ASTK18308U Offentlig-privat interaktion på sundhedsområdet – styring, markeder og monopoler

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

Public private interactions in health care – governance, markets and monopolies

Uddannelse

Bachelor: 7,5 ECTS

Kandidat: 7,5 ECTS

Kursusindhold

Danmark har et næsten udelukkende offentligt finansieret sundhedsvæsen, hvor alene forbrugsudgifterne udgør over 160 mia. kr. årligt. Samtidig er den danske industri indenfor udvikling og salg af lægemidler og medicinsk udstyr (life science industrien) blandt de største erhvervsområder i Danmark og omsætter for ca. 210 mia. kr. om året.

Fagets omdrejningspunkt er, hvordan interaktionen mellem det offentlige sundhedsvæsen og den private industri på sundhedsområdet er indrettet.

Traditionelt betragtes styringen af de offentlige velfærdsområder og rammevilkårene for erhvervslivet som to adskilte politiske og forvaltningsmæssige discipliner. På bl.a. sundhedsområdet er de private og offentlige aktører dog meget afhængige af hinanden, hvilket har væsentlige konsekvenser for, hvordan styringen af området og erhvervspolitikken tilrettelægges.

Det skyldes bl.a. at de private virksomheder på området trækker på forskning udført på offentlige universiteter, laver innovationspartnerskaber med offentlige hospitaler og afsætter til regioner og kommuner. Derfor bliver indretningen af den offentlige sektor afgørende for virksomhedernes udviklingsmuligheder. Tilsvarende indgår virksomhederne i en lang række interaktioner med det offentlige sundhedsvæsen ift. udvikling og levering af produkter og services samt finansiering af forskning og eksperimentel behandling.  

Formålet med faget er, at den studerende opnår kendskab til:

  • Rationalistisk institutionel teori bl.a. eksemplificeret ved klassisk spilteori.
  • Finansieringen og styringen af det offentlige sundhedsvæsen samt de muligheder og udfordringer det giver industrien. 
  • Forskellige former for interaktion mellem offentlige og private aktører, herunder privatisering, konkurrenceudsættelse, innovationspartnerskaber, indkøb og driftsaftaler.  
  • Nyere udviklinger som påvirker interaktionen, herunder værdibaseret sundhed og værdibaserede indkøb.

Faget vil trække på konkrete eksempler fra underviserens erfaring fra Medicoindustrien, Finansministeriet og Erhvervsministeriet. Yderligere vil der være eksterne oplægsholdere. Dermed får de studerende et kendskab til interaktionen mellem offentlige og private sundhedsaktører, som kan bruges i en række efterfølgende stillinger i centraladministrationen, interesseorganisationer eller private virksomheder.

Målbeskrivelser

Viden:

  • Præsentere og redegøre for centrale former for interaktion mellem den offentlige sundhedssektor og private virksomheder.

 

Færdigheder:

  • Forstå interaktionen mellem offentlige og private aktører på sundhedsområdet og få indsigt i styringen af området, herunder erfaring med at udforme konkrete oplæg til ændringer af de politiske rammevilkår, som regulerer interaktionen.

 

Kompetencer:

  • Analysere og vurdere relationerne mellem det private marked på sundhedsområdet og de offentlige aktører ud fra et rationalistisk og spilteoretisk perspektiv.
  • Diskutere og vurdere forskellige fordele og ulemper ved den måde som interaktionen mellem industrien og sundhedsvæsenet i dag er organiseret.

  • Selvstændigt identificere centrale styringsinstrumenter som hhv. de offentlige og private aktører på sundhedsområdet kunne opnå gevinster ved at forandre.

Axelrod, R. (1990). The Evolution of Co-operation. Penguin books.

Brogaard, L. (2015). Drivkræfter og barrierer i offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) på sundheds- og ældreområdet i Danmark. Politica - Tidsskrift for politisk videnskab, 47(4).

Crea, G., A. Cavaliere & A. Cozzi (2019). Price discrimination in the Italian medical device industry: an empirical analysis. Economia Politica, vol. 36, (nr. 2).

Danske Regioner (2018). Økonomisk vejledning – nærhedsfinansiering 2019.

Edler and Georghiou (2007). Public procurement and innovation—Resurrecting the demand side.

European Commission (2019). Defining Value in ”Value based Healthcare”, Report of the Expert Panel on effective ways of investing in Health (EXPH).

Finansministeriet (2018). Økonomisk Analyse: Udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017

Fuchs, V & H. Sox (2001). Physicians' Views of The Relative Importance Of Thirty Medical Innovations. Health affairs (Project Hope). 20.

Greve, C. (2019). Løsninger i partnerskab, offentlig-privat samarbejde. Gyldendal Business.

IRIS Group for Erhvervsministeriet (2019). Innovationsfremmende offentlige indkøb i sundhedssektoren.

Kjellberg, J. & P. K. Kjellberg (2014). Økonomiske incitamenter på det kommunale sundhedsområde. I ’Det kommunale sundhedsvæsen’. Birthe M. Pedersen og Steen Rank Petersen, (red.) Hans Reitzels Forlag.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2016). Totalomkostninger – Praktisk vejledning til offentlige indkøbere.

Mankiw, N. G. (2017). The Economics of Healthcare. E-booklet. Harvard University.

Mazzucato, M. (2015). The Entrepreneurial State: Debunking Public Vs. Private Sector Myths. Anthem Press.

North, D. C. (1993). Institutions and Credible Commitment. Journal of Institutional and Theoretical Economics, vol. 149, (nr. 4).

Omachonu, V. & N. Einspruch (2010). Innovation in Healthcare Delivery Systems: A Conceptual Framework. The Innovation Journal: The public sector Innovation Journal. 15.

Ostrom, E. (1990). Governing the Commons – the Evolution of Institutions for Collective Action. Cambridge University press.

Petersen, O. H. & E. L. Suenson (2016). Offentlig-privat samspil: Fra privatisering til innovationspartnerskaber. I ’Statskundskab i praksis’. Karina Kosiara-Pedersen, Gustav Nedergaard &

Emil Lobe Suenson (red.), 2. udgave. Karnov.

Pierson, P. (2004). Politics in time: History, institutions, and social analysis. Princeton University Press.

Porter, M.E. & E. O. Teisberg (2006). Redefining Health Care: Creating Value-based Competition on Results, Harvard Business Review Press.

Regeringens vækstteam for life science (2017). Life science i verdensklasse: Anbefalinger fra regeringens vækstteam for life science.

Regeringen (2019). Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder (udspil til sundhedsreform).

Scharpf, F. (1998). Games Real Actors Play – Actor-centered Institutionalism in Policy Research. Westview Press.

Suenson, E. L., P. Nedergaard & P. M. Christiansen (2016). Why lash yourself to the mast? The case of the Danish Budget Law. Journal of Public Budgeting and Finance, 36.

Vallgårda, S. & Krasnik, A. (2016). Sundhedsvæsen og sundhedspolitik. Munksgaard.

VIVE, DSI (2012). Anvendelse af internationale referencepriser på lægemidler.

VIVE (2016). Regulering af sygehusmedicin med udgangspunkt i omkostning og effekt.

VIVE/KORA (2016). Alternative styrings- og afregningsmodeller for sygehuse med afsæt i værdibaseret styring – en kortlægning af regionale forsøg og ordninger.

VIVE (2019). Kortlægning og komparativ analyse af modeller for nationalt behandlingsråd på sundhedsområdet.

Interesse for erhvervspolitik, forvaltning samt økonomiske og spilteoretiske problemstillinger.
Undervisningen vil være en kombination af forelæsninger og diskussion samt inddragelse af eksterne forelæsere.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Løbende feedback i undervisningsforløbet

 

 

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave  

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.