ASTK15489U  AFLYST - SEMINAR: Kan vælgerne holde politikerne ansvarlige?

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

CANCELLED - SEMINAR: Electoral accountability

Uddannelse

Valgfag i specialisering "Politisk adfærd og anvendt videregående kvantitativ metode"

Kurset kan søges af alle kandidatstuderende.

Kursusindhold

Når politikere træffer beslutninger, der er dårlige for deres vælgere, så straffer vælgerne politikerne ved ikke at genvælge dem. Dette er (d)en grundlæggende normative begrundelse for det repræsentative demokrati. En ting er imidlertid normative begrundelser, en anden er den empiriske virkelighed. Formår vælgerne i virkeligheden at holde politikerne ansvarlige for den politik de fører? I dette fag stiller vi skarpt på dette spørgsmål, og undersøger det empiriske forhold mellem magt og ansvar i repræsentative demokratier.

 

I fagets første del præsenteres centrale økonomiske og socialpsykologiske modeller for hvordan mennesket forholder sig til spørgsmål om ansvar. Herefter vil vi fokusere på hvilke faktorer, der gør det lettere eller sværere for vælgerne at holde politikerne ansvarlige for den politik de fører, herunder hvilken rolle politiske instutitioner spiller, samt hvordan vælgernes psykologiske infrastruktur kan stille forhindringer op for at politikerne holdes til ansvar. I den sidste del af kurset ser vi på, om man kan få det repræsentative demokrati til at fungere bedre ved at 'hjælpe' vælgerne med at holde politikerne ansvarlige. Den empiriske litteratur der gennemgåes vil typisk fokusere på lokalvalg, idet det er muligt at studere dynamikkerne omkring politisk ansvar mere klart ved lokalvalg. Metodisk vil der være et særligt fokus på naturlige eksperimenter, da de ofte bruges til at studere politisk ansvar.

 

Mere konkret vil faget forsøge at besvare spørgsmål som: Kan medierne hjælpe vælgerne med at holde politikerne ansvarlige? Hvordan og i hvilket omfang udfordrer globaliseringen vælgernes evne til at holde politikerne ansvarlige? Hvordan kan vi afgøre om vælgerne agerer (ir)rationelt? Lytter politikerne mere til nogle typer af vælgere? Og hvilken konsekvens har dette for den politik de fører?

 

Faget er velegnet til studerende, der ønsker at forstå, hvordan politiske institutioner og menneskets psykologi strukturerer politisk ansvar i et demokrati. Det er særlig relevant for studerende, der ønsker at forfølge jobmuligheder i en politisk organisation (fx parti eller interesseorganisation), eller en privat organisation, der er interesserer sig for, hvordan deres kunder holder dem ansvarlige for kvaliteten af deres produkt (fx finansielle institutioner). Faget vil give de studerende et teoretisk begrebsapperat, der vil hjælpe dem med at gennemskue fordele og ulemper ved at strukturere politiske organisationer på bestemte måder, samt kompetencer til at evaluere i hvilket omfang organisationer er responsive over for deres interessenter.

 

Faget er struktureret omkring følgende syv moduler:

1) Introduktion

  1. Teoretiske skoler
  2. Metodiske tilgange
  3. Danske datakilder


2) Teoretiske og normative perspektiver

  1. Demokratiteori
  2. Sankstions og selektionsmodeller
  3. Den psykologiske kritik


3) Institutionelle grænser for politisk ansvar

  1. (De)centralisering af magt
  2. Mediernes rolle
  3. Ulighed i politisk ansvar


4) Behaviorale grænser for politisk ansvar

  1. Fejlopfattelser
  2. Misattribution
  3. Irrelevante begivenheder


5) Relaterede emner: Responsivitet og politikerne

  1. Lovgovning for folket?
  2. Repræsentation
  3. De valgte politikere og den førte politik.


6) Kan vi gøre politikerne mere ansvarlige? Bør vi gøre dem mere ansvarlige?

  1. Er nogle institutioner bedre end andre?
  2. De-biasing og adfærdskampagner
  3. Har politisk ansvar en `mørk' side?


7) Afrunding

  1. Minikonference

 

Målbeskrivelser

Fagets målsætning er at sætte de studerende i stand til at kunne:

 

Viden

  • Redegøre for centrale begreber og teori indenfor den empiriske litteratur om forholdet mellem politisk magt og politisk ansvar i repræsentative demokratier.

 

Færdigheder

  • Diskutere og vurdere fordele og ulemper ved de forskellige teorier, tilgange og metoder, som de kommer til udtryk i pensum.
  • Aktivt anvende de forskellige teorier, tilgange og metoder til at analysere et selvstændigt empirisk problem, der belyser i hvilket omfang eller hvordan vælgerne holder politikerne ansvarlige.

 

Kompetencer

  • Selvstændigt perspektivere de præsenterede teorier til aktualle spørgsmål om vælgernes evner og det repræsentative demokratis normative status.

 

Pensum udgør 1000 sider og vil primært bestå af videnskabelige artikler fra de førende tidsskrifter indenfor økonomi og statskundskab samt af uddrag af enkelte bøger. Nedenfor følger nogle repræsentative eksempler på pensum.

  • Achen, Christopher H and Larry M Bartels. 2016. Democracy for Realists: Why Elections Do Not Produce Responsive Government. Princeton University Press.
  • Alt, James, Ethan Bueno De Mesquita and Shanna Rose. 2011. “Disentangling accountability and competence in elections: evidence from US term limits.” The Journal of Politics 73(01):171–186.
  • Arceneaux, Kevin. 2006. “The federal face of voting: Are elected officials held accountable for the functions relevant to their office?” Political Psychology 27(5):731–754.
  • Ashworth, Scott. 2012. “Electoral accountability: recent theoretical and empirical work.” Annual Review of Political Science 15:183–201.
  • Berry, Christopher R and William G Howell. 2007. “Accountability and local elections: Rethinking retrospective voting.” Journal of Politics 69(3):844–858.
  • Besley, Timothy, Torsten Persson and Daniel M. Sturm. 2010. “Political competition, policy and growth: theory and evidence from the US.” The Review of Economic Studies 77(4):1329–1352.
  • Bisgaard, Martin. 2015. “Bias Will Find a Way: Economic Perceptions, Attributions of Blame, and Partisan-Motivated Reasoning during Crisis.” The Journal of Politics 77(3):849–860.
  • Carlin, Ryan E. and Shane P. Singh. 2015. “Executive Power and Economic Accountability.” The Journal of Politics 77(4):1031–1044.
  • Healy, Andrew J, Neil Malhotra and Cecilia Hyunjung Mo. 2010. “Irrelevant events affect voters’ evaluations of government performance.” Proceedings of the National Academy of Sciences 107(29):12804–12809.
  • Hellwig, Timothy and David Samuels. 2007. “Voting in Open Economies The Electoral Consequences of Globalization.” Comparative Political Studies 40(3):283–306.
  • Larsen, Martin Vinæs. 2017. "What Labor Market Reform in Denmark teaches us about the relationship between political responsibility and electoral accountability." Working paper.

Ruder, Alex I et al. 2014. “Institutional Design and the Attribution of Presidential Control: Insulating the President from Blame.” Quarterly Journal of Political Science 9(3):301–335.

Bestået metode 2 og Almen Statskundskab på BA-uddannelsen. Derudover er det en fordel, hvis de studerende har yderligere metodeerfaringer fra et videregående kvantitativt metodefag.
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel seminaropgave
Krav til indstilling til eksamen

En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28