ASTK18119U Hvad gør indvandringen ved os? Indvandringens holdningsmæssige konsekvenser

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

What does immigration do to us? The attitudinal consequences of immigration

Uddannelse

Bachelor kursus: 10 ECTS

Kandidat kursus: 7,5 ECTS

Kursusindhold

En fællesnævner for tre af de seneste års mest markante politiske udviklinger – flygtningekrisen i 2015, Brexit i 2016, og valget af Donald Trump som præsident i USA – er at indvandring (bredt forstået), og holdninger her til, spillede en afgørende rolle. Disse centrale begivenheder illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvorfor det er centralt at forstå spørgsmålet som dette fag kredser om: hvordan former indvandring politisk adfærd?

 

Måske grundet deres centrale betydning kan spørgsmålene om indvandring og indvandrere, og de afledte holdningsmæssige konsekvenser, få sindene i kog som få andre. Som centrale eksempler på underspørgsmål i den debat kan bl.a. nævnes:

  • Undergraver indvandringen den sociale sammenhængskraft og dermed fundamentet for velfærdsstaten?
  • Er danskerne racister og forklarer det modvilje mod indvandrere og indvandring? Er modviljen drevet af frygt for konkurrence på arbejdsmarkedet?
  • Abonnerer mange indvandrere på udemokratiske værdier og er de af den grund svære ”at integrere” politisk?
  • Diskrimineres indvandrere i forskellige sammenhænge?
  • Kan multikulturalisme afbøde de potentielt negative konsekvenser af indvandringen?

Disse og relaterede spørgsmål bliver ofte besvaret med stor patos af politiske meningsdannere. Men hvad er den videnskabelige evidens for disse og andre hyppigt fremsatte påstande?

 

Nærværende fag sigter mod at give en bredt funderet oversigt over dette i form af en introduktion til en række centrale problemstillinger. Eksempler på emner, som forventes at blive gennemgået, tæller bl.a. følgende:

  • Indvandringens demografi (baggrund)
  • Truer indvandring og etnisk diversitet den sociale sammenhængskraft?
  • Kan man måle holdninger til indvandrere troværdigt?
  • Hvordan dannes holdninger til indvandrere og indvandring: Genetisk disponering, fordomme, mediebilleder, eller daglig kontakt?
  • Holder indvandrere fast i en udemokratisk politisk kultur?
  • Hvilke integrationspolitikker virker bedst i forhold til at integrere indvandrere politisk?
  • Hvad er evidensen for forekomsten af diskrimination af indvandrere?

Faget tager udgangspunkt i centrale teoretiske debatter og afledte empiriske studier. Den kvantitative metode, og forskningsdesign i det hele taget, står ligeledes centralt i faget. Det er ikke påkrævet at have fulgt videregående fag i kvantitativ metode, men de studerende bør være indstillet på, at læse tekster, som anvender relativt avancerede kvantitative metoder.

 

Faget ruster de studerendes til at forstå de holdningsmæssige konsekvenser af indvandringen, hvilket er relevant i en lang række sammenhænge, som vedrører indvandring og integration.

 

Faget spiller hænger sammen med de to obligatoriske fag på specialiseringen i politisk adfærd (”Politisk adfærd” og ”Videregående anvendt kvantitativ metode”), men det er ikke nødvendigt at følge disse for at følge faget.

Målbeskrivelser

Viden:

  • Redegøre for teoretiske hovedtraditioner inden for forskningen i centrale emner relateret til indvandringens konsekvenser (fx konsekvenser for social sammenhængskraft og effekt på politiske holdninger).
  • Reflektere over styrker og svagheder ved centrale teorier inden for feltet og de metoder, der anvendes inden for disse.

     

Færdigheder:

  • Anvende relevante teorier og metoder fra forskning i indvandringens konsekvenser for politisk adfærd i forbindelse med analyse af aktuelle problemstillinger.
  • Vurdere og selvstændigt diskutere undersøgelse af problemstillinger relateret til indvandringens konsekvenser.

 

Kompetencer:

  • Selvstændigt formulere og analysere en problemstilling relateret til indvandringens konsekvenser for politisk adfærd, herunder reflektere over valg af teori og metode.

Pensum udgør 900-1200 sider og består af videnskabelige artikler fra førende tidsskrifter inden for statskundskab og beslægtede discipliner.

Repræsentative eksempler på litteratur:

  • Alesina, A., Baqir, R. & Easterly, W. (1999). “Public Goods and Ethnic Divisions.” The Quarterly Journal of Economics, Vol. 114(4), pp. 1243-1284.
  • Allport, Gordon. W. 1954. The Nature of Prejudice. New York: Basic Books. Kapitel 16.
  • Boomgarden, H. G. & Vliegenhart, R. (2009). ”How news content influences anti-immigration attitudes: Germany, 1993-2005.” European Journal of Political Research, Vol. 48, pp. 516-542.
  • Brady, D. & Finnegan, R. (2014). “Does Immigration Undermine Public Support for Social Policy”, American Sociological Review, 79(1), pp. 17-42.
  • Butler, D. M. & Broockman, D. E. (2011). “Do Politicians Racially Discriminate Against Constituents? A Field Experiment on State Legislators.” American Journal of Political Science, Vol. 55(3), pp. 463-477.
  • Dahlberg, M., Edmark, K. & Lundqvist, H. (2012). “Ethnic Diversity and Preferences for Redistribution.” Journal of Political Economy, Vol. 120(1), pp. 41-76.
  • Danckert, B. Dinesen, P. T. & Sønderskov, K. S. (2016). “Reacting to Neighborhood Cues? Political Sophistication Moderates the Effect of Exposure to Immigrants.” Public Opinion Quarterly.
  • Dancygier, R. M. & Laitin. D. D. (2014). ”Immigration into Europe: Economic Discrimination, Violence, and Public Policy.”, Annual Review of Political Science, Vol. 17, pp. 43-64.
  • Dancygier, R. M., Lindgren, K.-O., Oskarsson, S., & Vernby, K. (2015). ”Why are Immigrants Underrepresented in Politics? Evidence from Sweden.” American Political Science Review, Vol. 109(4), 703-724.
  • Dinesen, P. T. & Hooghe, M. (2010). “When in Rome, Do as The Romans Do: The Acculturation of Generalized Trust Among Immigrants in Western Europe.” International Migration Review, Vol. 44(3), pp. 697-727.
  • Dinesen, P. T., & Sønderskov, K. S. (2015). “Ethnic Diversity and Social Trust: Evidence from the Micro-Context”, American Sociological Review, 80(3), pp. 550-573.
  • Enos, R. D. (2014). “Causal effect of intergroup contact on exclusionary attitudes”, Proceeding of the National Academy of Sciences, 111(10), pp. 369-374.
  • Fershtman, C. & Gneezy, U. (2001). “Discrimination in a Segmented Society: An Experimental Approach.” Quarterly Journal of Economics, Vol. 116(1), pp. 351-377.
  • Garand, J. C., Xu, P. & Davis, B. C. (2015). ”Immigration Attitudes and Support for the Welfare State in the American Mass Public.” American Journal of Political Science.
  • Green-Pedersen, C. & Krogstrup, J. (2008). ”Immigration as a political issue in Denmark and Sweden.” European Journal of Political Research, Vol. 47, pp. 610-634.
  • Hainmueller, J., Hangartner, D., & Pietrantuono, G. (2015). ”Naturalization fosters the long-term political integration of immigrants.” Proceeding of the National Academy of Sciences, Vol. 112(41), pp. 12651-12656.
  • Hainmueller, J. & Hiscox, M. (2007). “Educated Preferences: Explaining Attitudes Toward Immigration in Europe”, International Organization, 61, pp. 399-442.
  • Hainmueller, J. & Hopkins, D. J. (2015). “The Hidden American Immigration Consensus: A Conjoint Analysis of Attitudes toward Immigrants”, American Journal of Political Science, 59(3), pp. 529-548.
  • Herda, D. (2010). “How Many Immigrants? Foreign-born Population innumeracy in Europe.” Public Opinion Quarterly, Vol. 74(4), pp. 674-695.
  • Hopkins, D. J. (2011). “National Debates, Local Responses: The Origins of Local Concern about Immigration in Britain and the United States.” British Journal of Political Science, Vol. 41, pp. 499–524.
  • Ivarsflaten, E. (2008). “What Unites Right-Wing Populists in Western Europe? Re-Examining Grievance and Mobilization Models in Seven Successful Cases.” Comparative Political Studies, Vol. 41(1), pp. 3-23.
  • Janus, A. L. (2010). “The Influence of Social Desirability Pressures on Expressed Immigration Attitudes.” Social Science Quarterly, Vol. 91(4), pp. 928-946.
  • Koopmans, R. (1996). “Explaining the rise of racist and extreme right violence in Western Europe: Grievances or opportunities?” European Journal of Political Research, Vol. 30, pp. 185-216.
  • Koopmans, R. (2013). “Multiculturalism and Immigration: A Contested Field in Cross-National Comparison.” Annual Review of Sociology, Vol. 39, pp. 147-169.
  • Larsen, C. A. (2011). “Ethnic Heterogeneity and Public Support for Welfare: Is the American Experience Replicated in Britain, Sweden and Denmark?” Scandinavian Political Studies, Vol. 34(4), pp. 333-353.
  • Mudde, Cas. 2013. “The 2012 Stein Rokkan Lecture. Three decades of populist radical right parties in Western Europe: So what?.” European Journal of Political Research, Vol. 52, pp. 1-19.
  • Pager, D. & Sheperd, H. (2008). “The Sociology of Discrimination: Racial Discrimination in Employment, Housing, Credit, and Consumer Markets.” Annual Review of Sociology, Vol. 34, pp. 181-209.
  • Putnam, R. (2007). “E Pluribus Unum? Diversity and Community in the Twenty-first Century. The 2006 Johan Skytte Prize Lecture”, Scandinavian Political Studies, 30(2), pp. 137-174.
  • Sides, J. & Citrin, J. (2007). “European Opinion About Immigration: The Role of Identities, Interests and Information”, British Journal of Political Science, 37, pp. 477-504.
  • Thomsen, J. P. F. (2006). Konflikten om de nye danskere. Om danskernes holdninger til etniske minoriteters kultur og rettigheder. Viborg: Akademisk Forlag. Kap. 8.
  • Thomsen, J. P. F. (2012). ”How Does Intergroup Contact Generate Ethnic Tolerance? The Contact Hypothesis in a Scandinavian Context.” Scandinavian Political Studies, Vol. 35(2), pp. 159-178.
  • Wright, M. & Bloemraad, I. (2012). ”Is There a Trade-off between Multiculturalism and Socio-Political Integration? Policy Regimes and Immigrant Incorporation in Comparative Perspective.” Perspectives on Politics, Vol. 10(1), pp. 77-95.
Undervisningen er tilrettelagt som holdundervisning, hvor inputs fra de studerende er et helt afgørende element.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Mundtlig eksamen uden forberedelse
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: Mundtlig eksamen uden forberedelse

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.