ASTK18024U Kernefag: Udenrigspolitik i teori og praksis

Årgang 2022/2023
Engelsk titel

Core Subject: Theory and Practice in Foreign Policy

Uddannelse

Kernefag på den kernefaglige linje Udenrigspolitik. Faget kan kun følges af studerende, der også er optaget på den kernefaglige linje.

 

NB! Eksamen (både ordinær og re-eksamen) udbydes kun ifbm efterårssemestret, da kernefag ikke udbydes i foråret.

 

 

Kursusindhold

Kursets formål er at give en dybdegående introduktion til udenrigspolitikkens teori og praksis.

 

Kurset begynder med en introduktion til udenrigspolitikkens aktører, processer og institutioner. Vi diskuterer, hvad der karakteriserer udenrigspolitik, og hvordan vi kan forstå og forklare politikken. Udenrigspolitik føres typisk af regeringer, men hvem i regeringen fører udenrigspolitik og under hvilke betingelser? Hvordan kan parlamenter og civilsamfund påvirke politikken? Hvilken rolle spiller diplomatiet og hvordan påvirker andre lande udenrigspolitikken? Vi zoomer ind på den aktuelle debat om betydningen af den udenrigspolitiske leder og diskuterer betydningen af karismatiske, populistiske og andre ledere.

 

Herefter diskuterer vi teoretiske tilgange til at forstå og forklare udenrigspolitik. Flere af disse tilgange er kendetegnet ved at bygge bro mellem indenrigspolitik og international politik og mellem teoretiske traditioner som eksempelvis realisme og konstruktivisme. Vi fokuserer her på bl.a. rolleteori og neoklassisk realisme, ligesom vi diskuterer kritiske perspektiver som eksempelvis diskursanalyse.

 

Vi zoomer derefter ind på en række aktuelle problemstillinger set gennem forskellige typer af stater som stormagter, ”rising powers” og småstater, herunder de nordiske lande og Danmark, og vi diskuterer de særlige udenrigspolitiske muligheder og udfordringer relateret til ændringer i diplomatiet samt den internationale økonomi, international sikkerhed, klima og migration.

 

Kurset udvikler de studerendes evne til at tænke kritisk og kombinere udenrigspolitikteori med viden om konkrete problemstillinger og udviklinger i international politik. Faget lægger vægt på evnen til at udvikle og præsentere sammenhængende argumenter, at diskutere og vurdere konkurrerende argumenter og at skrive klart og præcis om udenrigspolitisk teori og praksis.

 

De studerende vælger indenfor kursets tematik deres eget opgaveemne, og diskuterer synopsis og oplæg til opgaven i to klyngeseminarer med underviser og andre studerende. Derudover holdes en kick-off workshop for opgaveskrivningen umiddelbart inden efterårsferien og en ’Sådan skriver du din opgave færdig’-workshop som afslutning på faget.

Målbeskrivelser

Viden:

  • Demonstrere viden om relevante udenrigspolitiske teorier og begreber.
  • Forstå centrale aktører, institutioner og processer i udenrigspolitikken og deres betydning for og relation til historiske og aktuelle udviklinger i udenrigspolitik.

 

Færdigheder:

  • Demonstrere overbevisende og præcis viden om udenrigspolitik, herunder gennemføre relevante litteraturoversigter, teoretiske debatter og empiriske analyser.
  • Lave informerede analytiske vurderinger af forskellige tilgange til studiet af udenrigspolitik og deres anvendelighed til at forklare og forstå historiske og nutidige problemstillinger.

 

Kompetencer:

  • Reflektere kritisk over centrale udenrigspolitiske emner i lyset af relevante historiske, teoretiske og metodiske overvejelser.

  • Oversætte viden om udenrigspolitiske teorier og begreber til konkrete empiriske analyser og identificere muligheder og udfordringer for udenrigspolitisk forandring.

Primært tidsskriftartikler og bogkapitler om udenrigspolitik i teori og praksis. Desuden uddrag fra centrale lærebøger:

 

Morin, J. F., & Paquin, J. (2018). Foreign policy analysis: A toolbox. Springer.

 

Beach, D., & Pedersen, R. B. (2019). Analyzing foreign policy. Red Globe Press.

 

Hill, C. (2015). Foreign policy in the twenty-first century. Macmillan International Higher Education.

Relevant bacheloruddannelse
Det forventes et grundlæggende kendskab til international politik-teori.
Underviseroplæg veksler med gruppediskussioner og non-stop skrivning.
Gæsteoplæg ved forskere og praktikere.
Klyngeworkshops med udgangspunkt i oplæg til opgave.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • I alt
  • 56
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

 

Feedback indgår løbende i undervisningsaktiviteterne.

De studerende modtager feedback på oplæg til deres opgave på to klyngeseminarer.

Underviser deltager i samtlige klyngesessioner og giver feedback.

Studerende giver hinanden feedback på klyngeseminarer

Desuden ugentlig træffetid

Studerende er velkommen til individuel feedback på opgaven efter bedømmelsen.

Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Prøveformsdetaljer
Fri skriftlig opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave  

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

 

NB! Eksamen (både ordinær og re-eksamen) udbydes kun ifbm efterårssemestret, da kernefag ikke udbydes i foråret.

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.