, Approaches, Theories, London, Red Globe Press, 2021. 

 

Hatfield, A., I Manners and R. Whitman (2017) (eds.)The Foreign Policies of European Union Member States. Routledge

 

Hill,C. Smith, M. and S. Vanonaacker (2023) (eds.)  International Relations and the European Union. OUP

 

K. E. Jørgensen, Aaarstad, Drieskens, Laatikainen & Tonra (eds.) (2015) The SAGE Handbook of European Foreign Policy. London: SAGE.

                   

Keukeleire, S og T.  Delreux (2022) The Foreign Policy of the European Union. Palgrave/Macmillan.

Larsen, H (2009) `A Distinct FPA for Europe? Towards a Comprehensive Framework for Analysing the Foreign Policy of EU Member States´ i European Journal of International Relations, vol. 15, no.3 , pp.537-66

Kurserne i international politik på BA-uddannelsen i statskundskab eller tilsvarende
Undervisningsform og formelle krav: Som udgangspunkt vil den første time være en forelæsning, som gennemgår de centrale teoretiske elementer i dagens tekst. Den anden time vil være klassediskussion af empiriske eksempler og problematikker på baggrund af spørgsmål, som behandles i 10-15 minutters gruppearbejde.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Prøveformsdetaljer
3-dages bunden skriftlig hjemmeopgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: 3-dages bunden skriftlig hjemmeopgave

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

 

Bemærk: Det er kun muligt at følge ét kursus med 3-dages bunden skriftlig hjemmeopgave som eksamensform, da eksamensperioden er sammenfaldende.

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.