ASOB26006U Videnskab og Samfund: god videnskabelig praksis i det 21. århundrede

Årgang 2026/2027
Engelsk titel

Science and Society: Scientific Practice & Research in the 21st Century

Uddannelse

Obligatorisk kursus på 2. semester BA på sociologiuddannelsen.

Kursusindhold

Formålet med faget er at sætte de studerende i stand til at reflektere over, hvad (god) videnskab og forskning er, og hvad der adskiller det fra andre tilgange til at forstå verden (f.eks. astrologi, religion eller politiske ideologier). På et højere abstraktionsniveau stiller erkendelsesteorien det filosofiske spørgsmål om, hvad vi egentlig som mennesker kan opnå viden om, og hvordan vi opnår viden. Derudover introducerer faget til centrale videnskabsteoretiske og metodologiske problemstillinger af relevans for sociologien.

Samlet bidrager det med en forståelse af viden som et socialt anliggende, der nødvendiggør en refleksion over, hvordan sociale processer og strukturer medierer hvordan og hvilken slags viden vi opnår om verden. Dette fag introducerer de studerende til disse spørgsmål.

Gennem faget opnår de studerende grundlæggende viden om god videnskabelig praksis og historiske eksempler på videnskab og videnskabelig uredelighed der har ført til disse standarder. Desuden får de en introduktion til meta-videnskabelige traditioner (f.eks. positivisme, kritisk rationalisme, hermeneutik, socialkonstruktivisme, etc.). Gennem gæsteforelæsninger og diskussioner får de studerende en forståelse for standardernes og meta-teoriernes vigtighed for nutidig sociologi.

Målbeskrivelser

Viden

  • redegøre for standarder for god videnskabelig praksis
  • beskrive standarder for videnskabsetik
  • redegøre for basale metateoretiske traditioner, og hvordan disse er forbundne med teorier og tilgange introduceret i de øvrige kurser på 2. semester.
  • redegøre for basale videnskabsteoretiske begreber
  • beskrive mulighederne og begrænsningerne for værdi-/moralsk neutralitet og refleksioner over forholdet mellem videnskab og politik
  • opstille centrale metodologiske spørgsmål i sociologi, f.eks. om forklaringstyper og metode- individualisme, kollektivisme, relationisme, og situationisme for at opnå et overblik over centrale og historisk skiftende måder, hvorpå sociologien konceptualiserer socialt liv.

 

Færdigheder

  • vurdere sociologisk forskning ud fra videnskabsteoretiske kriterier for grundig og omhyggelig forskning af højt niveau
  • anvende centrale videnskabsteoretiske begreber.

 

Kompetencer

  • selvstændigt analysere konkrete eksempler på sociologisk forskningspraksis; i relation de eksisterende kriterier for god forskningspraksis
  • kritisk reflektere over egen og andres sociologiske forskningspraksis; herunder i relation til egen datagenerering og analyse.

Kompendium plus grundbog

Introducerende kendskab til sociologisk teori, metode og empiri.
Forelæsninger
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 158
  • Eksamen
  • 20
  • I alt
  • 206
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Hjemmeopgave , Synopsis må Maks fylde 3 sider
Mundtlig prøve, 30 min. inkl. votering
Prøveformsdetaljer
Ved Mundtlig prøve på baggrund af synopsis skal de(n) studerende udarbejde en skriftlig synopsis, som de(n) studerende skal fremlægge/forsvare ved en mundtlig prøve. Synopsen har alene til formål at fungere som oplæg til diskussion i forbindelse med den mundtlige eksamen og inddrages ikke i bedømmelsesgrundlaget. Evt. eksamensforudsætninger opfyldes løbende gennem undervisningen og skal opfyldes, inden undervisningen afsluttes.
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt (se beskrivelse nedenfor)

Ved mundtlige prøver med synopsis samt porteføljeopgaver med mundtlig prøve må den studerende medbringe en printet kopi af deres synopsis eller aflevering til eksamen. Under den indledende præsentation har den studerende lov til at anvende et præsentationsmanuskript eller præsentationsslides. Eksaminator kan godkende ekstra materiale.

 

Brug af AI:

På Sociologisk Institut er det ikke tilladt at bruge generativt AI software (AI/LLMs), såsom ChatGPT, til at generere nyt og originalt indhold i skriftlige eksamener. Det er dog tilladt for studerende at anvende generativt AI software til at forbedre præsentationen af eget originalt indhold; såsom tekstredigering, argumentvalidering eller forbedring af statistisk programkode. Denne politik er til for at sikre, at de studerendes skriftlige eksamener afspejler deres egen viden og forståelse af materialet. Den studerende skal tilkendegive om, og hvordan, denne har anvendt generativt AI software i sin besvarelse.

Det gøres ved at inkludere en AI-erklæring. Studerende skal inkludere en AI-erklæring, uanset om de har anvendt generativt AI software eller ej. Erklæringen inkluderes i praksis som sidste side i afleveringsdokumentet. AI-erklæringen tæller ikke med i prøvens omfang. Der kan findes en skabelon for en AI-erklæring i Digital Eksamen samt på studieinformationssiderne på KUnet under fanen Skriftlig hjemmeopgave. Lever den studerendes eksamensopgave ikke op til formkravet, afvises opgaven administrativt.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

Eksamensoplysninger:

Eksamensdatoen kan ses i eksamensplanen, som ligger her: Eksamensplaner – Københavns Universitet

Flere informationer oplyses i Digital Eksamen midt i semesteret. 

Find mere information på din studieinformationsside på KUnet.

Reeksamen

Reeksamensoplysninger:

Reeksamensdatoen/perioden kan ses i eksamensplanen, som ligger her: Eksamensplaner – Københavns Universitet

  

Mundtlig eksamen med synopsis (med nye stillede spørgsmål).

Individuel/Gruppe

 

OBS! 

Kurset er obligatorisk og det er derfor kun muligt at gå til eksamen i foråret, da kurset ikke bliver udbudt i efteråret.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen