ASOK15443U Å - AFLYST - Offentlig organisation og ansatte

Staten er i dag langt mere end det voldsmonopol Max Weber beskrev. Den offentlige sektor og offentlige organisationer sørger ikke blot for velfærd, men skaber også rammer for kunst, kultur og private virksomheder. I dag findes omkring en tredjedel af alle danske arbejdspladser i det offentlige. Offentlige organisationer er dog underlagt en række politiske og administrative spilleregler, som det kræver særlige analytiske værktøjer at forstå. På dette kursus læser vi teoretiske tekster på tværs af fagfelterne organisations- og professionssociologi, arbejdsmarkedsstudier og offentlig forvaltning.

Kurset er organiseret i tre dele over 14 sessioner:

Første del fokuserer på relationen mellem politik og administration (forvaltning).

Her introduceres sociologisk tænkning om bureaukrati og forvaltning. Vi ’brusher up’ på, hvad der karakteriserer den offentlige organisation, og hvad en reform er. Public-choice og neo-institutionel teori brugt på den offentlige organisation introduceres. Dernæst præsenteres de ’nye’ forvaltningsformer beskrevet i den politologiske litteratur såsom ’Neo-Weberian State’, ’New Public Management’, ’New Public Governance’ og ’Digital Era Governance’. I den forbindelse skærpes forståelsen af begreberne legitimitet og pålidelighed (accountability) i relation til de forskellige forvaltningsformer.

Anden del fokuserer på relationen mellem bureaukrati/bureaukrat og borgeren.

Her introduceres forskellige analytiske tilgange til offentligt ansatte/bureaukrater og den offentlige service. Vi beskæftiger os særligt med teori om ’street level bureaucrats’ og ’front line workers’ i den sociologiske og politologiske litteratur. I den forbindelse diskuterer vi empiriske fænomener fra den offentlige sektor om implementering og evidens i den sociale indsats samt brugen af ny teknologi på den offentlige arbejdsplads.

Tredje del fokuserer på relationen mellem ledelse og ansatte.

Her introduceres litteratur om professioner i det offentlige og herunder begrebsdannelse om semi-professioner og tillid. I den forbindelse ser vi også nærmere på organiseringen af det offentlige arbejdsmarked, fagforeninger (ofte såkaldte standsforeninger) og deres rolle i udviklingen af den offentlige sektor og kontrol med arbejdet overfor magtfulde offentlige arbejdsgivere. Empiriske eksempler inddraget i undervisningen inkluderer konflikten i 2008, lærerkonflikten i 2013 og digitaliseringsdagsordenen. Vi læser og diskuterer også nyere politologisk forskning om værdier og motivation blandt offentligt ansatte.