ASOA15079U Uddannelse og social ulighed

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

Education and social inequality

Uddannelse
  1. Valgfag

 

Fagpakke (KA 2015):

Velfærd, ulighed og mobilitet

 

 


 

Kursusindhold

Kursets formål er at gøre den studerende bekendt med nyere sociologisk forskning i uddannelse med fokus på ulighed i uddannelse og indretningen af uddannelsessystemet. Kurset fokuserer kun i mindre grad på abstrakte uddannelsessociologiske teorier om uddannelsesinstitutioners rolle i samfundet og baserer sig i stedet på en mere pragmatisk tilgang til uddannelse og uddannelsessystemets rolle i sociale ulighedsprocesser.

 

Kurset er struktureret i to overordnede dele:

 

I kursets ene del skal vi læse nyere studier af ulighed i uddannelse for at se på, hvad forskningen siger om betydningen af særligt social baggrund og etnicitet for uddannelsesmæssig succes. Her bliver der inddraget teorier om bl.a. home advantage (Lareau), skill formation (Heckman) og oppositional culture (Ogbu).

 

I kursets anden del skal vi læse konkrete empiriske studier om betydningen af, hvordan uddannelsessystemet er indrettet. Vi skal læse om tracking i uddannelse, hvor elever opdeles i klasser efter evner, om peer effects, som er et vigtigt emne, når vi f.eks. taler om inklusion i folkeskolen, om kvalitet af skoler, som bl.a. handler om forskelle mellem offentlige og private skoler, om lærereffekter, som bl.a. handler om betydningen af lærernes uddannelse, og om klassestørrelser, som er et tilbagevendende politisk stridspunkt.

Hver undervisningsgang tager udgangspunkt i et særligt område af uddannelsesforskningen og viser state-of-the-art inden for området. Kurset vil løbende forholde sig kritisk til, hvordan man undersøger årsagssammengænge i uddannelsesforskningen, samt pege på de bedste bud fra studier, der forsøger dette. Vi skal læse både danske og internationale studier, som langt overvejende anvender kvantitative metoder. Det er ikke en forudsætning, at man på forhånd kender de kvantitative metoder, der anvendes, men kurset forudsætter en interesse i at læse studier, som forsøger at vurdere årsagssammenhænge inden for området. En del af kursets formål er at videreformidle de anvendte metodiske designs på en forståelig måde, så man får et indtryk af deres anvendelighed.

 

Bemærk følgende:

1) Dette er ikke teorikursus. Langt hovedparten af teksterne til kurset udgøres af kvantitative empiriske forskningsartikler. Uddannelsessociologiske problemstillinger tages op i alle disse artikler, men vægten på det teoretiske er mindre end i et egentligt teorikursus.

2) Dette kursus har i hovedsagen ikke fokus på forskning, der anvender kvalitative metoder. Der findes en sådan literatur inden for uddannelsesforskningen, som kun i mindre grad dækkes på dette kursus.

Målbeskrivelser

VIDEN

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

  • Redegøre for centrale teoretiske, metodiske og empiriske fund i den nyere empiriske uddannelseslitteratur.
  • Redegøre for sociale processer, der kan lede til ulighed i uddannelse.
  • Redegøre for betydningen af indretningen af uddannelsessystemet for elevers læring og for ulighed i uddannelse.

 

FÆRDIGHEDER

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

  • Evaluere kvaliteten samt validiteten af analysedesigns til at studere betydningen af, hvordan uddannelsessystemet er indrettet.
  • Vurdere og selvstændigt diskutere uddannelsesforskning ud fra teoretiske, metodiske og empiriske principper.

 

KOMPETENCER

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

  • Reflektere over teoretiske, metodiske og empiriske videnshuller i uddannelsesforskningen.
  • Kritisk forholde sig til uddannelsespolitikker på baggrund af empirisk forskning.

Kurset vil stort set udelukkende bygge på forskningsartikler, publiceret i fagfællebedømte, internationale tidsskrifter, og i mindre omfang bogkapitler.

 

Omfang af pensum er 600-700 sider.

For at få mest ud af teksterne i pensum er det klart en fordel at have kendskab til grundlæggende kvantitative metoder, som svarer til dem, der læres på bachelordelen på Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Man bør særligt have kendskab til regressionsanalyse, da mange analysedesigns inden for uddannelsesforskningen baserer sig på metoder, som bygger videre på denne metode.
Forelæsninger og nogle gange med korte studenteroplæg og/eller diskussionsgrupper af læste tekster.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 60
  • Forberedelse
  • 118
  • Forelæsninger
  • 28
  • I alt
  • 206
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe.
Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/​problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum.
Afløsningsopgaven må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på enten BA-studieordningen af 2016 eller KA-studieordningen af 2015 for at kunne tage denne eksamen.

Meritstuderende  kan være på både bachelor og kandidat niveau.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på KUnet, www.kunet.dk.
For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Reeksamen

Skriftlig opgave med et eller flere NYE stillede spørgsmål.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen.