ASTK18370U Klimadiplomati: Politiske dilemmaer mellem sikkerhed, handel og udvikling

Årgang 2021/2022
Engelsk titel

Climate Diplomacy: Political dilemmas between security, trade, and development

Uddannelse

Bachelorstuderende (2017-studieordningen): 7.5 ECTS

Kandidatstuderende: 7,5 ECTS

 

OBS eksamen ændret til synopsiseksamen 25.05.2021

Kursusindhold

Klimadiplomatiet har i mere end fire årtier arbejdet for at finde politiske løsninger på klimaforandringer. Trods videnskabelig konsensus om, at menneskeskabt global opvarmning udgør en trussel mod det globale økosystem er drivhusgasudledning og temperaturstigninger fortsat med at stige globalt. Hvorfor er klimadiplomatiet ikke kommet længere? Hvad har det trods alt opnået? Og hvordan kan løsninger findes i en tid, hvor klimahensyn ofte tilsidesættes af mere presserende politiske problemer? For at give de bedste forudsætninger for at besvare de spørgsmål og forstå dynamikkerne i et klimadiplomati under rivende udvikling, lægger faget vægt på praksisnærhed, så de studerende kan få indsigt i arbejdet i klimadiplomatiet. Her trækker vi på undervisernes prak og organiserer undervisningen omkring gæsteforelæseres arbejde fra det internationale klimadiplomati.

 

Faget giver de studerende en praktisk og teoretisk indføring i klimadiplomatiet, herunder gennem en sikkerheds-, handels- og udviklingspolitisk linse. Målet tilsigtes ved at bygge bro mellem de studerendes teoretiske og analytiske kompetencer fra statskundskaben med viden om international klimapolitik og færdigheder inden for diplomati. Faget vil give de studerende værktøjer til at analysere, hvordan internationale aktører interagerer på denne nye politiske arena.

Kurset vil være baseret på aktuelle cases og trække på den praktiske erfaring med klimadiplomati fra både undervisere og gæsteforelæsere.

 

Faget vil være organiseret i tre hovedsøjler, 1) klimadiplomati, 2) teoretiske perspektiver, 3) empiriske cases.

 

  1. Klimadiplomati: Første søjle giver de studerende en viden om klimadiplomatiets historie og institutionelle ramme. Samt analytiske værktøjer til at forstå årsagerne og konsekvenser af klimadiplomatiets organisering. Centrale temaer:
    1. Klimadiplomatiets historie
    2. EU’s og FN’s rolle i global klimapolitik
    3. Parisaftalen
    4. IRENA, IEA og andre centrale klima-aktører
    5. Rammerne for det forestående COP26
    6. Global byrdefordeling mellem udviklings- og udviklede lande

 

  1. Teoretiske perspektiver: Anden søjler giver de studerende analytiske færdigheder i studiet af klimadiplomati, ved kort at skitsere kendte og nye teoretiske perspektiver fra statskundskaben og deres relevans for det klimadiplomatiske policyfelt.
    1. Sikkerhed- og risikoteori; klimaforandringer som politisk problem
    2. Realisme og dens kritikere
    3. Forhandlingsteori rationalistiske og sociologiske tilgange
    4. Grøn teori

 

  1. Cases: Fagets fjerde søjle udgør størstedelen af faget og giver de studerendes kompetencer til at analysere og reflektere over centrale problemstillinger inden for klimadiplomati, ved at forene viden, færdigheder og kompetencer præsentereret i faget i deres egne i selvstændige opgaver. Temaer:
    1. Udfasning af fossile brændsler i Asien, herunder de klima- og sikkerhedspolitiske konsekvenser i Asien og Mellemøsten
    2. Energiadgang i Afrika, herunder udviklingspolitikken rolle i klimadiplomati
    3. Handelspolitik som klimadiplomatisk værktøj
    4. Danmarks sikkerhedspolitiske rolle i et varmere Arktis
    5. Dansk klimadiplomati i Asien: En komparativ case mellem Indien og Kina
    6. Klimaflygtninge og migration, herunder EU og FN’s rolle
Målbeskrivelser

Viden:

  • Forståelse af klimadiplomatiske aktører og institutioner
  • Kendskab til klimadiplomatiets historie
  • Basal forståelse af klimaforandringers årsager og indvirkning globalt

 

Færdigheder:

  • Anvende politologisk og IP-teori til at forstå og analysere globale klimapolitiske problemstillinger.
  • Indsigt og forståelse for klimadiplomatiske værktøjer, herunder sikkerheds-, handels- og udviklingspolitik.
  • Analysere Danmarks rolle på den klimadiplomatiske arena

 

Kompetencer:

  • Værktøjer til at analysere og diskutere aktuelle dilemmaer i klimadiplomatiet
  • Selvstændig analyse af aktuel klimapolitisk case med anvendelse og diskussion af relevante teoretiske perspektiver og relevant empiri.

Aklin, Michaël and Mildenberger (2020), Matto, Prisoners of the Wrong Dilemma: Why Distributive Conflict, Not Collective Action, Characterizes the Politics of Climate Change. Global Environmental Politics, Vol. 20, No. 4, pp. 4-27.

Arent, Doug. (2017). The Political Economy of Clean Energy Transitions. Kapitel 2: The History and Politics of Energy Transition: Comparing Contested Views and Finding Common Ground pp. 16-39

Arent, Doug. (2017). The Political Economy of Clean Energy Transitions. Kapitel 23: Integrating Clean Energy Use in NationPoverty Reduction Strategies: Opportunities and Challenges in Rwanda’s Girinka Programme pp. 453-471

Arent, Doug. (2017). The Political Economy of Clean Energy Transitions. Kapitel 12: Governing Clean Energy Transition in China and India pp. 231-250.

Beck, U. (2010). Climate for change, or how to create a green modernity?. Theory, Culture & Society, 27(2-3), 254-266.

Brew-Hammond, A. (2010)  Energy access in Africa: Challenges ahead,Energy Policy,Volume 38 a. (2010) , Issue 5,2010, pp. 2291-2301

Bäckstrand, K., & Kronsell, A. (Eds.). (2015). Rethinking the green state: Environmental governance towards climate and sustainability transitions. Routledge.

Carter, Neil (2007). The Politics of the Environment: Chapters 7 + 11-12.

Carters, N., Jacobs, M. (2014). Explaining radical policy change: The case of climate change and energy policy under the bitish labour government  2006–10, pp 231-250

Castro, P. (2020) Past and future of burden sharing in the climate regime: positions and ambition from a top-down to a bottom-up governance system. Int Environ Agreements 20, pp. 41–60.

Chasek, P. S.  and  Wagner, L. M.  (2012) The Roads from Rio: Lessons Learned from Twenty Years of Multilateral Environmental Negotiations, edited by , Routledge, xxi + 308pp. Introduction pp. 12-34.

Colgan, Jeff and Green, Jessica F. and Hale, Thomas,  (2020) Asset Revaluation and the Existential Politics of Climate Change. International Organization, Forthcoming, pp. 1-22

Dalby, Simon. (2015)  “Climate Geopolitics: Securing the Global Economy.” International politics (Hague, Netherlands) 52.4 (2015): 426–444. Web.

De Melo, Jamie & Solleder, Jean-marc. (2018).The EGA Negotiations: why they are important, why they are stalled, and challenges ahead. Working Papers: FERDI. Side 1-20

Dimitrov, Radoslav S. (2010). “Inside Copenhagen: The State of Climate Governance” pp. 18-24.

Dubash, NK. (2020) Revisiting climate ambition: The case for prioritizing current action over future intent. WIREs Climate Change.

Eckersley, R. (2015). The common but differentiated responsibilities of states to assist and receive ‘climate refugees’. European Journal of Political Theory, 14(4), 481-500.

Economist (2020). Where nature ends - Humanity’s immense impact on Earth’s climate and carbon cycle.

Energy Transition Council (2020): The Paris Effect - How how the climate agreement is Reshaping the global economy (executive sumary pp 1-20).

Eyckmans J., Tulkens H. (2006) Simulating Coalitionally Stable Burden Sharing Agreements for the Climate Change Problem. In: Chander P., Drèze J., Lovell C.K., Mintz J. (eds) Public goods, environmental externalities and fiscal competition. Springer, Boston, MA. https:/​/​doi.org/​10.1007/​978-0-387-25534-7_13

Hsu, A., Moffat, A., Weinfurter, A. et al. (2015). Towards a new climate diplomacy. Nature Clim Change 5, pp. 501–503.

IPCC (2018). Summary for Policymakers. In: Global Warming of 1.5°C. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global

IPCC (2019). Summary for Policymakers. In: IPCC Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate [H.-O. Pörtner, D.C. Roberts, V. Masson-Delmotte, P. Zhai, M. Tignor, E. Poloczanska, K. Mintenbeck, A. Alegría, M. Nicolai, A. Okem, J. Petzol.

Kunreuther, H., Heal, G., Allen, M., Edenhofer, O., Field, C. B., & Yohe, G. (2013). Risk management and climate change. Nature Climate Change, 3(5), 447-450.

Kunreuther, H., Heal, G., Allen, M., Edenhofer, O., Field, C. B., & Yohe, G. (2013). Risk management and climate change. Nature Climate Change, 3(5), 447-450.

Lacy, M. (2012). Security and climate change: international relations and the limits of realism (Vol. 9). Routledge.

Marianne Kettunen, Eloïse Bodin, Ellie Davey, Susanna Gionfra and Céline Charveriat. (2020). An EU Green Deal for trade policy and the environment: Aligning trade with climate and sustainable development objectives. Institute for European Environmental Policy (IEEP):

Mark T. Buntaine & William A. Pizer (2015) Encouraging clean energy investment in developing countries: what role for aid?, Climate Policy, 15:5, 543-564

Mol A.P., & Neil T. Carter (2006) China's environmental governance in transition, Environmental Politics, 15:2, 149-170

Oels, A. (2012). From ‘securitization’of climate change to’climatization ‘of the security field: comparing three theoretical perspectives. In Climate change, human security and violent conflict (pp. 185-205). Springer, Berlin, Heidelberg.

Pattberg, P. H., & Zelli, F. (Eds.). (2015). Encyclopedia of Global Environmental Governance and Politics. Cheltenham, UK: Edward Elgar Publishing Limited. Chapter 5 "Global environment governance" pp. 28-35.

Puaschunder J. (2020) Mapping Climate Justice. In: Governance & Climate Justice. Palgrave Macmillan, Cham, pp. 150-152.

Purdon, M. (2017). Neoclassical realism and international climate change politics: moral imperative and political constraint in international climate finance. Journal of International Relations and Development, 20(2), 263-300.

Renn, Ortwin and Pia-Johanna Schweizer (2009). "Inclusive Risk Governance: Concepts and Application to Environmental Policy Making". Environmental Policy and Governance, Vol. 19, 3, pp. 174-185.

Shove, E. (2010). Social theory and climate change. Theory, Culture & Society, 27(2-3), 277-288.

The Economist (2020) Bad times - Damage from climate change will be widespread and sometimes surprising.

The Economist (2020) Rays of hope - Arab states are embracing solar power  (2 pages)

The Economist (2020). Softening the blow - Climate adaptation policies are needed more than ever (2 pages)

The Economist (2021) The new energy order - Is it the end of the oil age?  (1 page)

Victor, David, Cunnenward Danny (2021). Making Climate Policy Work, Polity Press, UK (introduction and conclusion: 40 pages)

Wulk, S. (2013), The European Union and Global Development: An ‘Enlightened Superpower’ in the Making?, edited by S. Gänzle, S. Grimm and D. Makhan ( Basingstoke: Palgrave Macmillan, 2012, ISBN 9780230319677); xx+305pp., hb.. J Common Mark Stud, 51, pp. 537-577.

 

Pensum i alt ca. 1150 sider.

Det forventes, at den studerende har afsluttet international politik 1-3 (eller tilsvarende). Det er desuden fordelagtigt, men ikke et krav, at den studerende har afsluttet sin bachelorgrad.
Faget vil primært bestå af holdtimer, som vil være bygget op omkring korte oplæg og forelæsninger fra undervisere og gæsteforelæsere efterfulgt af gruppearbejde, hvor de studerende skal arbejde med klimapolitiske problemstillinger.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Skriftlig
Mundtlig
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Synopsis med mundtlig eksamen

(fri opgave som alternativ, hvis det ikke er muligt at gennemføre mundlig eksamen fysisk).
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: Synopsis med mundtlig eksamen

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.