ASOK15647U Organisering og mobilisering i den grønne omstilling – i teori og praksis

Årgang 2021/2022
Engelsk titel

Organizing and Mobilizing for the Green Transition – Theory and Practice

Uddannelse

KA Metode og forskningspraksis (2015 studieordningen)
 

Fagpakke (KA2015):

Velfærd, ulighed og mobilitet
Viden, organisation og politik
Kultur, livsstil og hverdagsliv


Meritstuderende skal være på KA niveau

Kursusindhold

De menneskeskabte klimaforandringer stiller menneskeheden overfor en hidtil uset systemisk udfordring, der ifølge FNs klimapanel IPCC kalder på en mobilisering af kollektive ressourcer og vilje i stil med 2. verdenskrig indenfor det næste ti år.

Savner du konkrete værktøjer til at bidrage til den mobilisering? Vil du gerne vide hvordan sociologien og politologien kan hjælpe til både at forstå og handle på sådanne udfordringer?

Formålet med dette fag er give studerende både teoretisk viden og praktiske færdigheder i kollektiv problemløsning gennem samhandling og lederskab.

På faget vil vi dykke ned i nyere aktørorienterede teorier om sociale bevægelser (Marshall Ganz 2010), for at forstå sammenhængene mellem lederskab, fællesskaber, værdier, strategi, kampagner, narrativer, relationer og både organisatorisk, institutionel og politisk-økonomisk kontekst.

Empirisk vil vi gennemgå studier af mobiliserings- og forandringsprocesser fra Danmark og internationalt. Vi vil studere cases på social forandring i stor skala, som for eksempel verdens første transnationale sociale bevægelse i form af opgøret med slavehandlen (Hochschild 2005, Bury the Chains).
 

“For reasons of global warming, air quality, traffic, noise, and dependence on oil, one can argue, the world might be better off without cars. … Even if you depend on driving to work, it’s possible to agree there’s a problem. A handful of dedicated environmentalists try to practice what they preach, and travel only by train, bus, bicycle, or foot. Yet does anyone advocate a movement to ban automobiles from the face of the Earth? Similarly, despite the uneasiness some people in the late-eighteenth-century England clearly had about slavery, to actually abandon it seemed a laughable dream.” (Hochschild, 2005: 86)

Sådan skriver Adam Hochschild i et historisk studie af bevægelsen mod slavehandel, der blev startet i 1792 af en lille kreds af kvækkere i London nær hvor Bank Station ligger i dag. Konstateringen er enkel: hvad der lignede en ”laughable dream” blev 30 år senere en kendsgerning, da slavehandlen – der dengang androg cirka 4% af BNP ifølge studiet – blev afskaffet.

Studiet peger mod en forståelse af lederskab, strategi, organiserede fællesskab og mobilisering, som kan bidrage til makrostrukturelle forandringer af signifikant betydning.

Af andre eksempler vil vi se på det arabiske forår og de verdensomspændende klimastrejker de senere år, samt mere lokale cases fra en dansk sammenhæng.

Kurset er udviklet og afvikles i samarbejde med det social-økonomiske konsulenthus DeltagerDanmark, der har mere end 10 års erfaring med at organisere mobiliseringsprocesser i det danske samfund. Empirisk vil kurset blandt andet inddrage DeltagerDanmarks arbejde sammen med toneangivende organisationer og tænketanke om at engagere titusindvis af borgere i den grønne omstilling af samfund og økonomi.

I undervisningen vil vi arbejde både sociologiske-teoretisk, empirisk og praktisk med hvordan man kan planlægge, organisere og gennemføre sociale forandringsprocesser.

De afsluttende moduler vil vi desuden belyse den institutionelle og organisatoriske kontekst for social samhandling og mobilisering. I Danmark spiller kommuner og civile organisationer en stor rolle, og vi vil belyse deres særlige rolle i den grønne omstilling, samt se på hvordan rolleskift, institutionel innovation, organisationsudvikling og forandringsledelse er nøgleord i udvikling af nye hybride koblinger mellem sociale aktører, borgere, fællesskaber og myndigheder.

Vores nutids-fokus vil primært have fokus på miljø- og klimaspørgsmål, men også berøre mobilisering på andre felter.
 

Praktisk vil studerende få lejlighed til selv at prøve kræfter med at udvikle organiseringsprojekter. Der vil være fokus på at mestre fem centrale lederskabspraksisser, som deltagerne lærer gennem kurset.

Kurset er ydermere tænkt som springbræt for praktikforløb med fokus på mobiliserings- og forandringsprocesser, som man med fordel kan vælge at lægge ved siden af eller i forlængelse af kurset .

Deltagernes arbejdsindsats forventes at fordele sig ligeligt mellem traditionelt akademisk læring (tekst-læsning, diskussion, analyse, opgaveskrivning etc.) og praktiske aktiviteter på holdet og evt. i samarbejde med forskellige organisationer.

Målbeskrivelser

Kurset sigter på at studerende opnår følgende læringsmål:

Viden:

Den studerende skal have kendskab til, kunne redegøre for og kritiske formidle de centrale teoretiske perspektiver og begreber, der er præsenteret i kursets pensum.

Den studerende skal have kendskab til, kunne redegøre for og kritiske vurdere de empiriske studier, der er præsenteret i kursets pensum

Den studerende skal endvidere kunne redegøre for og reflektere over disse teorier, begreber og undersøgelsers relevans i forhold til praktiske problemstillinger omkring mobiliseringsprocesser i en dansk eller international sammenhæng


Færdigheder:

På baggrund af kursets litteratur og undervisning skal den studerende kunne anvende den teoretiske og empiriske viden, der præsenteres i pensum, til at planlægge, analysere og vurdere konkrete mobiliseringsprocesser ikke mindst i relation til de centrale lederskabspraksisser.

Den studerende skal kunne reflektere kritiske over styrker og svagheder ved forskellige mobiliseringsstrategier


 

Kompetencer:

På baggrund af de(n) opnåede viden og færdigheder skal den studerende kunne begrunde, planlægge og designe forslag til hvordan en praktisk mobiliseringskampagne kan gennemføres.

Desuden skal den studerende kunne rede gøre for og vise begyndende mestring af de centrale lederskabspraksisser, faget er centreret omkring.

Endvidere skal den studerende kunne kommunikere til forskellige målgrupper omkring hvordan mobiliseringsprocesser bedst kan gennemføres.

Det forudsættes at studerende har afsluttet en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse
Undervisningen vil bestå af forelæsninger, studenteroplæg, øvelser i undervisningstiden.

Endvidere vil der være en del praktiske arbejde omkring organiseringen af konkrete mobiliseringsprojekter i Danmark. De studerende vil her arbejde med peer-feedback samt modtage supervision fra kursets undervisere
Kurset er baseret på en praksis-baseret tilgang til læring. Det vil derfor forventes at deltagerne deltager aktivt i undervisning gennem præsentationer, peer-coaching og øvelser, samt bruger den fornødne tid på deres eget organiseringsprojekt.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Eksamensforberedelse
  • 178
  • I alt
  • 206
Løbende feedback i undervisningsforløbet


Der er en del praktiske øvelses-aktiviteter, hvor deltagerne løbende vil modtage feedback fra medstuderende og undervisere.
 

Endvidere vil deltagerne modtage tilbagemeldinger på deres reflektionspapirer.

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Den Aktive Deltagelse består af følgende elementer:

• De studerende skal undervejs arbejde med deres eget organiseringsprojekt, der praktisk og målrettet sigter på at anvende kursets teorier og metoder i lederskab og organisering af fællesskaber

• På baggrund af deres praksis-arbejde skal de studerende undervejs i kurset skrive tre ’refleksions-papirer’ (5 sider), der skal godkendes af underviserne.

• Der er krav om aktiv deltagelse i undervisningen
Krav til indstilling til eksamen

Du skal være tilmeldt kurset for at deltage i eksamen.

Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Find mere information på din studieinformationsside på KUnet.

For meritstuderende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside:
www.soc.ku.dk under Uddannelser -> Eksamen

Reeksamen

Afløsningsopgave

Bedømmes med bestået/ikke bestået

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen