ASOK15441U Uddannelse og social ulighed

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

Education and social inequality

Uddannelse
  1. KA Teori og Tema (2015 studieordningen)

 

Fagpakke (KA 2015):

Velfærd, ulighed og mobilitet/Welfare, inequality and mobility


 

Kursusindhold

Kursets formål er at gøre den studerende bekendt med nyere sociologisk forskning i uddannelse med fokus på ulighed i uddannelse og indretningen af uddannelsessystemet. Kurset fokuserer kun i mindre grad på abstrakte uddannelsessociologiske teorier om uddannelsesinstitutioners rolle i samfundet og baserer sig i stedet på en mere pragmatisk tilgang til uddannelse og uddannelsessystemets rolle i sociale ulighedsprocesser.

 

Kurset er struktureret i to overordnede dele:

 

I kursets ene del skal vi læse nyere studier af ulighed i uddannelse for at se på, hvad forskningen siger om betydningen af social baggrund, etnicitet og køn for uddannelsesmæssig succes. Her bliver der inddraget teorier om bl.a. home advantage (Lareau), oppositional culture (Ogbu) og skill formation (Heckman). Vi skal også se på uddannelses betydning for succes i livet (returns to education), som økonomerne ser på det, og på uddannelses rolle i social mobilitet og social reproduktion, som er den mere sociologiske tilgang.

 

I kursets anden del skal vi læse konkrete empiriske studier om betydningen af, hvordan uddannelsessystemet er indrettet. Vi skal læse om tracking i uddannelse, hvor elever opdeles i klasser efter evner, om peer effects, som er et vigtigt emne, når vi f.eks. taler om inklusion i folkeskolen, om kvalitet af skoler, som bl.a. handler om forskelle mellem offentlige og private skoler, om lærereffekter, som bl.a. handler om betydningen af lærernes uddannelse, og om klassestørrelser, som er et tilbagevendende politisk stridspunkt.

 

Hver undervisningsgang tager udgangspunkt i et særligt område af uddannelsesforskningen og viser state-of-the-art inden for området. Kurset vil løbende forholde sig kritisk til, hvordan man undersøger årsagssammengænge i uddannelsesforskningen, samt pege på de bedste bud fra studier, der forsøger dette. Vi skal læse både danske og internationale studier, som primært anvender kvantitative metoder. Det er ikke en forudsætning, at man på forhånd kender de kvantitative metoder, der anvendes, men kurset forudsætter en vis interesse i at læse studier, som forsøger at vurdere årsagssammenhænge inden for området. En del af kursets formål er at videreformidle de anvendte metodiske designs på en forståelig måde, så man får et indtryk af deres anvendelighed.

Målbeskrivelser

VIDEN

Kurset giver studerende en viden om:

  • Sociale processer, der kan lede til ulighed i uddannelse.
  • Uddannelses rolle i social mobilitet mellem generationer.
  • Betydningen af indretningen af uddannelsessystemet for elevers læring og for ulighed i uddannelse.
  • Analysedesigns anvendt i uddannelsesforskningen.
     

    FÆRDIGHEDER

    Derudover vil de studerende træne deres evner til at:

  • Diskutere årsager til ulighed i uddannelse.
  • Evaluere validiteten af metoder til at studere betydningen af, hvordan uddannelsessystemet er indrettet.

     

    KOMPETENCER

    Endelig vil de studerende blive i stand til at:

  • Kritisk forholde sig til uddannelsespolitikker på baggrund af empirisk forskning.
  • Overføre den tilegnede viden til lignende policy-områder.

Kurset vil stort set udelukkende bygge på forskningsartikler, publiceret i internationale tidsskrifter, og til dels bogkapitler.

 

Omfang af pensum er 600-700 sider

For at få mest ud af teksterne i pensum er det klart en fordel at have kendskab til grundlæggende kvantitative metoder, som svarer til dem, der læres på bachelordelen på Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Man bør særligt have kendskab til regressionsanalyse, da mange analysedesigns inden for uddannelsesforskningen baserer sig på metoder, som bygger videre på denne metode.
Forelæsninger. Nogle gange med diskussionsgrupper af det læste.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 68
  • Forberedelse
  • 20
  • Holdundervisning
  • 28
  • Undervisningsforberedelse
  • 90
  • I alt
  • 206
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe.
Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/​problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum.
Afløsningsopgaven må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på KA-studieordningen af 2015 for at kunne tage denne eksamen.

Meritstuderende på kandidat niveau.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på KUnet, www.kunet.dk.
For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Reeksamen

Eksamensformen ved reeksamen er den samme som ved ordinær eksamen.           
OBS! Eksamensformen ”aktiv deltagelse” er altid afløsningsopgave ved re-eksamen.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen.