ASOK15602U  Evaluering: Metode, teori og praksis

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

Evaluation: Methods, theories and practice

Uddannelse

OBS!! Kurset er AFLYST i Foråret 2019

 

KA Metode og forskningspraksis (2015 studieordningen)

Fagpakke (2015 studieordningen):
Kultur, livsstil og hverdagsliv
Viden, organisation og politik
Velfærd, ulighed og mobilitet.

 

Kursusindhold

1. kursusgang

Forelæsning: Introduktion til evalueringsbegrebet og evaluering i samfundsperspektiv.

Herunder gennemgang af kursets struktur og præsentation af plan for holdundervisning.

 

Pensum:

Bredgaard, T. (2016). Introduktion. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 11-34). Kbh.: Hans Reitzel.

Vedung, E. (2016). Fire evalueringsbølger. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 37-68). Kbh.: Hans Reitzel.

 

Kursets case

Hjelmar, Ulf; Hans Skov Kloppenborg og Patricia Thor Larsen (2016): Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats i kommunerne. En evaluering af erfaringer fra tre kommuner med en samarbejdsmodel. København: KORA.

Link til rapport: https://kora.dk/media/6243248/vaerestedsrapport_10834.pdf

 

Kolodziejczyk, Christophe og Jacob Nielsen Arendt (2017): Effekter af to jobpræmieordninger for ledige. København: KORA.

Link: https://kora.dk/media/6844189/10918-effekter-af-to-jobpraemieordninger.pdf

Holdundervisning og gruppearbejde:

Kort præsentation af de studerendes erfaringer med evaluering. Diskussion af evaluering i politisk, administrativt og sociologisk perspektiv.

 

Gruppeopgave 1:

Ud fra en overordnet gennemgang af ”kursets case” skal I diskutere evalueringens karakteristika i forhold til evalueringsbegrebet. Forbered et kort oplæg om jeres vigtigste diskussionsemne til næste holdundervisning.

 

2. kursusgang

Forelæsning: Faser og elementer i gennemførelse af evalueringer.

 

Forelæser gennemgår forskellige faser i evaluering, som evaluator med fordel kan tage stilling til ved planlægningen af en evaluering eller kan anvendes ved læsning og vurderinger af evalueringsrapporter.

 

Pensum:

Rieper, Olaf (red) (2004): Håndbog i evaluering, s 34-49. AKF Forlaget.

Dahler-Larsen, P. (2016). Politik og evaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 169-191). Kbh.: Hans Reitzel.

Hanne, F. H. (2016). Evalueringsstyring. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 95-114). Kbh.: Hans Reitzel.

Hansen, M. B. (2016). Performance management og evaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 115-144). Kbh.: Hans Reitzel.

 

Holdundervisning/gruppearbejde:

Spørgsmål fra de studerende.                

Grupperne besvarer opgave 1.

 

Gruppeopgave 2:

Efter en nærmere gennemlæsning af ”kursets case” er opgaven diskutere evalueringen både i et kritisk og et konstruktivt perspektiv. Forbered et kort oplæg om jeres vigtigste diskussioner af hvert perspektiv til næste holdundervisning.

 

 

3. kursusgang

Forelæsning : Evalueringsmodeller med særlig fokus på effektevaluering.

 

Evalueringslandskabet er fyldt med forskellige begreber om forskellige typer evalueringer. Hvad enten man skal gennemføre evalueringer, bestille evalueringer eller læse og fortolke evalueringer er det nødvendigt at have kendskab til de forskellige evalueringsmodeller der findes.

 

Gæsteforelæsning

 

Pensum:

Drejer, I., & Nielsen, K. (2016). Økonomiske evalueringer. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 307-330). Kbh.: Hans Reitzel.

Bredgaard, T., Drejer, I., & Nielsen, K. (2016). Målopfyldelsesevaluering og effektevaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 283-306). Kbh.: Hans Reitzel.

Baadsgaard, K. (2016). Responsiv evaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 217-240). Kbh.: Hans Reitzel.

Bjørnholt, B., & Vedung, E. (2016). Brugerevaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 263-282). Kbh.: Hans Reitzel.

 

Holdundervisning/gruppearbejde:

Spørgsmål fra de studerende.

Grupperne besvarer opgave 2

 

Gruppeopgave 3:

Søg efter evalueringsrapporter på hjemmesiderne www.vive.dk, www.eva.dk og www.aau.dk.

Find og udvælg én evaluering, der anvender forskellige evalueringsmodeller. Forbered et kort oplæg om jeres observationer og et spørgsmål. De indlæg om observationer skal formidle jeres erfaringer med dels at søge efter evalueringer og dels den udvalgte evaluerings brug af evalueringsmodeller. Spørgsmålet skal være det vigtigste I gerne vil diskutere i forhold til evalueringsmodeller.

 

4. kursusgang

Forelæsning: Programteori i evalueringer.  

 

Denne kursusgang går tættere på teoretisk evaluering – hvad er programteori og hvorfor skal man vælge den tilgang?

 

Gæsteforelæsning

 

 

Pensum:

Pawson, Ray and Nick Tilley (2004): Realistic Evaluation p. 92-123. Sage Publications.

Bredgaard, T., Salado-Rasmussen, J., & Mia Sieling-Monas, S. (2016). Virkningsevaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 332-366). Kbh.: Hans Reitzel.

 

Holdundervisning/gruppearbejde:

Spørgsmål fra de studerende.

Grupperne besvarer opgave 3.

Mundtlig midtvejsevaluering.

 

Gruppeopgave 4:

Grupperne får udleveret et aktuelt eksempel på et udbud til en evaluering, der udgør grundlaget for en realistisk øvelse i at læse, analysere og besvare et udbud af en evalueringsopgave.

Grupperne skal forberede sig på at kunne agere i en af rollerne som:

1) evaluator, der fremlægger sit tilbud for udbyderen (den organisation, der ønsker at få evalueringen gennemført og finansiere den) eller

2) rekvirent, der skal vælge det bedste blandt de fremlagte tilbud.

 

5. kursusgang

Forelæsning: Evaluering og evidens.

 

Evidensbegrebet og evidensbestræbelser fylder stadig mere i relation til evaluering. Hvad betyder eksempelvis følgende mål for udbud, gennemførelse og anvendelse af evalueringer:

1) Omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den aktuelt bedste viden og

2) evidensbaseret praksis og politik.

 

Pensum:

Baadsgaard, K., & Krogstrup, H. K. (2016). Metaanalyser og evidens. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 69-94). Kbh.: Hans Reitzel.

Hammersley, Martyn (2005): Is the evidence-based practice movement doing more good than harm? Reflections on Ian Chalmers` case for research-based policy making and practice. In Evidence & Policy vol. 1.1, p. 85-100.

Chalmers, Ian (2005): If evidence-informed policy works in practice, does it matter if it doesn´t work in theory? In Evidence & Policy vol. 1.2, s. 227-42.

 

 

Holdundervisning/gruppearbejde:

Spørgsmål fra de studerende.

Grupperne besvarer opgave 4 gennem rollespil

 

Gruppeopgave 5:

Grupperne får udleveret et tilbud på en evaluering, der skal vurderes ud fra de mest relevante evalueringskriterier. Forbered et oplæg om jeres vurdering med fokus på de tre vigtigste evalueringskriterier.

 

 

6. kursusgang

Forelæsning: Proces- og formativ evaluering – med fokus på hvorfor, hvornår og hvordan?

Der sættes fokus på procesevalueringer og forskellige former heraf og spørgsmålene: Hvordan kan marginale synspunkter eller marginaliserede aktører blive hørt i evalueringer? og hvad er relationel evaluering?

 

Gæsteforelæsning

 

Pensum:

Rasmussen, A., & Rasmussen, P. (2016). Procesevaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 241-262). Kbh.: Hans Reitzel.

Greene, Jennifer C. (2006): Evaluation, Democracy and Social Change. In Jenifer Green et.al (2006) The Sage Handbook of Evaluation, p. 118-139. Sage Publications.

Koivisto, Juha (2008): Relational Evaluation in Social Work Practice. In Inge Bryderup (2008): Evidence Based and Knowledge Based Social Work, p. 103-114. Danish School of Education. Aarhus University Press.

Hansson, Finn, Theresa Norn, Maria Orben Bundgaard Vad (2014): Modernize the public sector through innovation? A challenge for the role of applied social science and evaluation, p. 244-260. Evaluation.

 

Holdundervisning/gruppearbejde:

Spørgsmål fra de studerende.

Grupperne besvarer opgave 5.

 

Gruppeopgave 6:

Opgaven er individuel og tager udgangspunkt i et udbud fra Socialstyrelsen, der udleveres på kurset.

Følgende to spørgsmål ønskes besvaret med én sætning, ud fra tre perspektiver, henholdsvis samfundsforskerens, evaluators og socialstyrelsens:

a) Hvad finder du mest interessant i udbuddet?

b) Hvor ser du den største udfordring i udbuddet?

 

7. kursusgang

Forelæsning: Kvalitetsvurderinger af evalueringer og anvendelse af evalueringer.

 

Hvordan vurderer man om en evaluering har god kvalitet?  De studerende introduceres til summative såvel som formative måder at kvalitetssikre evalueringer på ud fra eksplicitte vurderingskriterier og relevante kvalitetsniveauer i evaluering.

 

Pensum:

Dahler-Larsen, P. (2016). Evalueringsanvendelse. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 195-214). Kbh.: Hans Reitzel.

Larsen, F. L. (2016). Den politiske evalueringsanvendelse af resultatstyring. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 145-168). Kbh.: Hans Reitzel.

Fitzpatrick, Jody L., James R. Sanders and Blaine R. Worthen (2004): Evaluating Evaluations. In Fitzpatrick, Jody L., James R. Sanders and Blaine R. Worthen (2004): Program Evaluation. Alternative Approaches and Practical Guidelines, p. 442-460. Pearson Education, Inc.

Weiss, Carol H. (2005): Have We Learned Anything New About the Use of Evaluation? In American Journal of Evaluation, Vol. 19, No. I, 1998, p. 21-33.

 

Holdundervisning/gruppearbejde:

Spørgsmål fra de studerende.

Grupperne besvarer opgave 6.

Evaluering af kursus.

Udlevering af eksamensopgave og spørgerunde med afklarende spørgsmål til eksamensopgaven.

Opgaver skal uploades i Digital eksamen senest kl. 12.00 på afleveringsdatoen.

Målbeskrivelser

Formålet med kurset er at give deltagerne kompetencer til at designe og vurdere evalueringer af offentlige indsatser (politikker, programmer, projekter og lignende) i forhold til såvel deres tilrettelæggelse, gennemførelse som anvendelse.

Kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser vil i større eller mindre udstrækning komme i berøring med evalueringer, enten som evaluatorer af forskellige indsatser, som kritiske læsere af evalueringer eller som rekvirenter med behov for at få foretaget evalueringer. Derfor er der et udbredt behov for at klæde de studerende grundigt på til disse opgaver. Kurset sigter mod at give deltagerne et kendskab til forskellige typer af evalueringer (mål, effekt, bruger, formativ, kollegial m.fl.), samt til debatten om anvendelse af evalueringer.

Desuden søger kurset at give deltagerne et indblik i de politiske, administrative og forskningsmæssige sammenhænge, hvori evalueringer gennemføres og anvendes på mange forskellige måder. Endelig vil deltagerne stifte bekendtskab med de erhvervsmæssige roller som sociologer kan få i forbindelse med evalueringer. Det er fx rollerne som evaluator (fx forsker eller konsulent), rekvirent (fx ministerier, styrelser, regioner eller kommuner, NGOer) og bruger af evalueringsresultater i utallige faglige og ledelsesmæssige sammenhænge.

1. kursusgang

Bredgaard, T. (2016). Introduktion. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 11-34). Kbh.: Hans Reitzel.

Vedung, E. (2016). Fire evalueringsbølger. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 37-68). Kbh.: Hans Reitzel.

Hjelmar, Ulf; Hans Skov Kloppenborg og Patricia Thor Larsen (2016): Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats i kommunerne. En evaluering af erfaringer fra tre kommuner med en samarbejdsmodel. København: KORA.

Link til rapport: https:/​/​kora.dk/​media/​6243248/​vaerestedsrapport_10834.pdf

Kolodziejczyk, Christophe og Jacob Nielsen Arendt (2017): Effekter af to jobpræmieordninger for ledige. København: KORA.

Link: https:/​/​kora.dk/​media/​6844189/​10918-effekter-af-to-jobpraemieordninger.pdf

 

2. kursusgang

Rieper, Olaf (red) (2004): Håndbog i evaluering, s 34-49. AKF Forlaget.

Dahler-Larsen, P. (2016). Politik og evaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 169-191). Kbh.: Hans Reitzel.

Hanne, F. H. (2016). Evalueringsstyring. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 95-114). Kbh.: Hans Reitzel.

Hansen, M. B. (2016). Performance management og evaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 115-144). Kbh.: Hans Reitzel.

 

3. kursusgang

Drejer, I., & Nielsen, K. (2016). Økonomiske evalueringer. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 307-330). Kbh.: Hans Reitzel.

Bredgaard, T., Drejer, I., & Nielsen, K. (2016). Målopfyldelsesevaluering og effektevaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 283-306). Kbh.: Hans Reitzel.

Baadsgaard, K. (2016). Responsiv evaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 217-240). Kbh.: Hans Reitzel.

Bjørnholt, B., & Vedung, E. (2016). Brugerevaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 263-282). Kbh.: Hans Reitzel.

 

4. kursusgang

Pawson, Ray and Nick Tilley (2004): Realistic Evaluation p. 92-123. Sage Publications.

Bredgaard, T., Salado-Rasmussen, J., & Mia Sieling-Monas, S. (2016). Virkningsevaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 332-366). Kbh.: Hans Reitzel.

 

5. kursusgang

Baadsgaard, K., & Krogstrup, H. K. (2016). Metaanalyser og evidens. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 69-94). Kbh.: Hans Reitzel.

Hammersley, Martyn (2005): Is the evidence-based practice movement doing more good than harm? Reflections on Ian Chalmers` case for research-based policy making and practice. In Evidence & Policy vol. 1.1, p. 85-100.

Chalmers, Ian (2005): If evidence-informed policy works in practice, does it matter if it doesn´t work in theory? In Evidence & Policy vol. 1.2, s. 227-42.

 

6. kursusgang

Rasmussen, A., & Rasmussen, P. (2016). Procesevaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 241-262). Kbh.: Hans Reitzel.

Greene, Jennifer C. (2006): Evaluation, Democracy and Social Change. In Jenifer Green et.al (2006) The Sage Handbook of Evaluation, p. 118-139. Sage Publications.

Koivisto, Juha (2008): Relational Evaluation in Social Work Practice. In Inge Bryderup (2008): Evidence Based and Knowledge Based Social Work, p. 103-114. Danish School of Education. Aarhus University Press.

Hansson, Finn, Theresa Norn, Maria Orben Bundgaard Vad (2014): Modernize the public sector through innovation? A challenge for the role of applied social science and evaluation, p. 244-260. Evaluation.

 

7. kursusgang

Dahler-Larsen, P. (2016). Evalueringsanvendelse. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 195-214). Kbh.: Hans Reitzel.

Larsen, F. L. (2016). Den politiske evalueringsanvendelse af resultatstyring. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og administration (pp. 145-168). Kbh.: Hans Reitzel.

Fitzpatrick, Jody L., James R. Sanders and Blaine R. Worthen (2004): Evaluating Evaluations. In Fitzpatrick, Jody L., James R. Sanders and Blaine R. Worthen (2004): Program Evaluation. Alternative Approaches and Practical Guidelines, p. 442-460. Pearson Education, Inc.

Weiss, Carol H. (2005): Have We Learned Anything New About the Use of Evaluation? In American Journal of Evaluation, Vol. 19, No. I, 1998, p. 21-33.

 

Samfundsvidenskabelig bachelor
Forelæsning (to faste undervisere samt 3 gæsteundervisere i hver en time) samt øvelseshold med studenteraktivitet (øvelsesopgaver i grupper mellem kursusgange, diskussioner og fremlæggelser).
Dette kursus har adgangsbegrænsninger. Kurset vil som udgangspunkt ikke blive udbudt igen. Du kan således ikke planlægge efter, at det udbydes i senere semestre, end hvad der fremgår af denne kursusbeskrivelse.
Løbende feedback i undervisningsforløbet

Gruppearbejdet i tilknytning til de enkelte kursusgange indeholder peer-feedback.

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe.
Ved en skriftlig opgave forstås en opgave, der besvarer et eller flere stillede spørgsmål. Der eksamineres her på baggrund af fagets pensum, dvs. den litteratur, der er fastlagt af underviseren.
Den skriftlige opgave må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på KA-studieordningen af 2015 for at kunne tage denne eksamen.

Meritstuderende skal være på KA niveau

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på KUnet, www.kunet.dk.
For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Reeksamen

Eksamensformen ved reeksamen er den samme som ved ordinær eksamen. 
OBS! Eksamensformen ”aktiv deltagelse” er altid afløsningsopgave ved re-eksamen.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Undervisningsforberedelse
  • 74
  • Øvelser
  • 50
  • Eksamensforberedelse
  • 54
  • I alt
  • 206