ASTK18103U  Politisk og organisatorisk etnografi

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

Political and organizational ethnography

Kursusindhold

Etnografiske tilgange har i de senere år været genstand for stigende opmærksomhed på flere områder inden for politologien. Etnografiske tilgange indebærer grundlæggende, at forskeren er til stede i situationer, mens de udfolder sig, og observerer, hvad der sker. På dette kursus undersøger vi etnografiens bidrag til studiet af politik og forvaltning, herunder potentialer, begrænsninger og konkrete anvendelsesmuligheder.

 

Kurset er bygget op omkring læsning, analyse og diskussion af klassiske og nyere studier. Via disse studier kommer vi helt tæt på vidt forskellige politiske fænomener, som fx demokrati og demokratisk offentlighed i Yemen og USA, fredsopbygning i Congo og folkemordet i Rwanda. Vi kommer ind under huden på Trumps kernevælgere og kigger diplomater, ministersekretærer og atomvåbeneksperter over skulderen. Vi følger socialrådgivere i deres daglige arbejde og møder med udsatte borgere og får et foruroligende indblik i industriel fødevareproduktion og -politik.

 

Sideløbende hermed læser vi en række klassiske og nyere tekster, der behandler etnografien som metode og intellektuel disciplin. Disse tekster anvendes til at diskutere og vurdere kvaliteten og relevansen af de forskellige studier, og danner afsæt for diskussioner af tradition og fornyelse: Hvad er relevante kvalitetskriterier for etnografiske studier? Hvornår er en etnografisk tilgang relevant? Hvad kræver det, og hvor går grænserne for, hvad vi kan kalde for ”etnografi”? Hvad betyder ”etnografisk sensibilitet”, og kan det overføres til andre metoder? Der vil blive lagt vægt på at introducere relevante nyudviklinger, såsom ”fokuseret etnografi”, der kan finde anvendelse i fx specialer.

 

Kurset træner således både de studerende analytiske færdigheder og kritiske refleksionsevner. Der vil være praktiske øvelser undervejs, med henblik på at give de studerende en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde etnografisk og udvikle deres egen ”etnografiske sensibilitet”. Øvelserne har til formål at virke afmystificerende og øge forståelsen af pensumlitteraturen, samt at forberede de studerende til eventuelt at anvende etnografiske metoder i specialeprocessen. Desuden trænes de studerendes refleksionsevne og skriftlige fremstillingsevne gennem mindre opgaver, som virker forberedende til eksamensopgaven. Der vil være løbende feedback fra underviser samt peer feedback, herunder mulighed for sparring på eventuelle ideer til specialet.

 

Underviser Anne Mette Møller har anvendt etnografisk feltarbejde i sin  forskning vedr. viden og praksis i myndighedsarbejdet med udsatte børn og unge og vil løbende trække på eksempler og erfaringer herfra. Der vil også være gæsteoplæg fra andre forskere undervejs.

 

Følgende er en foreløbig oversigt over forventede undervisningsgange – med forbehold for ændringer:

 

  • Introduktion: Etnografiske perspektiver på politik og forvaltning
  • Metodologiske refleksioner I: Kvalitetskriterier
  • Demokrati i etnografisk perspektiv I: Demokratisk offentlighed
  • Demokrati i etnografisk perspektiv II: Valg og vælgere
  • Metodologiske refleksioner II: Feltarbejde i praksis
  • International politik i etnografisk perspektiv I: Fred og konflikt
  • International politik i etnografisk perspektiv II: Diplomati og ekspertise
  • Organisation og forvaltning i etnografisk perspektiv I: Politikere og embedsmænd
  • Metodologiske refleksioner IV: Tradition, kritik og fornyelse
  • Organisation og forvaltning i etnografisk perspektiv II: Markarbejdere
  • Organisation og forvaltning i etnografisk perspektiv III: Ledelse
  • Institutioner i etnografisk perspektiv/institutionel etnografi
  • Metodologiske refleksioner III: Etnografisk sensibilitet ”to go”?
  • Opsamling og spørgetime
Målbeskrivelser

Viden:

- Redegøre for karakteristika ved etnografiske tilgange til studiet af politik og forvaltning, herunder centrale diskussioner og udviklinger i feltet

- Redegøre for og diskutere centrale metodiske og metodologiske problemstillinger, fx spørgsmål om repræsentation, etik og refleksivitet

- Reflektere over relevante kvalitets- og evalueringskriterier og relatere disse til forskellige metodologiske positioner inden for etnografien

 

Færdigheder:

- Analysere etnografiske studier, herunder diskutere og vurdere kvaliteten og relevansen af deres bidrag til forståelsen af specifikke emner og problemfelter inden for det politologiske fagområde på baggrund af relevante evalueringskriterier

- Sammenligne og modstille forskellige tilgange og positioner inden for politisk og organisatorisk etnografi, samt diskutere deres forskelle og ligheder og relation til bredere metodologiske diskussioner

- Udforme præcise, nuancerede og velbegrundede analyser af forskning baseret på etnografiske tilgange og formidle disse både mundtligt og skriftligt

 

Kompetencer:

- Deltage aktivt i fælles diskussion af forskningslitteratur og forholde sig refleksivt til egen og andres læsninger

- Give og modtage feedback på skriftlige afleveringer

Pensum udgøres af cirka 1.000 sider udvalgt af underviseren. Pensum omfatter både etnografiske studier, der relaterer sig til forskellige dele af statskundskaben, samt litteratur af metodologisk karakter, der diskuterer forskellige aspekter af etnografi som metode og intellektuel disciplin.

 

Nedenstående er en foreløbig oversigt over pensum. En detaljeret gennemgangsplan vil foreligge før sommerferien. Mindre ændringer kan forekomme frem til semesterstart.

 

Etnografiske studier

 

Autesserre, S. (2009), “Hobbes and the Congo: Frames, local violence, and international intervention”, International Organization, Vol. 63, no. 2, pp. 249-80.

 

Barnett, M. (1997), “The UN Security Council, Indifference, and Genocide in Rwanda”, Cultural Anthropology, Vol. 12, no. 4, pp. 551-578.

 

Bevir, M., Rhodes, R. (2010), The State as Cultural Practice, Oxford: Oxford University Press, (uddrag, formentlig Kap. 6: Ministerial Ruling). 

 

Cohn, C. (1987), “Sex and Death in the Rational World of Defense Intellectuals”, Signs, Vol. 12, no. 2, pp. 687-718.

 

Czarniawska, B. (2002), A Tale of Three Cities, or the Glocalization of City Management, Oxford University Press, Oxford. (uddrag)

 

De Tocqueville, A. (1845/1835), Democracy in America, 4th edition, New York: Henry G. Langley  (uddrag)

 

Dubois, V. (2010), The Bureaucrat and the Poor: Encounters in French Welfare Offices, Surrey: Ashgate (uddrag)

 

Fujii, L.A. (2008), “The Power of Local Ties: Popular Participation in the Rwandan Genocide”, Security Studies, Vol. 17, no. 3, pp. 568-597.

 

Hochschild, A.R. (2016), Strangers in their own land: Anger and Mourning on the American Right, The New Press (uddrag)

 

Kaufman, H. (1960), The Forest Ranger: A Study in Administrative Behavior, Baltimore: Johns Hopkins Press. (uddrag)

 

Mintzberg, H., (1971). Managerial work: Analysis from observations. Management Science, 18 (2), B97-B110

 

Neumann, I. (2007), “A Speech the Whole Ministry can Stand for”, International Political Sociology, Vol. 1, no. 2, pp. 183-200.

 

Pachirat, Timothy (2011), Every Twelve Seconds: Industrialized Slaughter and the Politics of Sight, Yale University Press (Kap. 1: Hidden in Plain Sight + Kap. 2: The Place Where Blood Flows + Kap. 9: The Politics of Sight)

 

Rhodes, R.A.W (2005), “Everyday Life in a Ministry: Public Administration as Anthropology”, The American Review of Public Administration, Vol. 35, no. 1, pp. 3-25.

 

Rhodes, R.A.W, t’Hart, P, Noordegraaf, M (2007) (red.), Observing Government Elites: Up Close and Personal, Palgrave-Macmillan

 

Selznick, P. (1949), TVA and the Grass Roots, Berkeley: University of California Press (uddrag)

 

Soss, J. (1999). “Lessons of welfare: Policy design, political learning, and political action”. American Political Science Review, Vol. 93, no. 2, pp. 363-80.

 

Wedeen, L. (2007), “The Politics of Deliberation: Qat Chews as Public Spheres in Yemen”, Public Culture, Vol. 19, no. 1, pp. 59-84.

 

 

Metodologisk litteratur

 

Auyero, J., 2006. Introductory Note to Politics under the Microscope: Special Issue on Political Ethnography I. Qualitative Sociology 29, 257–259.

 

Baiocchi, G., Connor, B.T., 2008. The Ethnos in the Polis: Political Ethnography as a Mode of Inquiry. Sociology Compass 2, 139–155.

 

Boll, K., Rhodes, R.A.W. (2015). ‘Excursions in Administrative Ethnography’. Journal of Organizational Ethnography, Vol. 4, no. 2

 

Brodkin, E. Z. (2017), “The Ethnographic Turn in Political Science: Reflections on the State of the Art”, PS: Political Science & Politics, Vol. 50, no. 1, pp. 131-134.

 

Brower, R.S., Abolafia, M.Y. and Carr, J.B. (2000), “On improving qualitative methods in public administration research”, Administration and Society, Vol. 32, pp. 363-97.

 

Cappallero, G. (2016), “Ethnography in Public Management Research: A Systematic Review and Future Directions”, International Public Management Journal,

 

Clifford, J. and Marcus, G.E. (Eds) (1986), Writing Culture: The Poetics and Politics of Ethnography, University of California Press, Berkeley, CA.

 

Cunliffe, A. L., Alcadipani, R. (2016), “The Politics of Access in Fieldwork: Immersion, Backstage Dramas, and Deception”, Organizational Research Methods, Vol. 19, no. 4, pp. 535-561.

 

Czarniawska, B. (2007), Shadowing: and other techniques for doing fieldwork in modern societies, Malmö: Liber

 

Devault, M. (2006), “Introduction: What is Institutional Ethnography?”, Social Problems, Vol. 53, no. 3, pp. 294-298.

 

Emerson, R., Fretz, R.,  Shaw , L. (2011), Writing ethnographic fieldnotes, 2nd edition, Chicago: The University of Chicago Press.

 

Fujii, L.A. (2015), “Five stories of accidental ethnography: turning unplanned moments in the field into data”, Qualitative Research, Vol. 15, no. 4, pp. 525-539.

 

Geertz, C. (1973), The interpretation of cultures, NY: Basic Books, Kap. 1.

 

Golden-Biddle, K. and Locke, K. (1993), “Appealing work: an investigation in how ethnographic texts convince”, Organization Science, Vol. 4, pp. 595-616.

 

Haverland, M, Yanow, D. (2012), “A hitchhiker's guide to the public administration research universe: Surviving conversations on methodologies and methods”, Public Administration Review, Vol. 72, no. 3, pp. 401-408

 

Higginbottom, G. M, Pillay, J., Boadu, N. Y. (2013), “Guidance on Performing Focused Ethnographies with an Emphasis on Healthcare Research”, The Qualitative Report; Fort Lauderdale, Vol. 18, no. 9, pp. 1-16.

 

Pader, E.J. (2006), “Seeing with an ethnographic sensibility: explorations beneath the surface of public policies”, in Yanow, D. and Schwartz-Shea, P. (Eds), Interpretation and Method: Empirical Research Methods and the Interpretive Turn, M.E. Sharpe, Armonk, NY, pp. 161-75.

 

Rhodes, R.A.W. (2014), “’Genre blurring’ and Public Administration: What can we learn from Ethnography?”, Australian Journal of Public Administration, Vol. 73, no. 3, pp. 317-330.

 

Schaffer, F.C. (2014), “Thin Descriptions: The Limits of Survey Research on the Meaning of Democracy”, Polity, Vol. 46, no. 3, pp. 303-330.

 

Schatz, E. (ed.)(2009), Political Ethnography: What Immersion Contributes to the Study of Power, Chicago: University of Chicago Press (available online)

 

Schwartz-Shea, P. and Yanow, D. (2009), “Reading and writing as method: in search of trustworthy texts”, in Ybema, S., Yanow, D., Wels, H. and Kamsteeg, F. (Eds),Organizational Ethnography: Studying the Complexities of Everyday Life, Sage, London, pp. 56-82.

 

Simmons, E.S., Smith, N.R., 2017. Comparison with an Ethnographic Sensibility. PS: Political Science & Politics 50, 126–130.

 

Small, M.L. (2009), “How many cases do I need?' On science and the logic of case selection in field-based research”, Ethnography, Vol. 10, no. 1, pp. 5-38.

 

Smith, D. (2008), “From the 14th Floor to the Sidewalk: Writing Sociology at Ground Level”, Sociological Inquiry, Vol. 78, no. 3, pp. 417-422.

 

Tracy, S.J. (2010), “Qualitative Quality: Eight “Big-Tent” Criteria for Excellent Qualitative Research”, Qualitative Inquiry, Vol. 16, no. 10, pp. 837-851.

 

Yanow, D. (2006), “Neither rigorous nor objective? Interrogating criteria for knowledge claims in interpretive science”, in Yanow, D. and Schwartz-Shea, P. (Eds), Interpretation and Method: Empirical Research Methods and the Interpretive Turn, M.E. Sharpe, Armonk, NY, pp. 67-88.

 

Yanow, D. (2009), “Organizational ethnography and methodological angst”, Qualitative Research in Organizations and Management: An International Journal, Vol. 4 No. 2, pp. 186-199.

 

Van Maanen, J. (2011/1988). Tales of the field: On writing ethnography, 2nd ed. Chicago: University of Chicago Press.

 

Van Maanen, J.  (2011), “Ethnography as Work: Some Rules of Engagement”, Journal of Management Studies Vol. 48, no. 1, pp. 218-234.

 

Watson, T. J. (2011), “Ethnography, Reality, and Truth: The Vital Need for Studies of ‘How Things Work’ in Organizations and Management”, Journal of Management Studies Vol. 48, no. 1, pp. 202-217.

 

Wedeen, L. (2010), “Reflections on Ethnographic Work in Political Science”, Annual Review of Political Science, Vol. 13, pp. 255-272.

 

Wood E.J. (2007), “Field Research During War: Ethical Dilemmas”. In: Joseph L., Mahler M., Auyero J. (eds) New Perspectives in Political Ethnography. Springer, New York, NY

 

Zilber, T. (2014), “Beyond a single organization: challenges and opportunities in doing field level ethnography”, Journal of Organizational Ethnography, Vol. 3, no. 1, pp.96-113.

Undervisningsformen vil være en blanding af oplæg fra underviser, gæsteforelæsere, fælles drøftelser og arbejde individuelt og i grupper. Aktiv deltagelse forventes, herunder læsning af pensum, fremmøde og deltagelse i diskussioner, øvelser og oplæg. Der vil være mindre øvelser undervejs, som skaber grundlag for at skrive eksamensopgaven. Der gives løbende feedback fra underviseren, ligesom de studerende forventes at give hinanden feedback i grupper (peer feedback).
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28