ASOK15602U Evaluering: Metode, teori og praksis

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

Evaluation: Methods, theories and practice

Uddannelse

KA Metode og forskningspraksis (2015 studieordningen)

Fagpakke (2015 studieordningen):
Kultur, livsstil og hverdagsliv
Viden, organisation og politik
Velfærd, ulighed og mobilitet.

 

Kursusindhold

1. kursusgang

Forelæsning:

Introduktion til evalueringsbegrebet og evaluering i samfundsperspektiv. Herunder gennemgang af kursets struktur og præsentation af plan for holdundervisning.

 

Holdundervisning og gruppearbejde:

Kort præsentation af de studerendes erfaringer med evaluering. Diskussion af evaluering i politisk, administrativt og sociologisk perspektiv.

 

Gruppeopgave 1:

Ud fra en overordnet gennemgang af ”kursets case” skal I vurdere evalueringen i forhold til evalueringsbegrebet. Forbered et kort oplæg om jeres tre vigtigste vurderinger til næste holdundervisning.

 

Pensum:

Dahler-Larsen, Peter (2011): The Evaluation Society, chapter 7 The Critique of Evaluation Machines p.183-225. Stanford University Press.

Dahler-Larsen, Peter (2014): Evaluation and NPM – as seen from the perspective of evaluation p. 27-38, Leges.

 

Kursets case

Troelsen, Jens (red.)(2014): SPACE - rum til fysisk aktivitet. Samlet evaluering af en helhedsorienteret, forebyggende indsats for børn og unge. Odense: Center for Interventionsforskning, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

Link: http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i6186/SPACE---rum-til-fysisk-aktivitet

 

2. kursusgang

Forelæsning:

Faser og elementer i gennemførelse af evalueringer.

Forelæser gennemgår forskellige faser i evaluering, som evaluator med fordel kan tage stilling til ved planlægningen af en evaluering eller kan anvendes ved læsning og vurderinger af evalueringsrapporter.

 

Holdundervisning/gruppearbejde:

Spørgsmål fra de studerende.                

Grupperne besvarer opgave 1.

 

Gruppeopgave 2:

Ved en nærmere gennemlæsning af er opgaven identificer faser og elementer i ”kursets case” og på den baggrund at rejse tre kritikpunkter. Forbered et kort oplæg herom til næste holdundervisning.

 

Pensum:

Rieper, Olaf (red) (2004): Håndbog i evaluering, s 34-49. AKF Forlaget.

 

3. kursusgang

Forelæsning:

Evalueringsmodeller med særlig fokus på effektevaluering. 

Evalueringslandskabet er fyldt med forskellige begreber om forskellige typer evalueringer. Hvad enten man skal gennemføre evalueringer, bestille evalueringer eller læse og fortolke evalueringer er det nødvendigt at have kendskab til de forskellige evalueringsmodeller der findes. En gæsteforelæser sætter særligt fokus på effektevaluering.

 

Holdundervisning/gruppearbejde:

Spørgsmål fra de studerende.

Grupperne besvarer opgave 2.

 

Gruppeopgave 3:

Søg efter evalueringsrapporter på hjemmesiderne www.kora.dk , www.sfi.dk  og www.eva.dk.

Find og udvælg én evaluering, der anvender forskellige evalueringsmodeller. Forbered et oplæg med to korte konkluderende indlæg og et spørgsmål. De konkluderende indlæg skal formidle jeres erfaringer med dels at søge efter evalueringer og dels den udvalgte evaluering brug af evalueringsmodeller. Spørgsmålet skal være det vigtigste I gerne vil have besvaret i forhold til evalueringsmodeller.

 

Pensum:

Bamberger, Michael, Jim Rugh and Linda Mabry (2006): RealWorld Evaluation, p. 194-229. Sage Publications.

Stufflebeam, Daniel (2002): Evaluation Models, p. 7-98. American Evaluation Association.

 

4. kursusgang

Forelæsning:

Programteori i evalueringer.  

Denne kursusgang går tættere på teoretisk evaluering – hvad er programteori og hvorfor skal man vælge den tilgang?

En gæsteforelæser kommer og fortæller om erfaringerne med evalueringen af ”Kursets case”.

 

Holdundervisning/gruppearbejde:

Spørgsmål fra de studerende.

Grupperne besvarer opgave 3.

Mundtlig midtvejsevaluering.

 

Gruppeopgave 4:

Grupperne får udleveret et aktuelt eksempel på et udbud til en evaluering, der udgør grundlaget for en realistisk øvelse i at læse, analysere og besvare et udbud af en evalueringsopgave.

Grupperne skal forberede sig på at kunne agere i en af rollerne som:

1) evaluator, der fremlægger sit tilbud for udbyderen (den organisation, der ønsker at få evalueringen gennemført og finansiere den) eller

2) rekvirent, der skal vælge det bedste blandt de fremlagte tilbud.

 

Pensum:

Pawson, Ray and Nick Tilley (2004): Realistic Evaluation p. 92-123. Sage Publications.

Dahler-Larsen, Peter (2004) Virkningsevaluering, I Dahler-Larsen Peter og Hanne Kathrine Krogstrup (2004): Nye veje i evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller. København, s. 51-79. Academica.

 

5. kursusgang

Forelæsning:

Proces- og formativ evaluering – med fokus på hvorfor, hvornår og hvordan?

Der sættes fokus på procesevalueringer og forskellige former heraf og spørgsmålene: Hvordan kan marginale synspunkter eller marginaliserede aktører blive hørt i evalueringer? og hvad er relationel evaluering?

 

I anden forelæsningstime kommer en gæsteforelæser og fortæller om erfaringer og intentioner med at opbygge bl.a. evalueringskapacitet og evalueringskultur i en statslig styrelse.

 

Holdundervisning/gruppearbejde:

Spørgsmål fra de studerende.

Grupperne besvarer opgave 4 gennem et rollespil.

 

Gruppeopgave 5:

Grupperne får udleveret et tilbud på en evaluering, der skal vurderes ud fra de mest relevante evalueringskriterier. Forbered et oplæg om jeres vurdering med fokus på de tre vigtigste evalueringskriterier. 

 

Pensum:

Greene, Jennifer C. (2006): Evaluation, Democracy and Social Change. In Jenifer Green et.al (2006) The Sage Handbook of Evaluation, p. 118-139. Sage Publications.

Koivisto, Juha (2008): Relational Evaluation in Social Work Practice. In Inge Bryderup (2008): Evidence Based and Knowledge Based Social Work, p. 103-114. Danish School of Education. Aarhus University Press.

Hansson, Finn, Theresa Norn,Maria, orben Bundgaard Vad (2014): Modernize the public sector through innovation? A challenge for the role of applied social science and evaluation, p. 244-260. Evaluation.

 

6. kursusgang

Forelæsning:

Kvalitetsvurderinger af evalueringer og anvendelse af evalueringer.

Hvordan vurderer man om en evaluering har god kvalitet?  De studerende introduceres til summative såvel som formative måder at kvalitetssikre evalueringer på ud fra eksplicitte vurderingskriterier og relevante kvalitetsniveauer i evaluering.

 

Holdundervisning/gruppearbejde:

Spørgsmål fra de studerende.

Grupperne besvarer opgave 5.

 

Gruppeopgave 6:

Opgaven består i at foretager en kvalitetsvurdering af et udbud af en evaluering. Kvalitetsvurderingen kan bl.a. indeholde en vurdering af evalueringsspørgsmålene, valg af evalueringsmodel, metoder/teori samt anbefalinger og anvendelse. Grupperne skal forberede et oplæg med fokus på de tre vigtigste dele af kvalitetsvurderingen.

 

Pensum:

Patton, Michael Quinn (2002): Qualitative Research & Evaluation Methods s. 541-588. Sage Publications.

Fitzpatrick, Jody L., James R. Sanders and Blaine R. Worthen (2004): Evaluating Evaluations. In Fitzpatrick, Jody L., James R. Sanders and Blaine R. Worthen (2004): Program Evaluation. Alternative Approaches and Practical Guidelines, p. 442-460. Pearson Education, Inc.

Weiss, Carol H. (2005): Have We Learned Anything New About the Use of Evaluation? In American Journal of Evaluation, Vol. 19, No. I, 1998, p. 21-33.

 

7. kursusgang

Forelæsning:

Evaluering og evidens.

Evidensbegrebet og evidensbestræbelser fylder stadig mere i relation til evaluering. Hvad betyder eksempelvis følgende mål for udbud, gennemførelse og anvendelse af evalueringer: 1) Omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den aktuelt bedste viden og 2) evidensbaseret praksis og politik.

 

Holdundervisning/gruppearbejde:

Spørgsmål fra de studerende.

Grupperne besvarer opgave 6.

Evaluering af kursus.

 

Udlevering af eksamensopgave og spørgerunde med afklarende spørgsmål til eksamensopgaven.

 

Pensum:

Vedung (2012). Four Waves of Evaluation Diffusion in Evaluation.

Link: http://evi.sagepub.com/content/16/3/263.full.pdf+html

Hammersley, Martyn (2005): Is the evidence-based practice movement doing more good than harm? Reflections on Ian Chalmers` case for research-based policy making and practice. In Evidence & Policy vol. 1.1, p. 85-100.

Chalmers, Ian (2005): If evidence-informed policy works in practice, does it matter if it doesn´t work in theory? In Evidence & Policy vol. 1.2, s. 227-42.

    

Målbeskrivelser

Efter endt undervisning har de studerende opnået

 

Viden:

- forskellige typer af evalueringer (mål, effekt, bruger, formativ, kollegial m.fl.)

- mangefacetterede faglige kritiske debatter om anvendelse af evalueringer og evalueringer som samfundsmæssigt fænomen

- de politiske, administrative og forskningsmæssige sammenhænge, hvori evalueringer gennemføres og anvendes.

 

Færdigheder:

- analysere og håndtere de forskellige erhvervsmæssige roller som kandidater fra samfundsvidenskaberene kan få i forbindelse med evalueringer (fx rollerne som evaluator eller rekvirent)

- anvende evalueringsresultater i faglige og ledelsesmæssige sammenhænge.

 

Kompetencer:

- designe og vurdere evalueringer af offentlige indsatser (politikker, programmer, projekter og lignende) i forhold til såvel deres tilrettelæggelse, gennemførelse som anvendelse.

Pensum:

7,5 ECTS, KA 2015: ca. 600-700 sider
 

1. Kursusgang

Dahler-Larsen, Peter (2011): The Evaluation Society, chapter 7 The Critique of Evaluation Machines p.183-225. Stanford University Press.

Dahler-Larsen, Peter (2014): Evaluation and NPM – as seen from the perspective of evaluation p. 27-38, Leges.

 

2. Kursusgang

Rieper, Olaf (red) (2004): Håndbog i evaluering, s 34-49. AKF.

 

3. Kursusgang

Bamberger, Michael, Jim Rugh and Linda Mabry (2006): RealWorld Evaluation, p. 194-229. Sage Publications.

Stufflebeam, Daniel (2002): Evaluation Models, p. 7-98. American Evaluation Association.

 

4. Kursusgang

Pawson, Ray and Nick Tilley (2004): Realistic Evaluation p. 92-123. Sage Publications.

Dahler-Larsen, Peter (2004) Virkningsevaluering, I Dahler-Larsen Peter og Hanne Kathrine Krogstrup (2004): Nye veje i evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller. København, s. 51-79. Academica.

 

5. Kursusgang

Greene, Jennifer C. (2006): Evaluation, Democracy and Social Change. In Jenifer Green et.al (2006) The Sage Handbook of Evaluation, p. 118-139. Sage Publications.

Koivisto, Juha (2008): Relational Evaluation in Social Work Practice. In Inge Bryderup (2008): Evidence Based and Knowledge Based Social Work, p. 103-114. Danish School of Education. Aarhus University Press.

Hansson, Finn, Theresa Norn,Maria, orben Bundgaard Vad (2014): Modernize the public sector through innovation? A challenge for the role of applied social science and evaluation, p. 244-260. Evaluation.

 

6. Kursusgang

Patton, Michael Quinn (2002): Qualitative Research & Evaluation Methods s. 541-588. Sage Publications.

Fitzpatrick, Jody L., James R. Sanders and Blaine R. Worthen (2004): Evaluating Evaluations. In Fitzpatrick, Jody L., James R. Sanders and Blaine R. Worthen (2004): Program Evaluation. Alternative Approaches and Practical Guidelines, p. 442-460. Pearson Education, Inc.

Weiss, Carol H. (2005): Have We Learned Anything New About the Use of Evaluation? In American Journal of Evaluation, Vol. 19, No. I, 1998, p. 21-33.

 

7. Kursusgang

Vedung (2012). Four Waves of Evaluation Diffusion in Evaluation. http:/​/​evi.sagepub.com/​content/​16/​3/​263.full.pdf+html

Hammersley, Martyn (2005): Is the evidence-based practice movement doing more good than harm? Reflections on Ian Chalmers` case for research-based policy making and practice. In Evidence & Policy vol. 1.1, p. 85-100

Chalmers, Ian (2005): If evidence-informed policy works in practice, does it matter if it doesn´t work in theory? In Evidence & Policy vol. 1.2, s. 227-42

 

Kursets case

Jens Troelsen (red.); Lars Breum Christiansen, Mette Toftager, Else Olesen, Betina Højgaard, Anne Brøcker, Stinne Aaløkke Ballegaard, Lone Grøn, Louise Ladegaard Bro, Thomas Tjørnelund Nielsen og Brian Linke (2014): SPACE - rum til fysisk aktivitet. Samlet evaluering af en helhedsorienteret, forebyggende indsats for børn og unge. Odense: Center for Interventionsforskning, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

Link: http:/​/​www.kora.dk/​udgivelser/​udgivelse/​i6186/​SPACE---rum-til-fysisk-aktivitet

 

 

Samfundsvidenskabelig bachelor
Forelæsning (to faste undervisere samt 3 gæsteundervisere i hver en time) samt øvelseshold med studenteraktivitet (øvelsesopgaver i grupper mellem kursusgange, diskussioner og fremlæggelser)
Dette kursus har adgangsbegrænsninger. Kurset vil som udgangspunkt ikke blive udbudt igen. Du kan således ikke planlægge efter, at det udbydes i senere semestre, end hvad der fremgår af denne kursusbeskrivelse.

ARBEJDSBELASTNING
Antallet af undervisningstimer er ens for både 7,5 og 10 ECTS

10 ECTS
Forelæsninger: 28
Undervisningsforberedelse: 100
Øvelser: 75
Eksamensforberedelse: 72
I alt: 275

BA-Undergraduates from foreign countries can sign up for this course.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 54
  • Forelæsninger
  • 28
  • Undervisningsforberedelse
  • 74
  • Øvelser
  • 50
  • I alt
  • 206
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe. Ved en skriftlig opgave forstås en opgave, der besvarer et eller flere stillede spørgsmål. Der eksamineres her på baggrund af fagets pensum, dvs. den litteratur, der er fastlagt af underviseren. Den skriftlige opgave må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på KA-studieordningen af 2015 for at kunne tage denne eksamen.

Meritstuderende skal være på KA niveau

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på KUnet, www.kunet.dk.
For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Reeksamen

Eksamensformen ved reeksamen er den samme som ved ordinær eksamen. 
OBS! Eksamensformen ”aktiv deltagelse” er altid afløsningsopgave ved re-eksamen.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen