ASTK18237U Den offentlige sektors psykologi

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

Behavioral Public Administration

Uddannelse

Bachelor kursus (2012-studieordning): 10 ECTS

Bachelor kursus (2017-studieordning): 7.5 ECTS

Kandidat kursus: 7.5 ECTS

Kursusindhold

Faget præsenterer teorier, temaer og metoder i det nye felt behavioral public administration (adfærdsadministrativ videnskab).

Feltet behavioral public administration stiller skarpt på, hvordan teorier og metoder fra (politisk) psykologisk forskning kan hjælpe os til at analysere den offentlige sektor og offentlig politik. Psykologisk forskning er rig på veldokumenterede, simple beslutningsregler og systematiske fejlslutninger, som præger individers attituder og adfærd. Mange af disse mekanismer har konsekvenser for vores forståelse af den offentlige sektor og offentlige politikker. De giver nye perspektiver og udfordrer oftest

vores vante teorier og forestillinger. Kombinationen af psykologiske teorier og studiet af den offentlige sektor fører derfor ofte til overraskende og provokerende resultater. Behavioral public administration er dermed en ny ”søsterdisciplin” til behavioral economics (adførdsøkonomi), som i stigende grad vinder indpas i policy-anbefalinger.

 

I fagets første del gives et kort brush-up på forskellige kausale metoder til at forstå attitude- og adfærdsforandringer i den offentlige sektor. Herefter vil vi fokusere på centrale begreber fra socialpsykologien og adfærdsforskningen og deres anvendelse til at forstå specifikke empiriske problemer i den offentlige sektor. Vi ser særlig på fortolkning af tal, effekterne af resultatmålinger på borgerne og biases i ekspertvurderinger af politik mv. Litteraturen består af kapitler fra udvalgte bøger samt den nyeste forskning fra de bedste internationale tidsskrifter i statskundskab, psykologi og organisationsforskning.

 

Seminaret er velegnet til studerende, der ønsker at tilegne sig teoretiske perspektiver og tilgange fra (politisk) psykologi til at analysere den offentlige sektor og offentlige politikker. Det er særlig relevant for studerende, der ønsker at forfølge jobmuligheder som  konsulent i det private, fuldmægtig i et analysekontor eller som analytiker i tænketanke og interesseorganisationer. Det gælder særlig for studerende, som vil have et stærkere teoretiske fundament til at arbejde med adfærdsdesign og nudging. Faget kvalificerer generelt til at gøre den studerende i stand til at komme med stærkere teoretisk og empirisk funderede policy-anbefalinger. Seminaret giver også de studerende konkrete teoretiske værktøjer, som vil forbedre deres evne til at forstå og løse problemer i relation til den offentlige sektor. Forhåbentlig vil man som studerende også selv blive mere bevidst om psykologiske mekanismer, der påvirker deres egne attituder og adfærd i professionelle sammenhænge.

Målbeskrivelser

Viden:

  • Redegøre for centrale begreber og teorier i politisk psykologi, socialpsykologi og adfærdsforskningen.
  • Sammenligne og vurdere forskellige kausale metoder til psykologiske studier af attitude- og adfærdsforandringer.

 

Færdigheder:

  • Diskutere og vurdere fordele og ulemper ved de forskellige teorier, tilgange og metoder, som de kommer til udtryk i faget.
  • Selvstændigt anvende og overføre de forskellige teorier, tilgange og metoder til at analysere et selvvalg empirisk problem i den offentlige sektor.
  • Formidle en teoretisk funderet empirisk analyse med brug af design og metoder, som er repræsenteret i fagets pensum

 

Kompetencer:

  • Kritisk forholde sig til den eksisterende litteratur og aktivt forsøge at bidrage til den med nye empiriske, metodiske og/eller teoretiske indsigter.
  • Selvstændigt perspektivere de præsenterede teorier til aktuelle spørgsmål omkring den offentlige sektor.

Pensum udgør ca. 1000 sider og vil primært bestå af videnskabelige artikler fra de førende tidsskrifter i forvaltning, psykologi, økonomi og statskundskab. Eksempler på pensumlitteratur:

 

Barfort, Sebastian, Harmon, Nikolaj, Hjorth, Frederik & Olsen, Asmus Leth (forthcoming). Sustaining Honesty in Public Service: The Role of Selection. American Economic Journal: Economic Policy.

 

Gigerenzer, G. (2008). Why heuristics work. Perspectives on psychological science, 3(1), 20-29.

 

McDermott, R. (2002). Experimental methodology in political science. Political Analysis, 10(4), 325-342.

 

Mason, M. F., Lee, A. J., Wiley, E. A., & Ames, D. R. (2013). Precise offers are potent anchors: Conciliatory counteroffers and attributions of knowledge in negotiations. Journal of Experimental Social Psychology, 49(4), 759-763.

 

Northcraft, G. B., & Neale, M. A. (1987). Experts, amateurs, and real estate: An anchoring-and-adjustment perspective on property pricing decisions. Organizational behavior and human decision processes, 39(1), 84-97.

 

Olsen, Asmus Leth (2015). "Simon Said," We Didn't Jump. Public Administration Review 75 (2), 325–326.

 

Olsen, Asmus Leth (2013). Leftmost-digit-bias in an enumerated public sector? An experiment on citizens’ judgment of performance information. Judgment and Decision Making 8 (3), 365–371.

 

Pope, D. G., & Simonsohn, U. (2011). Round numbers as goals. Psychological Science, 22, 71–79.

 

Rozin, Paul, and Edward B. Royzman. 2001. Negativity Bias, Negativity Dominance, and Contagion. Personality and Social Psychology Review 5(4): 296–320.

 

Soroka, Stuart N. 2006. Good News and Bad News: Asymmetric Responses to Economic Information. Journal of Politics 68(2): 372–385.

 

Simon, Herbert A. (1939). The administrator in search of statistics. Public Management 21, 106–109.

 

Slovic, Paul. 2007. If I look at the mass I will never act: Psychic numbing and genocide. Judgment and Decision Making 2(2), 79–95.

Kurset vil være en kombination af oplæg fra underviser samt diskussioner af tekster, cases og øvelser. Den sidste undervisningsgang er der afsat tid til minikonference, hvor de studerende har mulighed for kort at præsentere ideer til forskningsdesigns for opgaven og få feedback fra underviser og medstuderende.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri skriftlig opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.