ASTK18110U  Det europæiske udenrigspolitiske samarbejde og EU som international aktør

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

European Foreign Policy Cooperation and the EU as an International Actor

Uddannelse

Kandidatstuderende: 7,5 ECTS

Bachelorstuderende: 10 ECTS
 

Kursusindhold

Fagets formål er at give indsigt i centrale spørgsmål i forbindelse med det udenrigspolitiske samarbejde i EU og EU som udenrigspolitisk aktør såvel empirisk som teoretisk. Det underliggende spørgsmål er, hvorvidt EU er en særlige type aktør på det udenrigspolitiske område både hvad angår beslutningstagning, politik og dets indflydelse på medlemsstaternes udenrigspolitik.

Strukturen i valgfaget er at analysere tre væsentlige niveauer i forbindelse med EU´s udenrigspolitiske samarbejde: 1) Europas/EU´s udenrigspolitiske governance ( EU-niveaut), 2) Forholdet mellem medlemsstaternes og EU´s udenrigspolitik (det statslige niveau), 3) EU som international aktør (det internationale niveau). I forbindelse med hvert niveau behandles relevante empiriske og teoretiske spørgsmål. Valgfaget består på denne baggrund af 4 generelle pinde:

 

  • Diskussion af teoretiske tilgange til studiet af det udenrigspolitiske samarbejde i EU og EU som international aktør (neorealisme, neoliberal institutionalisme, konstruktivisme/ poststrukturalisme. Integrationsteoretiske tilgange mm.). Disse teoretiske problematikker løber igennem de tre nedenstående pinde, idet de i lidt forskellig form genfindes og diskuteres på alle tre niveauer. Diskussionerne vil forme sig som en bred vurdering af de forskellige tilganges frugtbarhed, idet der dog vil være en vis vægtning af spørgsmålet om konstruktivis­mens/poststrukturalismens udfordring til de rationalistiske tilgange på dette område.
  • Hvordan kan  EU´s udenrigspolitiske beslutningssystem forstås? (En eller flere EU- udenrigspolitikker, den institutionelle udvikling, aktørerne i EU´s udenrigspolitik, udenrigspolitisk governance, samspillet og spændingen mellem den nationale udenrigspolitik og EU´s udenrigspolitik). Hvad er konsekvenserne af Lissabontraktaten?
  • Hvordan er forholdet mellem medlemsstaternes udenrigspolitik og EU´s udenrigspolitik? Hvordan påvirker deltagelse i EU´s udenrigspolitik medlemsstaternes udenrigspolitik. I hvilken grad fører medlemsstaterne udenrigspolitik igennem EU? Har EU´s udenrigspolitik betydet et brud med traditionel statslig udenrigspolitik og i givet fald, hvordan ser den nye model ud). Til at belyse dette spørgsmål empirisk fokuseres på Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Sverige og især  Danmark.
  • Hvad er  EU´s internationale rolle? (på hvilke områder spiller EU en rolle som udenrigspolitisk aktør, hvordan kan denne rolle karakteriseres, hvilken rolle spiller militære midler, er EU stadig en civilmagt/normativ magt). Der vælges en eller flere politikområder, der uddybes (som for eksempel EU´s militære rolle, rolle på klimaområdet, EU i FN, eller EU´s rolle i spændingsfeltet mellem politik og religion).
Målbeskrivelser

Viden

  • Redegøre for den formelle beslutningstagning i EU's udenrigspolitik
  • Præsentere centrale tilgange til at forstå beslutningstagning i EU´s udenrigspolitik inklusive medlemsstaternes rolle
  • Præsentere de teoretiske hovedtilgange til at analysere EU som en international aktør og deres implikationer for konkret analyse
  • Kende og forstå baggrunden for de funktionelle og geografiske områder, hvor EU er en aktør/ikke aktør. Forstå distinktionen strukturel-konventionel magt.
  • Forstå debatten om EU som civilmagt/normativ magt
  • Kunne strukturere den teoretiske debat om EU´s betydning for medlemsstaternes udenrigspolitik, herunder europæisering.

 

Færdigheder

Forstå de gennemgåede teoriers og begrebers relevans for tolkningen af centrale empiriske emner i europæisk udenrigspolitik inden for 3 dimensioner: 1) udenrigspolitiske beslutningsprocesser og governance 2) EU som international aktør, 3) Forholdet mellem national og EU-udenrigspolitik (medlemsstaternes betydning for EU's udenrigspolitik og omvendt med udgangspunkt i udvalgte medlemsstater).

 

Kompetencer

Evner til selvstændigt at tolke aktuelle og fremadrettede empiriske spørgsmål vedrørende europæisk udenrigspolitik og EU som international aktør med brug af de gennemgåede teoretiske og begrebslige værktøjer.

Foreløbig litteraturliste:

 

Hatfield, A., I Manners and R. Whitman (2017) (eds.)The Foreign Policies of European Union Member States. Routledge

 

 

Hill,C. og M. Smith, M. (2011) (eds.)  International Relations and the European Union. OUP

 

i K. E. Jørgensen, Aaarstad, Drieskens, Laatikainen & Tonra (eds.) The SAGE Handbook of European Foreign Policy. London: SAGE.

 

Keukeleire, S og T.Delreux (2014) The Foreign Policy of the European Union. Palgrave

 

Larsen, H (2005) Analysing Small State Foreign Policy in the European Union: the Case of Denmark. Palgrave

 

Larsen, H (2009) `A Distinct FPA for Europe? Towards a Comprehensive Framework for Analysing the Foreign Policy of EU Member States´ i European Journal of International Relations, vol. 15, no.3 , pp.537-66

 

Michalski, A (2013) ‘Europeanisation of National Foreign Policy: the Case of Denmark’s and Sweden’s Relations with China’ i Journal of Common Market Studies, vol.51., no.5:884-900

 

Moumoutitzis, K (2011) `Still Fashionable Yet Useless? Addressing Problems with Research on the Europeanization of Foreign Policy´ i Journal of Common Market Studies, vol. 49 (3):607-629.

 

Toje. A (2011) `The European Union as a Small Power´ i Journal of Common Market Studies, vol.49. no.1, pp.43-60. 

 

Wong, R and C. Hill (2011) (eds.) National and European Foreign Policies: TowardsEuropeanization. Routledge

Som udgangspunkt vil den første time være en forelæsning, som gennemgår de centrale teoretiske elementer i dagens tekst. Den anden time vil være klassediskussion af empiriske eksempler og problematikker på baggrund af spørgsmål, som behandles i 10-15 minutters gruppearbejde. Der vil også være studenteroplæg. 1-2 seminargange vil gennemgå deltagernes synopser.
Mundtlig
Individuel
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Mundtlig eksamen med synopsis
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: Mundtlig eksamen med synopsis

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28