ASTK18125U  Interesseorganisationer og deres vej til indflydelse

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

Interest groups and their political strategies

Uddannelse

Bachelor kursus: 10 ECTS

Kandidat kursus: 7,5 ECTS

Kursusindhold

Interesseorganisationer udgør en central del af politikudviklingen i Danmark. Mellem disse organisationer og virksomheder/medlemmer, som ”ejer” dem, er der konstant indre og ydre kampe om dagsordenen og de ideelle policies. Disse suppleres af stadig flere tænketanke, debattører, bureauer og virksomheder, som agerer politisk.  

 

Det er en markant forandring fra før i tiden, da Danmark var kendetegnet ved at have få interesseorganisationer, som bedrev interessevaretagelse gennem en institutionaliseret og privilegeret afgang til statsapparatet og Folketinget.

 

Meget tyder derfor på, at kompleksiteten er markant større i dag. Det er i dette spændingsfelt mellem utallige divergerende interesser og ønsker, at politikerne og partierne skal afveje, hvilke input de ønsker at tage med videre som en del af deres overvejelser frem mod deres endelige beslutning. Og det er ligeledes i dettes spændingsfelt, at de enkelte organisationer skal nå til enighed om en dagsorden, der bedst muligt fremmer deres interesser og en strategi for, hvordan denne realiseres. Er det f.eks. gennem formelle kanaler og henvendelser til centraladministrationen, gennem formelle og uformelle møder med magtfulde interessenter som MF’ere, gennem klassiske medier og sociale medier, gennem græsrodsarbejde eller gennem noget helt femte.

 

Præmissen for faget er, at det er nødvendigt både at forstå og studere politiske organisationers input (medlemmer, medlemsdemokrati og type af organisation) samt output (valg af strategi, indflydelseskanaler og politik) for at få en fyldestgørende forståelse for interesseorganisationer i det 21. århundrede. Derfor trækker pensum ikke kun på teori om politisk interessevaretagelse, men også i høj grad på organisationsteori fra den akademiske litteratur om interesseorganisationer samt øvrige typer af organisationer og virksomheder. Den akademiske litteratur spænder fra de klassiske teorier om interesseorganisationer og interessegrupper til nyere forskning fra USA og Danmark samt forskning i interesseorganisationers rolle i EU-systemet.

 

Undervisningen vil tage udgangspunkt i cases fra både erhvervsorganisationer, fagbevægelsen, NGO’er og identitetsorganisationer – med eksempler fra både en dansk kontekst og en EU-kontekst.

 

Undervisningen vil blive struktureret med følgende moduler:

Modul 1: Introduktion til feltet og centrale begreber

Modul 2: Introduktion til de klassiske teorier

Modul 3: Interesseorganisationer i Danmark I

Modul 4: Interesseorganisationer i Danmark II

Modul 5: Interesseorganisationer i Danmark III

Modul 6: Organisering af interesseorganisationer I
Modul 7: Organisering af interesseorganisationer II

Modul 8: Interesseorganisationer i EU-systemet I

Modul 9: Interesseorganisationer i EU-systemet II

Modul 10: Politiske strategier I

Modul 11: Politiske strategier II

Modul 12: Samspillet mellem PR og Public Affairs

Modul 13: Politisk interessevaretagelse i praksis

Modul 14: Opsamling

Målbeskrivelser

Viden:

  • At kunne beskrive forskellige typer af politiske organisationer og deres strukturelle karakteristika.
  • At kunne reflektere over og relatere studiet af interessegrupper til discipliner inden for særligt forvaltning og komparativ politik.

 

Færdigheder

  • At kunne analysere forskellige organisationers politiske interessevaretagelse og relatere denne til organisationernes interne struktur
  • At kunne operationalisere teorier om organisationers politiske adfærd gennem relevante samfundsvidenskabelige metoder.
  • At kunne sammenligne forskellige teoriers forklaringskraft på organisationers politiske interessevaretagelse og interne organisering.
  • At kunne vurdere anvendeligheden af forskellige teorier om politiske organisationer på konkrete cases.

 

Kompetencer

  • At kunne udarbejde en struktureret analyse af interesseorganisationer ved brug af forskellige teorier og metoder

Gennemgangsplanen vil indeholde nedenstående akademiske littatur (med forbehold for justeringer). Dette valg af litteratur suppleres med en række udvalgte cases fra danske interesseorganisationer.

 

Udkast til litteraturliste

Austin-Smith, D. & Wright, J.R. (1992). Counteractive lobbying, American Journal of Political Science, 38: s. 25-44.[19 sider]

Baumgartner, Frank R. & Beth L. Leech. (1998).Basic Interests. The Importance of Groups in Politics and Political Science. Princeton, NJ: Princeton University Press. S. 3-43. [41 sider]

Beyers, Jan. (2004). Voice and Access: Political Practices of European Interest Associations. European Union Politics, 5, 2, 211-240. [30 sider]

Binderkrantz, Anne; Peter Munk Christiansen & Helene Helboe Pedersen. (2014). Organisationer i politik. København: Hans Reitzels Forlag, s. 11-52. [42 sider]

Binderkrantz, Anne; Peter Munk Christiansen & Helene Helboe Pedersen. (2014). Organisationer i politik. København: Hans Reitzels Forlag, s. 117-174. (58 sider)

Binderkrantz, Anne; Peter Munk Christiansen & Helene Helboe Pedersen. (2014). Organisationer i politik. København: Hans Reitzels Forlag, s. 91-115. [25 sider].

Brown, Heath. (2015). Does globalization drive interest group strategy? A cross-national study of outside lobbying and social media, Journal of Public Affairs 16(3), pp. 294-302. (9 sider).

De Bruycker, Iskander. (2016). Framing and advocacy: a research agenda for interest group studies.Journal of European Public Policy, pp. 1-12[12 sider]

Drutman, Lee. (2015). The Business of America is Lobbying. New York: Oxford University Press, s. 72-96 & 97-118 & 119-132 [I alt 61 sider]

Drutmann, Lee. (2015). The Business of America is Lobbying. New York: Oxford University Press, s. 133-167. [35 sider]

Dür, Andreas & Mateo, Gemma. (2016). Lobbying Insiders and Lobbying Outsiders. I: Dür, Andreas & Mateo, Gemma. (2016). Insiders versus Outsiders: Interest Group Politics in Multilevel Europe, s. 16-37. [22 sider]

Dür, Andreas. (2008). Measuring Interest Group Influence in the EU: A Note on Methodology. European Union Politics 9 (4): 559-76. [17 sider]

Eising, Rainer. (2007). The access of business interests to EU institutions: towards élite pluralism? In: Journal of European Public Policy, 14, pp. 384-403. [20 sider]

Eising, Rainer. (2008). Institutional Context, Organizational Resources and Strategic Choices: Explaining Interest Group Access in the European Union. In: European Union Politics September 2007 8: 329-362. [34 sider]

Getz, Kathleen A. (2001). Public affairs and political strategy: Theoretical foundations. Journal of Public Affairs, Vol. 1 number 4 & Vol. 2 number 1. S. 305–329. [24 sider]

Hafner-Fink, Mitja et al. (2016). Giants and Dwarfs: The Multilevel Lobbying Strategies of national Interest Organisations. Teorija In Praksa53:3, pp. 605-624. [20 sider]

Halpin, Darren & Carsten Daugbjerg. (2015). Identity as Constraint and Resource in Interest Group Evolution: A Case of Radical Organizational Change. British Journal of Politics and International Relations, Vol 17, pp. 31-48. [19 sider]

Halpin, Darren. (2014). The Organization of Political Interest Groups. New York: Routledge, pp. 56-79 (kap. 2). [24 sider]

Hillman, A. J. and Hit, M. A. (1999). Corporate Political Strategy Formulation: A Model of Approach, Participation, and Strategy Decisions, Academy of Management Review, 24: 825-842. [17 sider]

Hojnacki, M. (1997). Interest Groups ́ Decisions to Join Alliances or Work Alone. American Journal of Political Science, 41(1), pp. 61-87. [27 sider]

Jordan, G and W.A. Maloney. (1998). Manipulating Membership: Supply Side Influences on Group Size. British Journal of Political Science 28(2): 389–409. [20 sider]

Jørgensen, Kresten S. (2014). Virksomhedens omdømme, København: Gyldendal Business, kap. 10 s. 121-241.[20 sider]

Jørgensen, Kresten S. (2014). Virksomhedens omdømme, kap. 6, 7, 8, 9 og 10, s. 121-219. København. Gyldendal Business. [98 sider]

Jørgensen, Kresten S. (2014). Virksomhedens omdømme, kap. 4 Samfundsperspektivet de mange arenaer s. 83-100, Gyldendal Business.[17 sider]

Katz, D, & Kahn, R. (1978). The social psychology of organizations. New York: Wiley, s. 121-142 [21 sider].

Keim, Gerald D. & Baysinger, Barry D. (1988). The Efficacy of Business Political Activity: Competitive Considerations in a Principal-Agent Context, Journal of Management 14(2) s. 163-180.[17 sider]

Keim, Gerald D. & Zeithaml, Carl P. (1986). Corporate Political Strategy and Legislative Decision Making: A Review and Contingency Approach.The Academy of Management Review Vol. 11, No. 4, pp. 828-843.[15 sider]

Kluger Rasmussen, Maja. (2015). The Battle for Influence: The Politics of Business Lobbying in the European Parliament. Journal of Common Market Studies,53:2, pp. 365-382. (18 sider)

Lord, Michael D. (2000).Corporate Political Strategy and Legislative Decision Making: The Impact of ‘Corporate Legislative Influence Activities’,Business and Society, 39: s. 76-93.[17 sider]

Mahoney, Christine. (2007). Networking vs. allying: the decision of interest groups to join coalitions in the US and the EU. Journal of European Public Policy 14: 366-383. [18 sider]

Marick F. Masters, and Gerald D. Keim , Determinants of PAC Participation Among Large Corporations, The Journal of Politics 47, no. 4 (Nov., 1985): 1158-117. [15 sider]

Marshall, David. (2015). Explaining Interest Group Interactions with Party Group Members in the European Parliament: Dominant Party Groups and Coalition Formation. Journal of Common Market Studies, 53:2, pp. 311-329. [19 sider]

Moe, T. M. (1988). The organization of interests: Incentives and the internal dynamics of political interest groups. University of Chicago Press, pp. 73-112. [40 sider]

Olson, Mancur. (1965). The Logic of Collective Action, Public Goods and the Theory of Groups. Cambridge: Harvard University Press, s. 1-43 + 132-168. [81 sider]

Plotke, D. (1992). The political mobilization of business. In M.P. Petracca (Ed.), The politics of interests: Interest groups transformed.  [pp. 175-98]

Wonka, Baumgartner & Mahoney. (2010). Measuring the size and scope of the EU interest group population. In: European Union Politics September 2010. [14 sider]

En blanding af forelæsninger og casebaseret undervisning.
Mundtlig
Individuel
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Free assignment
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28