ASTK15438U  UDBUD: Budgetter og regnskaber for virksomheder og offentlige myndigheder

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

COURSE: Budgetting and accounting principles in the private and in the public sector

Uddannelse

Bachelorniveau 10 ECTS

Kandidatniveau 7,5 ECTS

Kursusindhold

Stort set alle scient.pol´er har brug for at forstå regnskaber og budgetter - samt de processer, der ligger bag.

Når private eller statsejede virksomheder som Nets, DONG eller PostNord kommer med overraskende regnskabsresultater er det vigtigt at forstå den måde, regnskabet udformes på - og de interesser, der ligger bag.

Både i den private og i den offentlige sektor er der stigende krav til årsrapporterne. De skal have stadig større informationsværdi og bygger på det klassiske regnskab. Kendskab til årsregnskabet og baggrunden for dette, dvs. regler og praksis, er nødvendigt for at forstå informationsværdien i årsrapporten.

Det er også vigtigt at kende til forskellen mellem eksterne regnskaber (der offentliggøres) og interne regnskaber, som er mere detaljerede og i højere grad anvendes som styringsredskaber.

I det offentlige har man i de senere år indført omkostningsregnskaber, som supplerer bevillingsregnskabet, der traditionelt anvendes i den offentlige sektor.

Både i den private og i den offentlige sektor er kravene til regnskaber øget i de sidste 10-20 år. I den private sektor skyldes det krav om bedre beskyttelse af investorer og långivere. I den offentlige sektor skyldes det skærpede krav om præcise budgetter og krav om, at regnskabet også kan bruges til en vurdering af effektivitet og målopfyldelse. Senest har budgetloven fra 2012 betydet krav om en mere præcis udgiftsstyring i den offentlige sektor end hidtil.

Et yderligere aspekt er ”spillet” omkring budget- og regnskabsaflæggelse. Hvor store er mulighederne for at få økonomien til at fremstå bedre eller værre, end den reelt er? I den private sektor kan ledelsen have store interesser i de forventninger, budgetter og regnskaber skaber hos interessenterne. I den offentlige sektor kan ”spillet” mellem de bevilgende og udførende myndigheder være lige så komplekst.

Målet er, at den studerende kan læse, forstå og vurdere budgetter og regnskaber, uanset om det er et regnskab for en privat virksomhed eller for en offentlig virksomhed.  I undervisningen inddrages konkrete eksempler på regnskaber fra store danske virksomheder, statslige styrelser, kommuner mv.. 

Målbeskrivelser

Viden:

Målsætningen er, at den studerende efter kurset kan:

  • Beskrive de vigtigste regnskabsmæssige paradigmer i både privat og offentlig sektor
  • Reflektere over ændringer i regnskabskrav som del af erhvervspolitikken
  • Forstå forskellige aktørers incitamenter til at udforme regnskabet på forskellige måder

 

Færdigheder:

Efter kurset skal den studerende kunne:

  • Anvende regnskabsteori og -begreber på regnskaber, budgetter og økonomirapportering fra en privat virksomhed eller en offentlig institution
  • Vurdere og sammenligne regnskaber og budgetter fra forskellige virksomheder og anvende disse til en vurdering af virksomhedens økonomi

 

Kompetencer:

Efter kurset skal den studerende kunne:

  • Anvende regnskaber til at analysere en virksomheds økonomi eller investeringer i en aktie
  • Indgå i en leder- eller arbejdsgruppe med aktiv deltagelse i drøftelser om regnskaber, budgetter og økonomistyring
  • Uanset om man som scient.pol. opnår ansættelse i den private eller i den offentlige sektor er det at forstå budgetter, regnskaber og årsrapporter - samt hvordan de anvendes og bliver til - noget, som næsten alle får brug for.
     
  • Årsrapport og virksomhedsanalyse, Jørgen Elkjær og Kristian Hjulsager, 7. udgave, Karnov Group 2015
  • Finansiel rapportering, Jens O Elling, 3. udgave, Gads Forlag 2015
  • Knæk en statslig årsrapport, Økonomistyrelsen, 2006, s 1-48.
  • Budgetvejledning 2016, s 25-63). Finansministeriet, 2016.
  • De finanspolitiske rammer i Danmark. Finansredegørelse 2014, kap. 7.
  • Kompendium i Management Accounting - Økonomistyring (18s).
  • Sammenligning af 4 internationale retningslinier for CSR. Erhvervsstyrelsen, 2014 (17s).
  • Revisorernes rolle. Krakas Finanskrisekommission, 2014 (27s).
  • Hvem står på mål for årsrapporten. FSR - Danske revisorer, 2014(18s).
  • Redegørelse om Revisortilsynets kvalitetskontrol 2015 (20s).
  • Anbefalinger & Nøgletal 2015, s 1-47. Finansforeningen, 2015
  • Sanktionslovgivningen og kommunernes økonomiske styring, s 1-33. Kora, 2016.
  • God kommunal økonomistyring - en undersøgelse af 6 kommuners praksis. Krevi, 2012.

 

Alle de nævnte pensumdele bortset fra de to første udleveres.

 

Der forudsættes kendskab til økonomipensum fra bachelorstudiet samt interesse for regnskab og budgettering.
Kurset vil være en kombination af forelæsninger, regnskabsanalyser udført af de studerende og diskussion i plenum. Analyserne bedømmes som bestået/ ikke bestået.
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Mundtlig eksamen uden synopsis med forberedelse
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28