ASTK18308U Offentlig-privat interaktion på sundhedsområdet – styring, markeder og monopoler

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

Public Private Interactions in Health Care – Governance, Markets and Monopolies

Uddannelse

Bachelorstuderende 2012-studieordning: 10 ECTS

Bachelorstuderende 2017-studieordning: 7,5 ECTS

Kandidatstuderende: 7,5 ECTS

 

Bemærk: Det er kun muligt at følge ét kursus med 3-dags bunden skriftlig hjemmeopgave som eksamensform, da eksamensperioden er sammenfaldende.

Kursusindhold

Danmark har et næsten udelukkende offentligt finansieret sundhedsvæsen, hvor alene forbrugsudgifterne udgør over 160 mia. kr. årligt. Samtidig er den danske industri inden for udvikling og salg af lægemidler og medicinsk udstyr (life science industrien) blandt de største erhvervsområder i Danmark og omsætter for ca. 210 mia. kr. om året.

Fagets omdrejningspunkt er, hvordan interaktionen mellem det offentlige sundhedsvæsen og den private industri på sundhedsområdet er indrettet.

Traditionelt betragtes styringen af de offentlige velfærdsområder og rammevilkårene for erhvervslivet som to adskilte politiske og forvaltningsmæssige discipliner. På bl.a. sundhedsområdet er de private og offentlige aktører dog meget afhængige af hinanden, hvilket har væsentlige konsekvenser for, hvordan styringen af området tilrettelægges.

Det skyldes bl.a. at de private virksomheder på området trækker på forskning udført på offentlige universiteter, laver innovationspartnerskaber med offentlige hospitaler og afsætter til regioner og kommuner. Derfor bliver indretningen af den offentlige sektor afgørende for virksomhedernes udviklingsmuligheder. Tilsvarende indgår virksomhederne i en lang række interaktioner med det offentlige sundhedsvæsen ift. udvikling og levering af produkter og services samt finansiering af forskning og eksperimentel behandling.  

 

Formålet med faget er, at den studerende opnår kendskab til:

  • Rationalistisk institutionel teori bl.a. eksemplificeret ved klassisk spilteori.
  • Finansieringen og styringen af det offentlige sundhedsvæsen samt de muligheder og udfordringer det giver industrien. 
  • Forskellige former for interaktion mellem offentlige og private aktører, herunder privatisering, konkurrenceudsættelse, innovationspartnerskaber, indkøb og driftsaftaler.  
  • Nyere udviklinger som påvirker interaktionen, herunder værdibaseret sundhed og værdibaserede indkøb.

 

Faget vil trække på konkrete eksempler fra underviserens erfaring fra Medicoindustrien, Finansministeriet og Erhvervsministeriet. Yderligere vil der være eksterne oplægsholdere fra både den offentlige og private side af sundhedsområdet. Dermed får de studerende et kendskab til interaktionen mellem offentlige og private sundhedsaktører, som kan bruges i en række efterfølgende stillinger i centraladministrationen, interesseorganisationer eller private virksomheder.

 

Fagets struktur

Faget forventes struktureret efter følgende timeplan:

  1. Introduktion: Faget og emnefeltet introduceres
  2. Den historiske udvikling af sundhedsvæsenet og industrien i Danmark
  3. Finansieringen af sundhedsvæsenet: Muligheder og udfordringer for industrien
  4. Det nære sundhedsvæsen: Kassetænkning mellem kommuner og regioner
  5. Institutionelle rammer for offentlig-privat interaktion I: Selvstyrende institutioner
  6. Institutionelle rammer for offentlig-privat interaktion II: Gentagne spil
  7. Offentlig-privat innovation:  Udvikling af nye produkter og services
  8. Samfundsmæssige partnerskaber på sundhedsområdet
  9. Interaktion og indkøb baseret på konkurrence
  10. Interaktion og indkøb på monopolistiske markeder
  11. Institutionelle mekanismer rettet mod reduktion af udgifter
  12. Værdibaseret sundhed I
  13. Værdibaseret sundhed II
  14. Afslutning og spørgetime
Målbeskrivelser

Viden

  • Præsentere og redegøre for centrale former for interaktion mellem den offentlige sundhedssektor og private virksomheder.

 

Færdigheder

  • Forstå interaktionen mellem offentlige og private aktører på sundhedsområdet og få indsigt i styringen af området, herunder erfaring med at udforme konkrete oplæg til ændringer af de institutionelle rammer, som regulerer interaktionen.

 

Kompetencer

  • Analysere og vurdere relationerne mellem det private marked på sundhedsområdet og de offentlige aktører ud fra et rationalistisk og spilteoretisk perspektiv.
  • Diskutere og vurdere forskellige fordele og ulemper ved den måde som interaktionen mellem industrien og sundhedsvæsenet i dag er organiseret.
  • Selvstændigt identificere centrale styringsinstrumenter som hhv. de offentlige og private aktører på sundhedsområdet kunne opnå gevinster ved at forandre.

 

Axelrod, R. (1990). The Evolution of Co-operation. Penguin books.

 

Brogaard, L. (2015). Drivkræfter og barrierer i offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) på sundheds- og ældreområdet i Danmark. Politica - Tidsskrift for politisk videnskab, 47(4), 541-560.

 

Casasnovas, G. & P. Jaume (2000). Review of the Literature on Reference Pricing. Health policy. 54. 87-123.

 

Cavaliere, A., G. Crea & A. Cozzi (2018). Price Discrimination in the Italian Medical Device Industry: An Empirical Analysis. DEM Working Papers Series 146, University of Pavia, Department of Economics and Management.

 

Danske Regioner (2018). Økonomisk vejledning – nærhedsfinansiering 2019.

 

European Commission (2019). Defining Value in ”Valuebased Healthcare”, Report of the Expert Panel on effective ways of investing in Health (EXPH).

 

Finansministeriet (2018). Økonomisk Analyse: Udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017 s. 1-22.

 

Friedman, L. (1956). A Competitive-Bidding Strategy. Operations Research, 4(1), 104-112.

 

Fuchs, V & H. Sox (2001). Physicians' Views Of The Relative Importance Of Thirty Medical Innovations. Health affairs (Project Hope). 20. 30-42. 

 

Greve, C. (2019). Løsninger i partnerskab, offentlig-privat samarbejde. Gyldendal Business.

 

Hilsenrath, P. (1991). Monopolistic competition and the health care sector. Health services management research: An official journal of the Association of University Programs in Health Administration / HSMC, AUPHA. 4. 82-8.

 

IRIS Group for Erhvervsministeriet (2019). Innovationsfremmende offentlige indkøb i sundhedssektoren.

 

Kjellberg, J. & P. K. Kjellberg (2014). Økonomiske incitamenter på det kommunale sundhedsområde. I ’Det kommunale sundhedsvæsen’. Birthe M. Pedersen og Steen Rank Petersen, (red.) Hans Reitzels Forlag.

 

Mankiw, N. G. (2017). The Economics of Healthcare. E-booklet. Harvard University.

 

Mazzucato, M. (2015). The Entrepreneurial State: Debunking Public Vs. Private Sector Myths. Anthem Press.

 

North, D. C. (1993). Institutions and Credible Commitment. Journal of Institutional and Theoretical Economics, vol. 149, (nr. 4), s. 11-23.

 

Omachonu, V. & N. Einspruch (2010). Innovation in Healthcare Delivery Systems: A Conceptual Framework. The Innovation Journal: The public sector Innovation Journal. 15.

 

Ostrom, E. (1990). Governing the Commons – the Evolution of Institutions for Collective Action. Cambridge University press.

 

Petersen, O. H. & E. L. Suenson (2016). Offentlig-privat samspil: Fra privatisering til innovationspartnerskaber. I ’Statskundskab i praksis’. Karina Kosiara-Pedersen, Gustav Nedergaard & Emil Lobe Suenson (red.), 2. udgave. Karnov.

 

Pierson, P. (2004). Politics in time: History, institutions, and social analysis. Princeton University Press.

 

Porter, M.E. & E. O. Teisberg (2006). Redefining Health Care: Creating Value-based Competition on Results, Harvard Business Review Press.

 

Regeringen (2019). Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder (udspil til sundhedsreform).

 

Regeringens vækstteam for life science (2017). Life science i verdensklasse: Anbefalinger fra regeringens vækstteam for life science.

 

Runeson, G. & M. Skitmore (1999). Tendering theory revisited. Construction Management and Economics, 17(3), pp. 285-296.

 

Scharpf, F. (1998). Games Real Actors Play – Actor-centered Institutionalism in Policy Research. Westview Press.

 

Suenson, E. L., P. Nedergaard & P. M. Christiansen (2016). Why lash yourself to the mast? The case of the Danish Budget Law. Journal of Public Budgeting and Finance, 36: 3-21.

 

Sundheds- og Ældreministeriet (2018). Kriterier i nærhedsfinansiering.

 

Vallgårda, S. & Krasnik, A. (2016). Sundhedsvæsen og sundhedspolitik. Munksgaard.

 

VIVE/KORA (2016). Alternative styrings- og afregningsmodeller for sygehuse med afsæt i værdibaseret styring – en kortlægning af regionale forsøg og ordninger.

 

VIVE/KORA (2017). Kortlægning af lægemiddelområdet i de nordiske lande.

 

VIVE (2019). Kortlægning og komparativ analyse af modeller for nationalt behandlingsråd på sundhedsområdet.

Interesse for national forvaltning samt økonomiske og spilteoretiske problemstillinger.
Undervisningen vil være en kombination af forelæsninger, mundtlige studenteroplæg og diskussion samt inddragelse af eksterne forelæsere.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
3-dags bunden skriftlig hjemmeopgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: 3-dags bunden skriftlig hjemmeopgave

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.