ASTK15674U  SEMINAR: Det europæiske udenrigspolitiske samarbejde og EU som international aktør

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

SEMINAR: European Foreign Policy Cooperation and the EU as an International Actor

Uddannelse

Valgfag på specialiseringen "International Relations, Diplomacy and Conflict Studies"

Kurset kan søges af alle  kandidatstuderende

Kursusindhold

Seminarets formål er at give indsigt i centrale spørgsmål i forbindelse med det udenrigspolitiske samarbejde i EU og EU som udenrigspolitisk aktør såvel empirisk som teoretisk. Det underliggende spørgsmål er, hvorvidt EU er en særlige type aktør på det udenrigspolitiske område både hvad angår beslutningstagning, politik og dets indflydelse på medlemsstaternes udenrigspolitik.

Strukturen i seminaret er at analysere tre væsentlige niveauer i forbindelse med EU´s udenrigspolitiske samarbejde: 1) Europas/EU´s udenrigspolitiske governance ( EU-niveaut), 2) Forholdet mellem medlemsstaternes og EU´s udenrigspolitik (det statslige niveau), 3) EU som international aktør (det internationale niveau). I forbindelse med hvert niveau behandles relevante empiriske og teoretiske spørgsmål. Seminaret består på denne baggrund af 4 generelle pinde:

  • Diskussion af teoretiske tilgange til studiet af det udenrigspolitiske samarbejde i EU og EU som international aktør (neorealisme, neoliberal institutionalisme, konstruktivisme/ poststrukturalisme. Integrationsteoretiske tilgange mm.). Disse teoretiske problematikker løber igennem de tre nedenstående pinde, idet de i lidt forskellig form genfindes og diskuteres på alle tre niveauer. Diskussionerne vil forme sig som en bred vurdering af de forskellige tilganges frugtbarhed, idet der dog vil være en vis vægtning af spørgsmålet om konstruktivis­mens/poststrukturalismens udfordring til de rationalistiske tilgange på dette område.
  • Hvordan kan  EU´s udenrigspolitiske beslutningssystem forstås? (En eller flere EU- udenrigspolitikker, den institutionelle udvikling, aktørerne i EU´s udenrigspolitik, udenrigspolitisk governance, samspillet og spændingen mellem den nationale udenrigspolitik og EU´s udenrigspolitik). Hvad er konsekvenserne af Lissabontraktaten?
  • Hvordan er forholdet mellem medlemsstaternes udenrigspolitik og EU´s udenrigspolitik? Hvordan påvirker deltagelse i EU´s udenrigspolitik medlemsstaternes udenrigspolitik. I hvilken grad fører medlemsstaterne udenrigspolitik igennem EU? Har EU´s udenrigspolitik betydet et brud med traditionel statslig udenrigspolitik og i givet fald, hvordan ser den nye model ud). Til at belyse dette spørgsmål empirisk fokuseres på Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Sverige og især  Danmark.
  • Hvad er  EU´s internationale rolle? (på hvilke områder spiller EU en rolle som udenrigspolitisk aktør, hvordan kan denne rolle karakteriseres, hvilken rolle spiller militære midler, er EU stadig en civilmagt/normativ magt). Der vælges en eller flere politikområder, der uddybes (som for eksempel EU´s militære rolle, rolle på klimaområdet, EU i FN, eller EU´s rolle i spændingsfeltet mellem politik og religion). 

 

Hvad kan faget bruges til? Den viden der opnås er nyttig i forbindelse med arbejde inden for internationale organisationer, dele af centraladministrationen, som beskæftiger sig med internationale spørgsmål og EU, NGO´er samt journalistik.

 

Målbeskrivelser

Viden

  • Redegøre for den formelle beslutningstagning i EU's udenrigspolitik
  • Præsentere centrale tilgange til at forstå beslutningstagning i EU´s udenrigspolitik inklusive medlemsstaternes rolle
  • Præsentere de teoretiske hovedtilgange til at analysere EU som en international aktør og deres implikationer for konkret analyse
  • Kende og forstå baggrunden for de funktionelle og geografiske områder, hvor EU er en aktør/ikke aktør.
     

Færdigheder

  • Forstå distinktionen strukturel-konventionel magt.
  • Forstå debatten om EU som civilmagt/normativ magt
  • Kunne strukturere den teoretiske debat om EU´s betydning for medlemsstaternes udenrigspolitik, herunder europæisering.
  • Kunne give empiriske eksempler på medlemsstaternes betydning for EU's udenrigspolitik og omvendt (UK, Frankrig, Tyskland, DK, Sverige).

 

Kompetencer

  • Efter endt kursus forventes den studerende at kunne anvende de præsenterede teoretiske tilgange til at analysere Europæisk udenrigspolitisk samarbejde og EU's handlen i international politik både overordnet og i konkrete situationer. Det forventes også, at den studerende opnår bevidsthed om, de forskellige muligheder, som disse tilgange giver i analysen. Disse kompetencer er nyttige i forbindelse med arbejde inden for internationale organisationer (herunder EU), dele af centraladministrationen, som beskæftiger sig med internationale spørgsmål og EU, NGO´er samt journalistik

Pensum er på 900 sider.

Foreløbig litteraturliste:

Bretherton, C & J. Vogler (2006) The European Union  as a Global Actor. London: Routledge.

M. Furness (2013) ’Who controls the European External Action Service?Agent Autonomy in EU External Policy’ European Foreign Affairs Review, vol.18, no.1, PP.103-126

Hill,C. og M. Smith, M. (2011) (eds.)  International Relations and the European Union. OUP

Keukeleire, S og T.Delreux (2014) The Foreign Policy of the European Union. Palgrave

Larsen, H (2005) Analysing Small State Foreign Policy in the European Union: the Case of Denmark. Palgrave

Larsen, H (2009) `A Distinct FPA for Europe? Towards a Comprehensive Framework for Analysing the Foreign Policy of EU Member States´ i European Journal of International Relations, vol. 15, no.3 , pp.537-66

Michalski, A (2013) ‘Europeanisation of National Foreign Policy: the Case of Denmark’s and Sweden’s Relations with China’ i Journal of Common Market Studies, vol.51., no.5:884-900

Moumoutitzis, K (2011) `Still Fashionable Yet Useless? Addressing Problems with Research on the Europeanization of Foreign Policy´ i Journal of Common Market Studies, vol. 49 (3):607-629.

Toje. A (2011) `The European Union as a Small Power´ i Journal of Common Market Studies, vol.49. no.1, pp.43-60. 

Wong, R and C. Hill (2011) (eds.) National and European Foreign Policies: TowardsEuropeanization. Routledge

International politik på grunduddannelsen. Vilje til at påtage sig
mindst et mundtligt oplæg og en opponering på en opgave.
Diskussion på baggrund af studenteroplæg (10-15 minutter) om tekster inden for de tre blokke. En kort forelæsning knytter hver blok sammen.
Seminaret afsluttes med en opgave, som bedømmes bestået/​ikke-bestået
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Faget afsluttes med en individuel seminaropgave.
Krav til indstilling til eksamen

En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse

Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Seminaret bedømmes af underviseren med ”Bestået/Ikke bestået”

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28